ChristianWinther_I

— 44 — sit Hjærtes hele og fulde Kjærlighed. Hun saaede Kjær­ lighed, og hun høstede Ivjærlighed. Hun kom uden Tynge, hun kom med Fred; thi hun var et Fredens Barn. Mod sine Venner var hun trofast og kjendtes ved dem paa Nødens Dag, naar de blev fattige. Hun higede ikke efter nye Venner; thi hun var godt fornøjet med de gamle; og hun havde Venner i alle Klasser, blandt Høje og Lave, Rige og Fattige, Begavede og Enfoldige, ogsaa blandt sine Tjenestepiger og Tjenere; hun var en Husmoder, som hjærteligt paaskjønnede tro Tjenere, og hun kunde glemme og tilgive; det var hen­ des Lyst at rejse de Faldne. Hun saaede Venskab, og hun høstede Venskab. Ogdisse sineVenner ærede og elskede hun ; thi hun varikke af de lunkne og falske Venner, men ud af de varme og sande — og hun havde Mod til at forsvare dem, naar de blev bagtalte. — Midt i al sin Glæde søgte hun hen til Livets Træ; derfor blev hun ikke storagtig, skjøndt hun var sat over Meget; men hun gavGud Æren og glædede sig derved. Og i Bedrøvelsen søgte hun Ly og Læ under det samme Livets Træ; derfor blev hun ikke mistrøstig, men bevarede Troen og Haabet i et taknemmeligt og kjærligt Sind, da de onde Dage kom; indtil det Sidste havde hun Kraft til at glemme sig selv for at ihu­ komme de Fattige og Syge. Hun holdt ved med at høre Guds Ord i ond Tid og i god Tid, i Graads Tid og i Fryds Tid; at grandske i Skrifterne var hendes Morgenarbejde, og hun troede Guds Ord ganske enfol­ digt, hun hverken tog fra eller lagde til, men forstod og annammede Ordet, som det lyder, som en Guds Kraft