ChristianWinther_I

— 174 —

Og, hørte Du et Pereat for mangen krads Filister, da har Du Fyren ærligt sat i sorte Bogs Register. Men, blev en ægte Musasøn et Jubelhurra givet, da rysted Du Din Fane grøn, og Hjærtet slog i Livet. Og, hørte Du et lifligt Kvad til Skjønhed og til Druen, da hæved Du Din Pande glad og stolt mod Stjærnebuen. Med Ojet højt mod Himlen blaa, men Foden dybt funderet, — saa højt og dybt, som Tanker gaa, vi veed, Du har studeret. Og derfor Du — trods nogen Mand — en Doktor os skal være, og Vaaren, naar den gaaer iland, hvad Farve Du tør bære. Thi Sort og Rødt og Violet er Farver, Du foragter, — det frie Grønt er nok saa net, naar frit man det betragter. Men, skal Din Stjærne dale brat engang i Tidens Bølge — Studenternes: „Hurra! Godnat!“ Dig skal i Graven følge. hvert Aar Dig skal kreere. Ej spørges Fakultetet om, hvor høj Du vel tør være; Du sender ikke Bud til Rom,

J) Smi. Digtn. I, S. 163.