ChristianWinther_I

— 1 8 — gjøre dem af Bibelen, enten de saa finde dem grundede deri eller ikke. „Mon ikke den Saft, der af sig selv udvælder af Druerne . . . bliver til langt klarere, renere og lifligere Vin, end den, man ved Kunstens Hjælp i Persekarret med al sin Styrke afpresser, som nødven­ digvis maa beholde noget Syrligt, noget Viderligt og af Træet Ildesmagende ved sig?“ Han bemærker, at Ingen af de hellige Skribenter har bekymret sig om at følge enten den ene eller den anden systematiske Orden; det gaaer hermed, som naar man kommer i en Have, hvor Alt — Træer, Planter, Blomster — staaer saa nøjagtigt og planmæssigt; Den, der ikke forstaaer Tingen bedre, vil maaske henrykkes af Beundring over det menneskelige Vid og vil berømme Kunsten; men en rigtig Kjender af Naturens langt større Pragt og utvungne Frihed ude i Skov og Mark, vil ækles over den altfor ængstelige Nøjagtighed, som parrer de Ting, Naturen har adsplittet, og adsplitter dem, Naturen har parret. Endvidere lærer han af Kristus og hans Apostle at tale i Almuens Sprog, for at blive forstaaet af Al­ muen, og at iklæde de guddommelige Sandheder be- kjendte Ordsprog, Søgnedags-Lignelser, smaa opdigtede Historier og Fabler, istedenfor paa sine Samtidiges Viis at tale højtravende og opskruet i Definitioner, Divi­ sioner og Distinktioner, hvorved Ingenting bliver op­ klaret eller yndet. Baade paa Katedret og Prædike­ stolen fordrer han Nahtrlighed, Simpelhed og poetisk Iklædning. Det Bedste vil han meddele sine Elever, at de kunne føle, det er værdt at gjemme derpaa til den sildigste Alderdom. Og han fordrer fuld Klarhed og fyldig Med-