ChristianWinther_I

— 56 — være Din Lovtaler. Du trænger ej til vor Roes. Me­ dens Du levede og virkede, vidnede det Gode, Du ud- lettede uden Bram, Din Menigheds og Dine Fosterbørns Hengivenhed og, medens Du levede og led, de Ædles Deltagelse, som græd ved Dit Sygeleje, som med Vemod, men dog gjærne, kom til den lidende Fromme, om Dit Værd. Og nu, Du er død, da skal Din ædle, Din sjældne Hustrus dybe Vemod, nu skal Din lille Chri­ stians Omhu for at træde i Dit Fodspor, nu skal Taaren, som tindrer i Alles vores øjne, ja, selv Graa- den, som kvæler Din Ligtalers Stemme, være Din Lov­ taler. Du Gode! Vi savne Dig nødigt iblandt os. Men han, som tæller Menneskets Dage, vilde det saa. O, tilgiv Miskundelige, at vi græde, naar vi sige: „Ske DinWillie, Gud!“ Efter den Afdødes eget ønske blev hans Kiste nedsat 5 Alen under Jorden, „for at hans jordiske Lev­ ninger bestandig kunde hvile i Fred“. 1) Chr. Winther skriver2) om den nu omtalte Periode: „Min Moder var egentlig en svag Konstitution; men i al den Tid, medens min salig Fader levede og led, var hun rask, smertefri, aarvaagen Nat og Dag; den Spænding, hvori hun bestandigt levede, var, saa at sige, et forhøjet Livsprincip. Men aldrig saasnart var min Fader død og de saavel aandelige som legemlige til en vis Exaltation spændte Kræfter pludseligt traadte tilbage igjen, fordi Nødvendigheden af deres Anstræn- gelse var hævet, saa blev hun syg, dødssyg, maatte J) Meddelt mig af Pastor Em il Tauson i Ulsø. 2) I et Brev til Knud Sidemus\ det ejes af Kandidat K . M. Gulmann , dennes Dattersøn.