591956086

KAMMERMUSIKFORENINGEN

l 8 6 8 ----I 8 9 3

N O T I T S E R OG S T A T I S T I K

ANGUL HAMMERICH

KJ 0 BEN II AVN UDGIVET AF KAMMERMUSIKFORENINGEN

o q . n z o é

)icu

Vignetter a f Hans Tegner og Erik Henningsen.

F. Hendriksen & Co.s Reproduktions-Atelier.

Nielsen & Lydiches Bogtrykkeri.

g 746

en 5te December 1868, nogle Dage efter sin 25- aarige Fødselsdag, havde Franz Neruda et musi­ kalsk Selskab hjemme hos sig i Holbergsgade

Nr. 3. Indbudne var en Del af hans Kammerater, baadc Strygere og Blæsere fra det kgl. Kapel, hvor han dengang indtog Pladsen som 2den Violoncellist, fremdeles nogle gode Venner fra den musikalske Lejr i Kjøbenhavn, ialt omtrent 25 Herrer. Der blev gjort Musik, som rimeligt er i sligt Selskab, og som galant Vært sørgede Neruda for, at hans mange Gæster saa meget som muligt vare i Ilden. Inden Aftenen var forbi, havde Tilhørerne havt Fornøjelsen af en fuldstændig Kammermusikaften, udført af de første Kræfter paa dette Omraade og med følgende Program:

1. Mozart, Sextet for Strygekvartet og 2 Horn. Anton Svendsen, G. Lembcke, Vilh. Holm, Albert Petersen, Wiwel og Franz Blauhut. 2. Waldemar Bargiel, Piano-Trio i F. Op. 6. Edmund Neupert, Chr. Schjørring, Fr. Neruda. 3. Niels W. Gade, Sextet i Es. Op. 44. Valdemar Tofte, Schjørring, Holm, V. Storm, Neruda, Rudinger. 4. Robert Schumann, »Ich grollc nicht«. Fr. Palmer, »I Nattens venlige Drømme«, Niels J. Simonsen, Lembcke. Det er ikke oplyst, om det var et Tilfælde, der til Slut­ ning lagde Hr. Simonsens Sangerrøst de to anførte, for Situ­ ationen ret passende Musiktexter i Munden. Sikkert er det, at de Tilstedeværende som Resultat af Aftenen havde god Grund til at erklære: »ich groile nicht«, og uden Tvivl snart paa de Palmerske, melodisk vuggende Rhytmer befandt sig »i Nattens venlige Drømme«. At der i disse Drømme ogsaa indgik Forestillinger om fremtidige Musiknydelser af lignende Art, er ligeledes sikkert. Inden man skiltes ad, havde et For­ slag fra Neruda om at fortsætte som her var begyndt, vundet almindelig Tilslutning, og da han forstod at smedde mens Jernet var varmt, blev det ligeledes paa hans Forslag besluttet at mødes igjen allerede Ugedagen derefter, for senere at ved­ blive med regelmæssige, ugentlige Sammenkomster med den Opgave at spille Kammermusik.

s Sammen med Kapelmusikus Edv. Møller sørgede Neruda for det videre fornødne. Møller skaffede et pas­ sende Lokale paa billige Betingelser i Hotel Fønix’ Festsal, der dengang var meget benyttet som mindre Koncert­ lokale, og næste Møde fandt Sted akkurat paa den berammede Dag, d. 12. December med følgende Pro­ gram :

1. Spolir, Nonet for Strygere og Blæsere Op. 31. Svendsen, Holm, Neruda, Jørg. Petersen, Chr. Schiemann, Mozart Petersen, Vilh. Andersen, Wiwel, Franz Blauhut. 2. Fr. Kiel, Piano-Kvartet Op. 43. Neupert, Svendsen, Schjørring, Neruda. Hermed var Kammermusikforeningen stiftet. Møderne i Hotel Fønix fortsattes med mønsterværdig Præcision hver Ugedag lige indtil April Maaneds Udgang, saaledes at denne første Sæson talte ialt 19 Møder. For Tilgang af et tilstrække­ ligt Antal Medlemmer var der ingen Nød. Neruda sendte under Haanden en Liste ud til bekjendte Musikfolk, og inden Vinteren var omme, var Foreningen naaet saavidt, at der maatte sættes den første Grænse for dens stadige Væxt. Maxi- mum af Medlemmer blev sat til 99, der hurtig vare indmeldte, saa Expektancelisten strax kom frem, og siden, trods forskjel-

