ChristianWinther_I

— 7 8 — Dog, jeg behøver ikke at spørge Dem\ De er vist af samme Mening. De kjender ham saalænge, og jeg kjender ham ogsaa nok, for at vide det og agte ham særdeles højt. Det gjør mig ondt, at De saa ganske har afslaaet mig mit Ønskes Opfyldelse at se Dem her. Jeg troede dog, at disse tvende Ture vel kunde ladet sig forene, da her ikke er saa langt imellem.x) Ikke ønsker jeg det, fordi her er rart — thi muligt, De ikke engang fandt det saaledes — men fordi De er mig kjær, og det vilde glæde mig at nyde Deres og den gode Rahbeks Selskab. Rigtignok Selvkjærlighed! Men naar lister den sig ikke ind i vore ønsker! At jeg elsker disse Steder, er intet Under; mange Erindringer, svundne Glæder, som vare og ere mit Hjærte dyrebare og uund­ værlige, binde mig dertil; den samme Interesse kunne de ikke have for Andre. De maa ikke gruble over Svagelighed, min Ven­ inde! Jo mere man grubler, desto svagere bliver man. Nu kommer Foraaret, og, naar De kuns ikke vil sky Luften, bliver De vist stærk. Gid De vilde tro mig! De skulde erfare, at jeg har Ret. Og, kunde jeg være hos Dem, jeg skulde nok faa Dem helbredet — dog ikke ved Medicin; thi det holder jeg ikke af, naar man nogenledes kan undvære den; jeg har just Talent til at omgaaes svage Mennesker, og da har jeg et jævnt glad Lune og vel undertiden lidt naragtig Munterhed, hvilket De vel ikke troer om mig. Det var en stor Godhed af Gud, at jeg saaledes vedligeholdt mit Lune, Rahbeks besøgte hvert Aar Mynster i Spjellerup, nogle Mile fra Ulsø.