ChristianWinther_I

— - fattere mere eller mindre havde fulgt den skolastiske Metode, og han fandt, de mere egnede sig for hedenske Filosoffer, der vilde gaa over til Kristendommen, end for Børn, der ikke havde lært alle de Subtiliteter, det aristoteliske Sprog medfører. Han vilde ikke lade sig nøje med det Foreliggende: til Brug for sine egne Børn fordansker han Formeys »Abrégé des totis les Sciences « og omstøber den i historisk Stil og Form efter den Maade, Fleury har anviist i sin Catéchisme historique. Paa dette Grundlag underviser han saa sin Søn og sine Døtre, og efter den Erfaring, han her har gjort, er det saa, han udtaler de ovenanførte Anskuelser; han siger (i 1775): „Jeg skriver Intet i dette Fald uden Hvad jeg selv i et Par Aars Tid med mine egne Børn har prøvet, smaa Børn paa fem til ni Aar, som alle maa tilstaa efter deres Alder og korte Underviisningstid at have gjort mere end almindelig Fremgang, ej alene i deres. Kristendomskundskab, men og i Geografien, i Historien og andre Videnskaber.“ Han foragtede den utaalmodige,. barske, surtseende og for den ringeste Efterladenhed brummende Skolemester, der sad med Ferien over Elevens Hoved. Selv optraadte han paa den stik mod­ satte Maade. Han vilde gjærne spore uskyldig Nys- gjerrighed og Videbegjærlighed hos sine Børn og søgte saa at have tilstrækkeligt Kundskabsmateriale til Brug ved Besvarelsen af deres Spørgsmaal. Han havde en Skræk for at dække sin Vankundighed med en barsk og myndig Mine, idet han gav Barnet en Irettesættelse, fordi det havde taget sig den Frihed at spørge, og lige­ ledes for at give urigtige og enfoldige Oplysninger, saa 2 0