ChristianWinther_I

— 74 — Kunde jeg vente at se Dem, Professor Rahbek og [Carl] Heger herude til Sommer hos mig, vilde det ret fornøje mig. De kjender jo ikke denne Egn; jeg troer vist, at saadan en liile Tur vilde more Dem; her er dog ikke saa langt til, og jeg skulde gjøre Dem det saa bekvemt, som det stod i min Magt. Naar De er saa god at besørge Forskrifterne til mig, da ønskede jeg ogsaa gjærne nogle latinske. Jeg behøver ret at lære at skrive; jeg skammer mig, naar jeg sætter min Skrift ved Siden af Deres. -Mine Skrive- materialier duer heller ikke; jeg kan ikke faa en ordent­ lig Pen; men maaske det ikke er Gaasefjer, De skriver med? De have den Godhed at sige mig det. Vil De hilse Professor Rahbek og \Carl\ Heger meget venskabeligt fra mig og erindre den Sidste om at opfylde sit Løfte at skrive til mig imellem; han veed, det fornøjer mig saameget. Nu vil jeg ikke kjede Dem med længere Brev, gode Fru Rahbek, men inderligt bede Dem at forunde mig Deres Venskab og imellem tænke med lidt God­ hed paa Deres ganske hengivne J. D. Winther. De lider vist ogsaa meget ved den gyselige Storm, det har været inat og er endnu idag“. Efterat den nye Præst med sin Familie var flyttet til Ulsø, fik Madam Winther gjennem Grev Danne­ skjold Ophold paa Ulsøgaard, som laa i selve Byen og tæt ved Kirken; Præstegaarden var en Fjerdingvej der­ fra. Hun havde den Lykke at blive meget venskabeligt