lige Udvidelser af Medlemsantallet, aldrig har været ude af Virksomhed. Medlemsbidraget blev bestemt til 2 ^ (66 Øre) om Maaneden saalænge Møderne fandt Sted, dog for de pas­ sive Medlemmer det dobbelte. Ganske i det stille og ligesom ud af en Naturnødvendig­ hed udviklede saaledes Kammermusikforeningen sig. Ikke saa- snart var Ideen paa hin Neruda-Aften kommet frem, førend det hele med det samme var en afgjort Sag, og ikke saa snart havde den unge Forening aabnet Døren lidt ud til Pub­ likum, førend med det samme alle Pladser vare besatte. Na­ turligvis har den enestaaende Prestige, en Forening som denne var i Besiddelse af, havt væsentlig Betydning: de bærende Kræfter bestode udelukkende af Eliten fra det kgl. Kapel med alle Solospillerne i Spidsen. Men sikkert nok har ogsaa den særlige Form, Foreningen strax fra Fødselen antog, havt sit at betyde. Det blev ikke en ensidig Fagforening af Musikere, heller ikke en blot og bar selskabelig Klub af Dilettanter, der­ imod noget af begge Dele. Tilhørere og Udførende ikke skilte fra hinanden efter Koncertsalens Etikette, men forenede i sel­ skabelig, ligeberettiget Omgang. Det var Forholdene fra Hjem­ met, førte ud i stor Stil, Forhold, som er den stiltiende For­ udsætning for netop denne Art Musik, der har sit Navn af at være skrevet for et »Kammer«. Der er altsaa noget i Kammermusikens egen Ide, der falder sammen med just den Form for Vexelforholdet mellem Udførende og Tilhører,

hvorpaa Kammermusikforeningen er grundet. Som dette kor­ hold paa den første Aften hos Neruda gjorde sig gjældende i en mindre Kreds, gjentog det sig i større Omfang i Foreningen, da denne traadte ud i Livet, og det har aldrig været forladt, selv ikke efter at denne i de senere Aar har udvidet sig saa bet}rdeligt, at Forestillingerne om »et Kammer«, endsige et Hjem, selvfølgelig kun kan være til Stede i højst overført Forstand. Der kan vel nu næppe være Spørgsmaal om, at netop fordi Forholdet har været og vedblivende er saaledcs, har Kammermusikforeningen levet saa længe og havt saa stor Indflydelse. Den har i dobbelt Betydning dannet »et Hjem« tor Kammermusiken. Det er let nok at se dette nu, efter at Foreningens rige Virksomhed fra de forløbne 25 Aar ligger for os i en samlet Sum, ogsaa let nok at faa Øje for, at alt dette næppe havde været naaet, om Foreningen havde været mere exklusiv og kun henvendt sig til Musikerne. Men da Foreningen blev stiftet, stode Anskuelserne anderledes paa dette Punkt. Efter at det første Mødes Sødme havde tabt sig med den første Sæson, opstod der en Spaltning. En stor Del aktive Med­ lemmer traadte ud og grundede en »Ny Kammermusikforening« med lignende Formaal som sin ældre Fælle, men som en Fag­ forening af Musikere, med Udelukkelse af Dilettanter. Paa den ældre Forening havde denne Konkurrence ingen anden synlig Indflydelse end den, at Møderne den anden Sæson begyndte

