ChristianWinther_I

— 71 — Saadanne Træk fra hans Barndomsliv her falder det naturligt at fremdrage af denne Fortælling;- bevise deres Rigtighed kan man ikke. Medens han nu gaaer sin rolige Skolegang, vende vi tilbage til hans Moder i hendes Enkestand. En Række Breve fra hende til Kavmici Rahbek *) ville give de bedste Oplysninger om hende i denne Tid. De begynde et halvt Aar efter hendes Mands Død og lyde saaledes: „Kjøbenhavn d. 2 Inde Jan. 1809. Hvor inderlig kjært det var mig at modtage Deres venskabelige Skrivelse, gode Fru Rahbek, kan jeg ikke sige Dem, og De kan være vis paa, at jeg ikke be­ tænker mig et Øjeblik at foredrage Deres Selskab, da De er saa god at tillade mig at nyde det. Jeg har længe agtet Dem højt, ønsket at være yndet af Dem, og det vil være en af mine store Glæder i Livet, dei- som jeg er saa lykkelig, at De vil unde mig Deies Venskab. I Tillid til Deres Godhed og Skaansel kom­ mer jeg da til Dem imorgen; men jeg behøver Over- bærelse; thi jeg er ikke interessant, er ofte ikke glad; !) De findes mellem Kamma Rahbeks Efterladenskaber i P. H. Boyes Papirer paa Det kongelige Bibliotek. Det var Madam Winther, der havde indledt denne Brevvexling, og det var Carl Heger, dei havde faaet sin Søster til igjen at skrive til „denne Dame, der baade havde Hjærte og Dannelse“ (Se P. H. Boyes „Om Karen M. Rahbeks Brev­ vexling og h e n d e s . Korrespondenter«, S. 1 0 -1 1 .) Fru Rahbek kunde nok have Lyst dertil, men sagde, at Korrespondance ikke interes­ serede hende, med mindre den var hyppig og uafbrudt, og at hun ikke kunde indlade sig paa mere Brevskriveri, end hun alt havde. Heger mente, at man netop skulde skrive sjældent, da Brevene ellers bleve flove. (Se „Breve fra J. P. Mynster«, 1860, S. 110).