ChristianWinther_I

- 179 — gen afgjorde mangt Skuespils Skæbne. Chr. Winther var blandt de Ivrigste af de Teatersøgende; trods hans daarlige Formuesomstændigheder var det ham ikke saa vanskeligt at faa fat i en Billet; i de Tider var nemlig Tilløbet til Teatret ikke stort, og, naar der ikke var noget Særligt paa Færde, kunde man skaffe sig Adgang for en Mark, ja, 8 Skilling. Teaterpassionen og Lysten til at spille Komedie laa i Luften, det var Privatteatrenes Tid, „Borups Selskab“, „Dramaturgien“, „Thalia“, „Con- stantia“, „Det Skjønnes muntre Dyrkere“ og flere saa- ■danne private Teaterselskaber florerede. Det gik saa vidt med Chr. Winthers Teaterlidenskab, at han selv virkelig dengang meget stærkt tænkte paa at gaa til Scenen baade som komisk Skuespiller å la Frydendahl og „i Stages F ag“, det vil sige: der , hvor denne var fortræffelig og i sit eget Element, nemlig, hvor han kunde virke ved Anstand, Verdenstone, Munterhed, Ironi og behagelig Personlighed.1) Det er Indtrykkene fra Teatret, der gaa igjen i hans „Genrebilleder“ og faa Mæle i Skolelærerens O rd:2)

Hvor banked ej mit Hjærte tidt hist paa Hallandsaas!

og endvidere:

I „Vinhøsten“ saae jeg Hr. Knudsen træde op,

og nu nævnes Jeronymus og Stodvel, Per Degn, Jeppe og Saft, Franz Moor, Magdelone og Fru Claudia. Føist sent opgav han at gjøre det til sit Livs Gjerning at b Se: Overskous Teaterhistorie V, 216. 2) Sml. Digtn. X, S. 195—96. 12*