ChristianWinther_I

— 182 — kunde have sine Indvendinger mod det langbergske Hus, fremgaaer af et Brev til Kamma Rahbek fra 20nde April 1821, ifølge hvilket han har fortalt hende Historier derfra, hvorover hun er bleven ilde stemt imod ham. Han skriver: „. . . Jeg tilstaaer det herved aabenhjærtigt, at jeg indseer fuldt vel den Dumhed, jeg igaar begik ude hos Dem, og som drev mig tidligere ind til Byen, end jeg havde bestemt. Dumhed kalder jeg det; thi jeg troer, De kjender mig for vel til at antage det for noget Slet. Jeg kjender mig selv bedre, end det lader, og jeg veed, der gives øjeblikke, hvori jeg i en vis bevidst Konfusion siger Ting, jeg siden efter højligen fortryder; denne Tilstand indstiller sig f. Ex. altid, naar jeg har Lyst til at fortælle noget ret Interessant og ikke just i øjeblikket har Noget paa rede Haand; jeg taler da tidt: om Ting, som ikke vedkommer mig, røber Hemmelig­ heder og Deslige og paadrager mig Manges Uvenskab, men — hvad der især gjør mig ondt — saarer Menne­ skers Følelser, for hvem jeg nærer ligesaa megen Ag­ telse som Kjærlighed. Saaledes Dem! Dog, jeg haaber, De tilgiver mig min Ubesindighed! — Og som Beviis paa Deres Til­ givelse udbeder jeg mig, ifa ld De vil (thi jeg overlader det ganske til Dem selv), at De ikke, ved at tilkjende- give H \anne\ M\olbech\ Sligt, vil sætte mig i et ube­ hageligt Forhold til Borgen1) i den korte Tid, jeg endnu har med samme at skaffe. Vil De fuldkomment overbevise mig om, at De har tilgivet den Dem tilføjede Krænkelse, saa siig mig det b Bakkehusbetegnelse for Langbergs Bolig.