ChristianWinther_I

— 26 — Lære, en Tid lang i Graven og opvækkes med fornyet Kraft . . . . Ja, Kristne, det er et skjønt, et elskværdigt Billede paa Døden, et Billede, fuldt af Haab og Trøst, naar Jesu Lære ligner den ved en Søvn; det betager Sindet sin Skræk og lader øjet fælde mildere Taarer . . . Lad os, Hver i sin Stand, stræbe dagligt at opfylde de Pligter, Gud har paalagt os, lad os stræbe dagligt at vorde gode Mennesker, gode Kristne, ikke blot med udvortes, hykkelsk Ærbarhed, ikke med Ord eller Tunge, men ved vore Gjerninger og vor Vandel, da skal Døden — den komme tidligt eller sildigt, paa denne eller hin Maade — betragtes af os som en kvægsom Slummer, hvoraf vi skal opvaagne til evig Ære, evig Lyksalighed“. Madam Winther kjende vi mere til. Hun var, ifølge Sønnens Skildring i hans efterladte Optegnelser, „meget lille og spinkel, men ligesaa legemlig som aandelig stærk “ ; hun var smuk og lys, yderst sirlig, fin og behagelig, og i hendes Maade at være paa røbedes der et vist Aristokrati. Der var Aand og Klogskab i hendes Aasyn, hun havde dyb Sans for Poesi, aabent øje og Øre for Livets højere Ytringer, og hendes Hjærtes menneskekjærlige Trang aabenbarede sig ved alle Lejligheder. Hun var overlegen og besad Ævne til at bringe Folk i Aande og Virksomhed, me­ dens hendes iagttagende Overblik var Borgen for, at Intet blev forsømt. Meget praktisk var hun og vidste godt Hvad man kunde bruge Penge til, hvorfor hun