ChristianWinther_I

- 4 9 — Thi, da han fik Øjnene rigtig op og Smag paa Hvad der var sundt, da trivedes rask hans krøllede Krop, og Alt blev buget og rundt. En Sløjkjole trængte han ikke til, ved Fødselen var han alt svøbt; og, som han syntes ret klog og snild, saa blev han da Balder døbt. Et ædelt Hjærte han bar i Bryst, men kaad han var som en Laps; at jage Lam var hans bedste Lyst — det kosted ham mange Klaps. Og, skjøndt han var ægte, ærlig dansk, snart glubsk og snart igjen tam, det første Tysk og det første Fransk, jeg lærte saamænd dog ved ham; thi „ couche! ici!u han maatte forstaa, før et Stegeben blev ham undt; med mægtig Stemme han svarede paa: „Alions! Was spricht der Hund?“ Og, naar Vinden drev mine Skibe bort for langt fra Bykærets Rand, han lystred mit ængstlige: „Such! afifiorte / “ og bar mig Eskadren iland. Vi leged lystigt paa grønnen Eng, naar Sommerluften var lun; vi boltred os kjækt i den hvide Seng, opredt af Vinterens Bun. Mer tryg end en Fyrste mellem sin Vagt hos min sorte Drabant jeg gik; hans Løverøst og hans Tænders Pragt holdt Alt i sømmelig Skik, Saa blev vi da Venner i Liv og Død, med Frihed og Lighed i Alt; tM gav jeg ham ej af mit Smørrebrød, saa forstod han at dele halvt.

4

M. Begfh; Christian Winther, I,