ChristianWinther_I

— 24 — Søvnen for den Sørgende og Lidende. Og i Døden — o, da hviler jo Mennesket efter dette Livs Arbejder, Møjsommeligheder og Sorger. I Døden føler det jo ikke mere Dagens Byrde og Hede. I Døden ophører al jordisk Trang og altsaa ogsaa alle jordiske Gjer- ninger. I Døden kan Ingen ængste os mere, Ingen til­ føje os nogen Kummer eller Skade. Døden er da som en Frihedstime, hvori vi hvile fra alt Arbejde og, naar vi have været gode, ærlige og retskafne, evindeligt skulle frelses fra al Elendighed og Kval. Saa forestiller Christi Lære os Døden som en Søvn, hvor den Trætte slumrer efter overstanden Møje, en Søvn, hvor ingen Kummer martrer den Retskafne, ingen Fare afbryder hans Hvile, en Søvn, hvor den Virksomme, den Arbejdsomme samler ny Kraft til hine store Gjerninger, der bie paa, naar Natten er forsvunden, naar en evig Morgen kaster sine Straaler paa hans Muld. Seer, Kristne, saaledes forestiller Jesu Lære os Døden! Og skulde den da vel endnu være os frygtelig? Skulde vi endnu ræddes ved at skue ned i den aabne Grav? Nej, stille Bolig! Forraadnelsens skumle Opholds­ sted ! Mørkner Du end for øjet, der betragter Dig —- Fred vinker i Dine Skygger. Trygt skjuler Du de Gode, der sove i Din Favn, for Vanheld og Plage. Blid er den Slummer, Du skjænker de Hvilende, den forstyrres ikke af rædsomme Syner, afbrydes ikke at noget Smertens Suk. I Døden ophører ej heller Sjælens Liv, den fort­ sætter sine Tanker og Forestillinger, kan føle Glæde og Sorg og virke uden Ophold. Tydeligt lærer Christus os dette i den bekjendte Fortælling om den rige Mand