ChristianWinther_I

- 70 — Blommer“ og saa gik han, naar han var kommen lidt længere ned ad Landevejen, ind paa Engen, hvor han satte sig i Græsset og begyndte at spise af den saftige Frugt, som han udbredte paa et stort Skræppeblad. Hvo veed, om den nydelige lille Elisabeth , som er skildret i den her omtalte Fortælling, ikke er ensbety­ dende med Jacobine Heyberg , og om han ikke med hende har gjort de omtalte Søndagsture! Maaske var han den Legekammerat, hun altid færdedes med ved Stranden og som forstod at more hende og samtidigt dermed vogte og vare hende for enhver Fare. Det er maaske personlig Oplevelse, der taler ud af „En skum­ mel Begivenhed“, hvor Barndomslivet skildres og han saa siger1): Mit unge Hjærte gjemte Noget,

som tændte Blusel paa min K ind; det uden Udtryk er i Sproget — mer fint end Silkeormens Spind. Thi Hvad er finere for Tanken, af Tanken mer urørligt vel, end denne første Hjærtebanken, den første Blomstring i en Sjæl?

Mange Steder i hin Fortælling fra Nykjøbing kan man læse om hans Barndomsliv der\ han har været i Hospitalsgaarden og seet Beridere og vilde Dyr,2), han har været med til den ejendommelige Haandværkerfest, hvor Skiltet og Laden og Velkomsten flyttedes fra den gamle til den nye Oldermands Hus,3) og, da han blev ældre, deltog han i Borgernes Skovbal i Systofte Skov.4) b „En Samling Verå“, S. 188. 2) Sml. Digtn. VIII, S. 257 —60. 3) S. 263. 4) S. 282.