ChristianWinther_I

— 180 — være Skuespiller, og da kun meget modstræbende,1) ' fordi det — trods hans eget Udsagn — ligefrem vilde have været en stor Sorg for hans Moder2) ; men herom senere! Det kneb, som sagt, nu, saaledes som saa ofte senere, for Chr. Winther med at skaffe Existensmidler. Hans Stiffader havde fremdeles ikke Raad til at yde ham Meget, og hans Naturel lod ham kun daarlig nøjes med Lidet. Han underviste i Dansk, blandt andre Ste­ der ogsaa i Det v. vvestenske Institut, hvor f. Ex. den senere Justitsminister Casse var hans Elev. Denne har selv fortalt mig, at Chr. Winther ikke havde Raad til at kjøbe sig en Overfrakke — unge Mennesker i den Tid ejede nok forresten sjældent en saadan — men i den strængeste Kulde kom han paa Skolen ganske som han gik hjemme i sit Værelse paa Regensen. Det var da tydeligt at se, at han frøs. De halvvoxne Drenge, som jo altid og allevegne ere saa vittige, sagde da del­ tagende til ham: „Det er ellers en haard Vinter, vi har iaar, Hr. W inther!“ — Iblandt hans Elever kan jeg endvidere nævne den senere Stiftsprovst Pau lli og paa samme Skolebænk H. L . Martensén og den senere Skuespiller Vilhelm Holst; blandt hans Medlærere fand­ tes den senere Biskop Brammer. Holst har sagt til mig, at Winthers Underviisning maatte betegnes som respektabel, men ikke i høj Grad vækkende. Da Holst engang deklamerede C. A . L tmds „Landsbykirkegaar- den“ („Højt lyder Bedeklokkens Slag“), blev Winther b Hans egen Meddelelse til Professor C. Holten, som atter har fortalt mig det. 2) Ifølge Meddelelse fra Pastorinde H. K °rffi Hans Ulrik Møllers Datter.