ChristianWinther_I

P R O L O G .

J e g liavde fyldt m it fjortende A a r — vel saa omtrent; jeg kom til min Faders Præstegaard, Skolen var endt! Sommeren bredte sin Flor om Egnen; men nu den drak sig en Rus i Regnen Da laa jeg paa Stænget i Høets Ly og læste i » Digte, gamle og n y ’.« Hvor følte jeg mig dog kjæk og f r i ved al den Sang! De jublende Toners Melodi i Luften klang! Ude lod jeg det sløres og regne ; selv jeg vandred i straalende Egne og syntes, jeg saae mit Folk og dets Færd i lysere Sol og varmere Skjær.