ChristianWinther_I

— 2 3 — aftrykte Breve. Her skal som afsluttende Karakteristik staa et Brudstykke af et Udkast i Manuskript til en Prædiken af ham; den laa blandt Sønnens Efterladen­ skaber og har Paaskriften: „Helliget min elskede Hanna Borclisenius til Gjennemlæsning“. Han har holdt den paa 24nde Søndag efter Trinitatis 1801; den er knyttet til Evangeliet om Jai'ri Datter: . I mange Hen­ seender kan Døden lignes ved en Søvn. Derhen hører for det Første dette: at det øjeblik, vi skal dø, vel kommer lige saa umærkeligt som det Øjeblik, i hvilket vi om Aftenen sove ind. Naar Søvnen vil overfalde os, da skeer det vistnok ikke aldeles ubemærket. Vi kunne af de sløve Sanser og matte Lemmer føle, at den nærmer sig. Men det egentlige Øjeblik, da vi sove ind, er os aldeles umærkeligt. Vi slumre ind, udenat vi egentlig vide, hvorledes dette skeer. Ligesaalidet er nu ogsaa Dødens egentlige øjeblik bemærkeligt for os. Det kommer, udenat vi ere os det bevidst, uden egent­ lig Følelse af samme. Vel kunne vi af visse og ube­ dragelige Kjendemærker slutte os til, at Døden ikke kan være langt borte. Men Dødens egentlige Øjeblik følger vistnok umærkeligt; det ville vi næppe føle med Tyde­ lighed og Klarhed. Thi, idet Sjælen forlader Legemet, ophører jo ogsaa al legemlig Følelse. Sanserne for­ svinde, og vi føle altsaa det Samme som Den, der slumrer ind. — Hernæst er Døden og vor sædvanlige Søvn hinanden lige, fo r d i bægge ere Hviletid. I Søv­ nens Arme hviler Mennesket efter Dagens Arbejde. Der forglemmer han Livets Kummer og Gjenvordig- heder, der forglemmer han saamange Sorger, som æng­ stede hans Hjærte. Guddommelig Velgjerning er altsaa