ChristianWinther_I

— 6 — ligviis høj Pris paa; hvor meget jeg da agtede den Ære at se et Par Ord fra Dem, behøver jeg ikke vidtløftigt at forklare. Hvad man netop maatte vente fra en Discipelinde af Johannes fandt jeg i de Linier, De har behaget at føje til Deres Moders Brev: Fred og Blidhed. De har altsaa erindret mig under Sam­ talen med vor Ad ler ; for dette er jeg Dem evindeligt Tak skyldig. Visselig, det gjør mig ondt at have ytret ikkun en Skygge at Mistanke om at være for­ glemt — men herfor har De ogsaa straffet mig paa det Føleligste. Den Fornærmede kan i mine Tanker ikke revses haardere end ved at se Prøver paa ved­ varende Mildhed og Skaansel af den Fornærmede. Imorgen seer De atter den fortræffelige Mand. Held følge Dem! Og gid jeg kunde gjøre [Dem] Selskab! Hvad der deri holder mig tilbage er, oprigtig tilstaaet, ikke Andet end en — maaske for vidt dreven — Banghed, Ærefrygt eller Hvad jeg maa kalde det, der ofte vil foraarsage mig megen Vaande og berøve mig mangen Glæde. Jeg kunde i dette øjeblik vaase skrækkeligt; men, da De intet Ondt har gjort, gjemmes det til en anden Tid. Behag at hilse venligst Hvem De vil fra . . . Deres hengivne Ven H. C. Winther. Det er efter dette Brev at dømme ikke urimeligt at antage — hvad der ogsaa er blevet bekræftet gjen- nem mundtlig Overlevering1) — at Kamma Rahbeks Indflydelse har været medvirkende ved Winthers Ud- ’) Meddelt mig af P. H. Boye.