en Maancd senere, medens iøvrigt Virksomheden i denne som i de kommende Sæsoner blev regelmæssigt fortsat. Alligevel kan man sige sig selv, at den mindre Stab af aktive Medlem­ mer, hvortil Foreningen nu var henvist, tidt maatte gjøre Arbejdet brydsomt nok. Desto større Ære for Neruda, der ikke opgav sin Forening i disse Aar, og for de Medarbejdere, der trofast stode ved hans Side Aften efter Aften: Anton Svendsen, Neupert, Lembcke, Villi. Holm og Olavesen, under­ støttede af Storm, Hornbeck, Riidinger, Blauhut og Simonsen. Der er ikke arbejdet ivrigere og dygtigere end i disse Aar, og Kammermusikforeningen viste sin Berettigelse til at exi- stere ved sit frodige Liv just under disse ugunstige Forhold. Den konkurrerende Forening derimod gled stille ud af Til­ værelsen efter nogle Aars Forløb. Allerede forinden havde imidlertid Forholdene efterhaan- den rettet sig, og flere af de ved Skismaet udtraadte Medlem­ mer atter fundet tilbage til den oprindelige Forenings Moder- skjød. Ved Forholdenes Logik viste denne sig som den stærkeste; thi Begrebet »Publikum«, Tilhørere, kan ikke und­ væres, mindst af den udøvende Musiker, naar han virker i sit Kald. Efter at de første Vanskeligheder vare overvundne, sporedes Skismaet iøvrigt ikke i Foreningens indre Liv. Virksomheden fortsattes under stadig voxende Tilslutning, baade af aktive og af passive Medlemmer, hvilke taalmodigt oppebiede deres Expektancenummers Avancement til Ballota-

tionslisten. Billedet af Kammermusikforeningens Musikaftener fra den Tid tager sig ud som en fredelig Idyl under et mildt patriarkalsk Regimente. Uge efter Uge samledes man efter Theatertid — vittige Hoveder kaldte Forsamlingen »Natmands­ foreningen« — i Flotel Fønix’ Sal, hvor de tre opslaaede I'avler, en med Programmet, en anden med Medlemmernes Navne og en tredie med reglementariske Bestemmelser, var den hele Dekoration. Om egentlige Love, Generalforsam­ linger og lignende Foreningsattributer var der endnu ikke i ale. Kapelmester Panlli var allerede strax udnævnt til For­ mand, Kontrabassist F. Blaufmt varetog Kassererforretningerne og Franz Nemda var den Allestedsnærværende. I Repertoiret gjorde der sig lige fra Begyndelsen en national Strømning gjældende. I de første Aar vare nordiske Komponister repræsenterede omtrent hver Musikaften: Gade, hr. Palmer, Kuhlau, Ludv. Norman, G. Matthison-Hansen, Johan Svendsen, Neupert, Emil Hartmann, Lembcke, Carl Helsted, Halfdan Kjerulf, N. Ravnkilde, Edv. Grieg, Louis Hornbeck, J. P. E. Hartmann, Elfrida Andrée, T. B. Sick, hr. Berwald, P. Heise, Axel Liebmann, Holger Dahl, A. Grandjean, Orla Rosenhoff og Victor Bendix, altsaa en fyldig Repræsentation af den nye Literatur i de nordiske Lande. Foreningen havde hurtig skaffet sig en Position, og det be­ tragtedes dengang, som bestandig endnu, for en Ære for en af de Yngre at faa Foretræde paa Møderne. Ogsaa i de

senere Aar har Foreningen holdt Skridt med Udviklingen herhjemme; men det følger af Forholdenes Natur, at efter- haanden som det allerede foreliggende er blevet gjennemgaaet, har det nationale Repertoire ikke spillet saa stor en Rolle. Hvad der af godt er kommet frem har dog altid fundet Vej til Foreningen. I hvilket Omfang der er fulgt med den nye Literatur i Udlandet, derom vil et Blik paa den medfølgende Statistik give bedre Besked end mange Ord her. I de første Aar er det fornemlig Rubinstein, der dyrkes som Repræsentanten for den moderne Literatur. Senere er det Brahms. A f fremmede musikalske Berømtheder har Foreningen havt Besøg af Fru Wilma Nonnan-Nernda (1869) og af Franz Bendel (1874), der begge medvirkede, den første i Schumanns Kvartet Amol, den anden i en Piano-Trio og Piano-Soloer af egen Komposition, fremdeles gjentagne Gange af Edvard Grieg, der har deltaget i Udførelsen af egne Arbejder. Desuden har Anion Rubinstein, Brødrene Griinfeld og flere andre besøgt For eningen paa dens Musikaftener. Under Rubinsteins Besøg spilledes et af hans Arbejder, formentlig Kvintetten i F (Op. 59). V. Tofte, der var Primarius, henvendte sig til Komponisten med Forespørgsel om Tempo og lignende »Das Tempo ist mir einerlei«, lød det karakteristiske Svar »nur immer stark spielen«. Som Æresmedlemmer bleve paa et tidligt Tidspunkt op-

