ChristianWinther_I

— 171 — Hans Kontubernal i „den røde Gaard“ var Zoo­ logen Krøyer, halvtredie Aar yngre end han. Krøyer var en stærk, stolt Karakter, som hadede al Tvang og Undertrykkelse; der var en oprindelig Naturkraft i ham, han var energisk og ofte noget hensynsløs, djærv og retfærdig, mandig og aaben, retsindig og flittig.1) Der er sagt, at han var vanskelig at komme ud af det med; men dette synes ikke at have været Tilfældet overfor Chr. Winther; de mødtes i Kjærlighed til Vi­ denskab og Kunst og da navnlig til Studenterlivet med dets glade Sammenkomster og ideelle Stræben. Paa et Albumsblad til sin Kontubernal har Krøyer skrevet. „Christian Winther, min V en! Du fordrer Ord af mig, skjøndt Du veed, jeg hader Ord, fordi enhvei Hyklei har dem rede. Forlang Gjerning, og døm Din Ven derefter! 6. Aug. 1821. Henrik Krøyer. Chr. Winther følte sig dog mere dragen mod Broderen Hans Krøyer , den bekjendte Komponist af „Der er et yndigt Land“. Det var netop Musikken, der knyttede de To til hinanden, saa de sluttede et Venskab, der holdt sig i Aarenes Løb. De dannede sammen med C. N . Rosenkilde og Abrahams en Sang-Kvartet. Abrahams siger2): „Jeg tør nok paastaa, at vor Udfø­ relse af disse firstemmige Sange for Mandsstemmer var særdeles tilfredsstillende. Rosenkildes klangfulde Tenor tog sig godt ud i den første Stemme, og han foredrog denne med alt det Koketteri, som denne Slags Sange i) Se hans egne „Erindringer“ og V. Bergsøes Biografi af ham i „Illustr. Tid.“ Nr. 544. 2) Se hans „Meddelelser om mit Liv“, S. 144.