ChristianWinther_I

mand, som Mand og Fader, og den laalmodighed og Fromhed, hvormed han udstod sine Lidelsei, kan ganske fatte mit og vor eneste Søns uerstattelige Tab; men Enhver, som kjendte ham, vil vist ofre hans Minde nogle vemodige Tanker og deltage i vor dybe, billige Sorg. Ulsø Præstegaard d. 5te Juni 1808. Hanna Winther, fedt Borchsenius. Imellem Chr. Winthers Efterladenskaber findes en Ligtale over hans Fader; men Hvem der har holdt den, lader sig næppe oplyse. *) I denne heddet det. „I Sandhed, mine Venner, endog Synet a f delte L ig , som staaer her for vort taareblendte Øje, vidner med mig , at det vorder vort Hjærte forlods tungt, naar vi se i kraftfuld Manddoms Dage den gode Borger, den ømme Fader, den kjærlige Ægtefælle, den trofaste Ven, ophøre at være. Eller var han, vor ædle Winther , ej sjælden utrættelig som Lærer? Det var hans Borger­ pligt. Var han ej viis og øm som Fader mod de Mange, han kaarede til sine Børn og omfattede med sandt Faderhjærte? Var han ej øm og kjærlig som Ægtefælle, trofast som Ven? Og derfor er grundet vort dybe Vemod. Du var, gode Winther, ogsaa mm Ven. Jeg kjendte Dig nøje. Næst efter from Sagtmo­ dighed og Kristentaalmod i Lidelser, var ædel Beskeden­ hed Hovedtrækket i Din Karakter, da Du levede. Og­ saa død, vil jeg ej krænke Din ømfindtlighed ved at i) Den ligger i en Konvolut med Paaskrift: „Til Madame Winther i O lstrup«; madske er Forfatteren Provsten i Herredet, Søren Johan Heiberg.