tagne Niels IV. Gade, J. P. E. Hartmann, Paidli, Fru Nornian- Nernda, og tilsidst Foreningens Stifter, Franz Nentda. 1 Foreningens indre Organisation hjalp man sig de første 8 Aar med den allerede nævnte patriarkalske Ordning. Men Foreningens stadig voxende Anseelse og den i Forhold her­ til bestandig tiltagende Expektanceliste gjorde en Udvidelse nødvendig. Man flyttede (1874) til det nuværende Lokale i Kronprinsensgade (gi. Frimurerloge), og Medlemsantallet for­ øgedes til først 200, senere 250 og endelig 300. Disse For­ hold medførte da atter Trang til mere lovbestemte Former for Virksomheden. De første egentlige Love for Foreningen stamme fra 1876, senere (1881) omredigerede af et i den An­ ledning nedsat Lovudvalg. Indtil da havde Foreningen levet i saa idylliske Tilstande, at f. Ex. Paulli var Formand i Be­ styrelsen og samtidig Revisor, foruden Formand i Finans­ komiteen. Kammermusikforeningen er i det sjældne Tilfælde, be­ standig at have arbejdet med Overskud. Saalænge Medlems­ antallet var indskrænket til de oprindelige 99, gjorde Over- skudet sig endnu ikke stærkt gjældende, senere desto mere. Det blev efterhaanden nødvendigt at tage Bestemmelse om de Summer, der hobede sig op i Foreningens Kasse. Der var iorskjellige Planer oppe, f. Ex. Forslag om Anskaffelsen af et Bibliothek, af en Samling Instrumenter, deriblandt et Flygel, °. lign. Saavidt vides, er det det senere Bestyrelsesmedlem,

C. M. Holm, hvem den Ide skyldes, at anvende Pengene til Rejsestipendier til de mere fremtrædende Medlemmer af de medvirkende. I en halv Snes Aar (1875— 1S85) fortsattes med Dotationer af denne Art som Æresgaver til Spidserne af Foreningen: Anton Svendsen, Vilhelm Holm, Neruda, Hilmer, Frits Bendix, Nicolai Hansen, Christian Schjørring, Christian Petersen og Lembcke. Dotationerne tilkjendtes af en dertil særlig udvalgt Finanskomite, der, som det hedder i Lovene, i det hele tager Bestemmelse om Anvendelsen af Foreningens Overskud. I de senere Aar er denne Komite kommet ind paa et andet, mere demokratisk System ved Fordelingen af dette Overskud, der nu efter Sæsonens Slutning i mindre Portioner tilkjendes de vigtigste Udførende, derimod ikke op­ samles i en enkelt Sum til en enkelt. Det er ikke ubetyde­ lige Summer, der i Aarenes Forløb ad disse Veje ere komne Kunstnerne tilgode. Den Prisopgave, Foreningen udsatte i 1884 for en Stryge­ kvartet, kan ligeledes henføres til disse Dotationer. Neruda gav Afkald paa en ham for anden Gang tildelt Dotation til Fordel for en saadan Prisæskning. Deltagelsen i denne var livlig nok, idet der ialt indkom 10 Kvartetter til Bedømmelse. Resultatet blev dog, at iste Pris ikke blev uddelt, medens en Kvartet med Motto »Tenax propositi« fik 2den Pris. Kom­ ponisten viste sig ved Navnesedlens Aabning at være Emil

Hartmann. Dommerudvalget bestod af Niels IV. Gade, Neruda og Paulli. Henad 1887 fremkom nye Forslag om at udvide For­ eningens Virksomhed ved at give Koncerter, enten offentlig eller halvprivat. Da Kammermusikforeningen utvivlsomt sidder inde med alle de for et saadant Foretagende nødvendige Kræfter og tillige de bedste Kræfter paa dette Omraade, ligger et saa­ dant Projekt nært nok. Derimod kunde der ganske vist være Spørgsmaal om det rigtige i, at den i Forvejen saa heldig stillede Forening saaledes tog Konkurrencen op som egentlig Koncertgiver. Ideen blev da atter forladt i denne Form, men er i en noget anden Form ført igjennem i de forskjellige »Dameaftener«, Foreningen siden da har afholdt, som det synes til udelt Tilfredshed for Medlemmerne.

