ChristianWinther_I

— 5 2 — Ulsø-Olstrup, værd at male med Din pæne Præstegaard, med Dit Kor af Nattergale, med Din Skov af gule Haar, og med Haven, hvor som Pil voxte baade Kys og Smil med „Hilsæl“ Godmorgen!x)

Sognet er jævnt, uden Skov eller større Vandløb, kun med nogle lave Engstrækninger paa Sydgrænsen; mod Nordvest ligger den betydelige Ulsø-Sø. Det blev ikke noget lykkeligt Liv, Pastor Winthers kom til at føre i den nye Præstegaard. Den Kræftsyg­ dom, som snart skulde lægge ham i Graven, var alle­ rede da begyndt og havde foranlediget det før omtalte Ophold i Kjøbenhavn; temmelig sikkert har denne Syg­ dom ikke tilladt ham at fungere i det nye Embede; en enkelt Gammel i Sognet vil vide, at han aldrig nogen­ sinde kom til at prædike der.2) Af Sønnens Optegnelser fremgaaer det, at denne atter i Sommerferien 1807 var i Kjøbenhavn og blev der til ind i September, i Begyndelsen af hvilken Maa- ned han oplevede Bombardementet og under dette gjemte sig sammen med sin Moder i Kristiansborg Slots Kjæl­ dre.-2) Samtidigt dermed laa Faderen paa Frederiks Hospital; i et Mindedigt, som Lægen R . Frankenau har skrevet over ham, staaer der: Ogsaa jeg var Vidne til Din Jammer, ogsaa jeg Din Banes Ende saae, medens under Stadens Mordbrandsflammer englerolig Du paa Lejet laa. D Digtet „Sydsjælland“, Poetiske Skr. VII, 506. 2) Meddelt mig af Pastor Em il Tauson i Ulsø. 2) Dette Sidste har H. Werliin fortalt mig.