ChristianWinther_I

— 48 — Winthers Moder døde først i Slutningen af 1806 i Slagelse, hans Stedfader Niels Borch sammesteds to Maaneder senere; disse og Madam Winthers Søskende have formodentlig undertiden været Gjæster i Fensmark. Dertil kom de mange andre Onkler og Tanter, som sagtens sammen, med Plejesøstrene og Egnens Folk have bragt Afvexling ind i Chr. Winthers Barndomsliv.2) Det er dog alligevel rimeligt, at han som Dreng har savnet kammeratlig Omgang med Ligestillede; saa valgte han sig i andre Kredse „en Ven“, som han senere besang i det bekjendte Digt, der, saa at sige, er alle Danskes Ejendom. Det maa dog staa her som Illustration:

Hvor Fensmark hæver sit Kirketelt med den rede Top imod Sky og smiler over til Gisselfeld og til Vester Egede By; og ned til Mosen, hvor Tørvene gro, til Broksø bag Skovens Hang, i min Faders ydmyge Præstebo, der mødtes vi første Gang. Og bægge To var vi ganske smaa; men han var lodden og sort og blind og kunde slet ikke gaa; — dog hans Barndom vared kun kort.

2) Iblandt de Navne, Chr. W. i sit 60nde Aar har nedskrevet paa Personer, han mindedes fra sin Barndom af, ere, foruden hans Faders og Moders, Bodil (maaske hans Barnepige), to af hans Fad­ deres (Lars Andersen Snedker og Poul Tømmermand), Madam Hanne Hosøi, Hittebarnet Anton , Onkel Saaby , Skolelærer Bech, Bræmer , Albek, Konrektor Borch og Kone, Tante Borch , Onkel Johannes, Onkel Rasm. Winther og Kaptajn Mosin.