Fra Foreningens Stiftelse lige ind­ til sin Død var Holger Simon Paulli (18 10—1891) Formand for Kammer­ musikforeningen. Han var selvskreven til denne Æresplads, ikke alene ved sin Stilling som Kapelmester, altsaa Chef

for dem, der danne den egentlige Arbejdsstab i Foreningen, men tillige fuldt saa vel ved indre Egenskaber. Selv var han en dygtig Violinist. Fra sin Moder, en født Orlamundt, havde han faaet sit musikalske Temperament i Arv, og da Familien kom til at bo sammen i Hus med Schall, Theatrets »Musikdirektør«, tog denne sig af Drengen, der havde lært sig at stryge paa en Barneviolin og nu i en Alder af tolv Aar traadte ind som en af de fire Elever i den saakaldte kgl. Violinskole. Til Violinen medbragte Paulli mange Betingelser, foruden sit musikalske Nemme tillige en Prædisposition i sine smidige

og bøjelige Fingre. I Skolen gjorde han hurtige Frem­ skridt, og under Vejledning af den geniale Wexschall var han i Løbet af nogle Aar avanceret saa vidt, at han, 1 8 Aar gammel blev kgl. Kapelmusikus. Violinspillet plejede han fremdeles, indstuderede forskjcllige Koncertstykker, hvor­ med han brillerede paa de Aftenunderholdninger, der Tid efter anden fandt Sted paa det kgl. Theater og paa Hof- theatret. Solospillet laa dog ikke for Paullis Natur. Han var for lille af Skikkelse, for beskeden i hele sin Fremtræden, blev nervøs, befandt sig ilde og kunde daarligt staa for det tusindøjedc Uhyre, Publikum. Han bøjede derfor snart ind under mindre fremtrædende Former for Solospillet, vikarierede f- Fx. som Solist i Kapellet. Efterhaanden trak han sig helt ud uf de egentlige Violinisters Kreds, især efter at hans Tid blev optaget af de forskjellige Hverv, der bleve ham overdragne, først som Balletrepetitør, senere som Koncertmester og Kapel­ mester. Men at Paulli theoretisk som praktisk har forstaaet sig paa Violinspil, derom bære de to Skolearbejder, han udgav, noksom Vidne: en Violin-Skole og et Hefte Etuder. Hvad der i den meget betroede Orkesterdirigent blev til­ bage af den udøvende Musiker, krystalliserede sig efterhaanden 1 en Bratsch-Spillers Skikkelse. Den tilsyneladende beskedne, 1 Virkeligheden betydelige, til sine Tider interessante Tredje- niand i Kvartetspillet fandt i Paulli en for Opgavens særegne Natur ypperlig anlagt Personlighed. Sammen med Wexschall

og de begavede Dilettanter, Brødrene Carl og Edvard IVeis (2. Violin og Violoncel), dannede Paulli i Trediverne en Stryge­ kvartet, der uddannede sig efter den bekjendte Kvartet, Brød­

rene Midlers Mønster og i Sæsonen 1837—38 foranstaltede en Række offentlige Kvartet-Soireer, saa vidt vides det første regelmæssige Foretagende af denne Art heri Byen. Soiréerne fandt Sted i »Harmoniens« Lokale i Vingaardsstræde, bleve meget søgte, men dog ikke senere fortsatte. Havde Paulli

