ChristianWinther_I

— 19 — delelse af Børnene, men ogsaa, at Læreren skal give Oplysning om Alt, selv der, hvor han fra sit eget Standpunkt mener, at Misforstaaelse er umulig; faa Børnene først en gal Opfattelse indprentet, kan det senere koste dem utrolig Umag at komme af med den. Lærer man i Barndommen at læse uden at tænke, bliver dette senere hen en stor Hindring i at blive fuldt ud grundig i Videnskab og Indsigt overhovedet. Skal man have ret Gavn af gode Bøgers Læsning, maa man under Læsningen arbejde ligesaa stærkt som Den, der har skrevet dem. Man maa heri ligne visse drøvtyg- gende Kreaturer, der ikke synke Noget, inden de ret have faaet Saften og Kraften ud deraf. — Han vilde have Barnet til at spørge og fulgte deri den Anviisning, en af Ægyptens syv Vise har givet; da der nemlig blev sagt til denne: „Hvordan er Du dog bleven saa viis?“, svarede han: „Fordi jeg aldrig har holdt mig for god til at spørge“. Overlæsselse er han bange for; hverken maa man give Formeget ad Gangen eller dvæle forlænge ved hver Sag. Altfor stor Vidtløftighed trætter Eftertanken. Man maa bære sig ad paa samme Maade, som naar man har smaattærende Gjæster ved sit Bord: for at opvække og vedligeholde Spiselysten, maa man fremsætte smaa Retter og altid lade den ene vexle med den anden. De Gamle have i den Henseende ikke urigtigt lignet Børn ved Krukker med smaa Halse: Hvad man vil komme i dem maa indgydes draabeviis; øser man altfor hyppigt til og vil have altfor Meget i paa een Gang, saa spildes det Altsammen. Alle de Lærebøger i Religion, han havde til sin Raadighed, fandt han samstemmende deri, at deres For- 2*