ChristianWinther_I

— 184 — dig, udtryksfuld og ungdomsrød; han var meget vel­ skabt, elegant og dog muskuløs, med smukt formede smaa Hænder og Fødder, heelt igjennem behagelig af Ydre, saa man kan forstaa, at han maatte være til­ trækkende. Hver Formiddag spiste han Frokost inde hos Re- gensens Økonom M&ller\ der sad han da altid ved Vinduet og saae ud paa Gaden. Naar han saa var færdig, kom han farende over paa den anden Side af Porten til N y erups, aldeles henrykt over en ny „Flamme“, han havde faaet. Saa var det en Fod, saa „en gud­ dommelig Figur“, saa et grønt Slør, der flagrede fra et tykt, brunt Haar, saa en Maade at gaa paa, saa et Smil, saa et Par øjne: Der er i visse Øjne jo Altsammen var det. Iagttagelser fra Økonomens Vinduer. Han svoer paa, at han elskede Vedkom­ mende og aldrig vilde kunne glemme hende. „Han tog det ej saa nøje“, som han selv — rigtignok i en noget anden Mening — siger om „ung Verner“. Hans Hjærte var som en Granatfrugt med de utallige Rum, hvor der er et Frø i hvert. Han sagde om sig selv: „I mit Hjærte er der altid Flyttedag, men aldrig Vakance.“ Det gik ham som Goethe , om hvem Hay- ward siger: „Naar han ikke havde en Kvinde i sit Hjærte, var han ikke bedre stillet end en Kirurg, der skal til at dissekere og ikke har Noget at øve sin h Sml. Digtn. VI, S. 56. en Trolddoms dybe Hjem; de Skjenneste, de Bedste bedaare sig ved dem1; —