ChristianWinther_I

— 8 2 — saa kom jeg ikke ud deraf. Dog elsker jeg Naturen med Varme og Henrykkelse. Vil De hilse Madam Drewsen !) fra Olsen ; 2) han taler saa gjærne om hende; hans Øjne tindre da af Glæde. Kan Beger vel taale at hore det? Hun maa ellers takke mig for det sidste Brev, hun fik fra ham; thi, endskjøndt han forsikrede, at, naar han skulde skrive et Brev, •satte det ham i Stemning for en hel Dag, saa meente jeg dog, at just derfor maatte han skiive, da det vistnok vilde sætte ham i en meget be­ hagelig Stemning, og sagde, at jeg vilde skaffe „Axel og Valborg“ 3) til Danneskjolds først, dersom han ikke gjorde sig Umag derfor. Dette hjalp. „Naar det kom­ mer an paa min Honør, maa jeg skrive“, sagde han. De kan nok drille Heger lidt dermed for mig: at jeg stolede paa ham for at faa „Axel og Valborg“ ; men ' siden maa De trøste ham med, at jeg er ganske over- beviist om hans gode Villie dertil. Jeg vil nødig sætte ham flere graa Haar i Hovedet, end han siger, jeg allerede har gjort. — Vil De ogsaa hilse Madam Drewsen *) fra mig og tillige sige hende, at jeg for min Part ønskede helst, at vi gjorde vores Rejse til Falster og Møen i vore Børns Ferietid, da jeg og paa *) Strandmøllens Ejer Christian D rewsens tredie Hustru, født Lassen, hendes i det Senere omtalte Sønner ere Carl Drewsen, der gik i Skole med Chr. W. i Nykjøbing og senere blev kongelig Skov­ foged, og Adolph Drewsen, den senere Justitiarius i Politiretten og gift med Ingeborg Collin. 2) Christen Olsen, som da var Huslærer hos Danneskjolds og senere blev Præst i Liunge ved Sor©, samme Aar som Ingemann kom til Akademiet der-, de To blev gode Ven­ ner, og Ingemanns Yndlingspibe var en Arv efter ham og hed Chri­ sten Olsen. (Se Cabiros Feuilletonner S. 7 ). 3) Det existerede den­ gang kun i Manuskript.