ChristianWinther_I

Hvor smilte Danmark i Sommerpragt med Fred og Fryd! Hvor var der yndige Toner lagt i Sprogets L y d ! Ved Elskovs Jubel og Hjærtesukke Længsel slog Øjet op i sin Vugge, og Gængerne gynged sig ved Musik, som underlig blødt mig til Hjærte gik. Fra denne Dag har jeg elsket ømt hin Trubadur, som fin t har forsket og dybi har drømt i dansk Natur, som alle danske Farver har stillet paa sin Palet, naar han maled sit Billed, som var saa kjærlig, saa kjæk og saa skjøn, og altid Naturens fribaarne Søn. Og, stod han højt i Kyndiges Gunst vidt over Nord, og, trængte ind hans yndige Kunst, hvor Bønder boer, det var, ford i hans tonende Mæle er Poesiens, der griber Sjæle, og som forstaaes, uden Kundskab og Vid, a f Stodder og Konge paa samme Tid. Og, hvis mit Øre kan lytte glad til Sangens Lyst og Hjærtet banker ved ægte Kvad fr a Digterbryst,