ChristianWinther_I

— 72 — men jeg behøver ogsaa en Venindes Hjærte som Deres . . . Det vil glæde mig meget at gjøre den gode Pro­ fessor Rahbeks personlige Bekjendtskab, som jeg vel i en Del Aar har kjendt ved min afdøde Ven, som ag­ tede Dem Bægge særdeles højt; men, lidt ængstelig er jeg dog derved, da jeg kjender mine Ufuldkommen­ heder; De maa kjærligen bære over med mig. Mine Døtre1) og jeg opfylde da med megen Glæde Deres ønske, som ogsaa er vores. De hilse Dem saa venligt og holde saa hjærteligt af Dem, hvilket ikke Deres Moder giver dem Noget efter i. Gud velsigne Dem! Deres Hanna Winther. Jeg undseer mig ved min daarlige Skrift, som De nu, gode Fru Rahbek, er kommen til Overbeviisning om virkelig er det.2) Ulsø d. 19de Febr. 1809. De fortryder dog ikke paa, gode Fru Rahbek, at jeg tager Pennen for at male nogle Linier til Dem. Jeg længes efter Dem; thi De er bleven mig kjær. Inderlig Tak for de Timer, jeg tilbragte hos Dem; jeg gjenkalder mig dem ofte og glæder mig ved Tanken om dem. Det gjør mig kuns ondt, at jeg ikke oftere kom til Dem; De var jo dog ikke bleven vred paa mig v) Maa være Frøkenerne Koes og Caroline Falck. 2) Hendes Skrift var tværtimod sirlig, karakteristisk og tydelig; den lignede hendes afdøde Mands og saaledes ogsaa — som før sagt — hendes Søns.