ChristianWinther_I

— 1 2 — havde han Ord for at være. Han siger selv :1) „Efter min Ed og min Pligt blev jeg dagligen ved med at ransage den guddommelige Bog, hvis Indhold jeg var sat til at bekjendtgjøre for Andre.“ Ogsaa læste han stadigt teologiske Værker, ofte paa fremmede Sprog, og studerede saavel Sjælepleje som Veltalenhed. Han sørger over, saaliden Frugt hans Forkyndelse og Virksomhed bærer i Menigheden, og udbryder: „I vore Tider kan man blive ved med i en Tid af et halvt Aarhundred trolig og utrættelig nok at arbejde paa en eneste lille Menigheds Oplysning og dog den sidste Dag have den Græmmelse at forefinde den fast lige saa uvidende om den kristelige Lærddoms egentlige Indhold, som den første“. Han klager over „den nulevende Slægts Uagtsomhed, Glemsomhed og forvorpne Gemyts­ beskaffenhed“ og søger at finde Grunden til dens ringe Fremgang deri, at „der er en himmelhøj Forskjel i Maaden, hvorpaa Religionens fe r s te Lærere foredrog Sandhederne og den nuomstunder brugelige og gængse“. Han mener, der tales ikke forstaaeligt og naturligt nok, og det lægger han sig efter. — Som han elskede Gud og Mennesker, saa ogsaa Danmark; han taler om sin „reneste Kjærlighed til sit højtelskede Fædreland“. Han var klar og energisk i Tanken, beskeden og dog lærd, navnlig paa teologisk og klassisk Omraade, belæst i mange fremmede Sprog, flammende i sin Kjær­ lighed til alt ædelt Aandsliv, ærlig og dygtig, flittig og grundig. Mange intelligente og betydelige Personer a) Citaterne her — som i det Følgende — ere, hvor ikke Andet er bemærket, hentede fra hans „Planer til Fleurys Catéchisme histo- rique“. Kjøbenhavn 1775.