ChristianWinther_I

- 3 7 — By en ældgammel Mand, som Pastor Winther havde konfirmeret. Han omtalte baade denne og hans Hustru som meget elskværdige og afholdte af Alle. Der er en Smule Symbolik i, at Chr. Winther havde sit Barne­ kammer mellem Forældrenes Sovekammer og Folke­ stuen. Iblandt hans efterladte Papirer findes følgende Op­ tegnelse af ham fra 15de Juli 18661): „Jeg mindes det, som om det var idag. Det var min Fødselsdag, vist­ nok [?] den femte, jeg havde naaet. Min Moder vækkede mig lidt før Solens Opgang, svøbte mig, saadan som jeg laa, i det uldne Tæppe og bar mig paa sine Arme gjennem Hjørnestuen, op igjennem Havestuen,2) ud i Haven og ned gjennem nogle Gange. Da vi kom ud af Huset, lukkede jeg mine øjne, og mit Hoved sank paa hendes Skulder, endnu søvndrukkent og blendet af Dagsskjæret. Nede paa Højen, hvor der stod fire store Lindetræer og et stort Asketræ, og hvorfra man havde en vid Udsigt ned over Holmegaards Tørvemose til Broksø og det fjærne Gisselfeld, satte hun mig paa et stort Bord, hvor vi ellers tidt drak Te om Aftenen, og nu kom Det, som var mig tiltænkt. Nu fik jeg øjnene op og saae den hele brede Dal mellem Fensmark Sogn og' det Hinsidige ganske opfyldt af Sommerens hvide Nattetaage fra Mosekonens Bryggers. Jeg var saa vidt, at jeg vidste, min Moder vilde forunde mig at se noget Smukt og Dejligt; men nu — og alt forlængst — veed jeg, at hun, netop hun, aldrig havde til Hensigt at i) Den er benyttet af F. L. Liebenberg i dennes Fortale til „Breve fra og til C. W .“ 2) Her husker han galt; thi Hjørnestuen var netop Havestue; han har med Hjørnestuen ment „Sovekammeret“.