ChristianWinther_I

— 73 — derfor? En Frygtagtighed, som er mig naturlig, var Aarsagen dertil, uagtet jeg virkeligt trængte til Deres Selskab; men for sildigt føler man altid mere Mod end i Øjeblikket. Dog, dersom De tillader det, skal dette ikke ske oftere; jeg skal da bedre nytte Tiden. Det gjør mig ret inderlig ondt, at den gode Pro­ fessor Rahbek er bleven sy g ;1) jeg haaber dog, og ønsker det bjærteligt, at det ikke er farligt, og længes meget at faa Efterretning derom. Jeg kan godt be­ gribe, hvorledes De, der føler saa levende og inderligt, kan være tilmode derved, saa det ret bedrøver mig for Dem Bægge. Men, fat Mod, kjære Veninde! Alt bliver godt! Kuns at vi forstaa at udholde Prøven! Jeg har selv en levende Overbeviisning heraf; jeg troede aldrig at blive skikket til Noget mere; men det forekommer mig, som jeg begynder at iaa mit foidums jævne, tilfredse Lune igjen. Jeg vil ikke sige, at det er Filosofi, der fremvirker det — jeg filosoferede længe til ingen Nytte — men det er det blide Forsyn og Tidens lægende Haand, jeg har at takke for det Gode. Og sandelig, jeg takker Gud af mit ganske Hjærte deifor, thi jeg var meget ulykkelig. Vel kan min Stemning være lidt travrig; men den dybe, med Ængstelse for­ bundne, Sorg er forbi, som nedtrykkede mig saa gan­ ske og gjorde mig uskikket til Alt. Lidt Travrighed finder jeg nu endogsaa Behag i; jeg ti oer, den ei bleven mig til Natur. Snart haaber jeg nu at iaa de bedste Tidendei fia Dem, min gode Veninde, og vil modtage dem med inderlig Deltagelse. !) Det viste sig snart at være Koldfeber.