paa dette Omraade havt mere Raaderum for sine Evner, er der næppe Tvivl om, at han var blevet en Kvartetspiller af Rang. Senere var det mere i Ny og Næ og sjældent under noget særegent kunstnerisk Pres, han spillede Kvartet. Han kom meget ud i musikalske Kredse, deltog med Liv og Lyst i hvad der forefaldt af Kammermusik, baade af Kunstnere og Dilettanter, spillede ogsaa flere Gange Bratsch i Kammer­ musikforeningen. Under saadanne Forhold kom hans hygge­ lige Elskværdighed rigtig frem. Naar Paulli stod paa Diri- gentpladsen kunde han være kort for Hovedet, sad han der­ imod selvfjerde bænket foran Nodepulten med en Beethoven eller Mozart foran sig, var han idel Fornøjelighed. Han be­ fandt sig aabcnbart her ret i sit Es. Kammermusikforeningen laa hans Hjerte nær. Han glædede sig over Musiken dernede, var med baade i det gamle og i det nye, selv om han af og til fandt Anledning til at ryste paa Hovedet af det altfor vilde. Troligt mødte han hver Sæson den sidste Aften for som Foreningens Formand i varme Ord, der vare prægede af gammeldags Pyntelighed, at takke de assisterende. Det var netop ved en saadan Lejlighed, han fik sit Banesaar. Da han vilde gaa hen i Foreningen, faldt han, man veed ikke ret hvorledes, paa Trappen i sit Hjem og forslog sig stærkt. Det var Begyndelsen til den aarelange, pine­ fulde Sygdom, der efterhaanden gjorde den kraftige, livlige Mand til en Skygge. Ofte talte han om at opgive sin Formands-

Kammermusikforeningen.

2

post, men lod sig dog let bevæge til at blive. En Glæde var det ham altid at modtage den Hilsen, Generalforsamlingen aarligt sendte ham. Ligeledes underskrev han til det sidste Finanskomiteens Forhandlingsprotokol. Det var til Slutning de eneste Forbindelsesled mellem ham og Verden.

Ligeledes Filhelni Christian Holm er en særlig kjendt Personlighed fra Kammermusikforeningen. Han var en gjen-

nemdannet Musiker og en fortræffelig Bratsch-Spiller, udmærket som Tekniker og et Faktotum paa Kammermusikens Omraade. Under Gades Regerings­ periode i Musikforeningen hørte, han til dennes sikre Stab af Kvartetspillere, var som saadan særdeles søgt overalt, offentlig og privat, og uundværlig naar noget rigtig godt skulde gaa for sig. I Tidens Løb havde han samvirket med Kunstnere som Rubinstein, Reinecke,

Wilma Neruda, Edmund Singer, H. W. Ernst, Kdnigslow, Wieniawski o. m. a. Som den givne Bratschist i de forskjel- lige Kvartetter, der samlede sig om Neruda, var han tillige en selvskreven Mand ved Kammermusikforeningens Stiftelse. Med Iver tog han Del i dens Virksomhed, spillede i en Række af Aar saa godt som hver Aften, var desuden flere

Aar Medlem af Bestyrelsen og ved forskjellige Lejligheder Ordfører for Foreningen. Først i de senere Aar, da Alderen og et tiltagende Hjerteonde gjorde sig gjældende, trak han sig noget tilbage for yngre Kræfter, skjøndt Kvartetspillet var og blev ham en Livsfornødenhed, og Virksomheden i Foreningen ham altid en Glæde. Sidste Gang spillede han d. 25. Novbr. 1885 i Gades Kvintet. Han var født i Kjøbenhavn 28. Oktober 1820 og gik først i Urmagerlære. Men da hans musikalske Anlæg tyde­ ligere og tydeligere traadte frem, trods de tarvelige Lærere, hos hvem han søgte Vejledning, besluttede hans Fader, Snedker og Politibetjent P. F. f^olm, sig til at lade ham lære ordent­ lig Violinspil og gav ham Kapelmusikus Mohr til Lærer. Vilh. Holm var dengang 12 Aar gammel og gjorde snart saadanne Fremskridt, at Wexschall^tog sig af ham. Han fik ligesom Paulli Plads i den kgl. Violinskole, hvorfra han demitteredes som Assistent i Kapellet. Fast ansat blev han 29. Decbr. 1847 som Bratschist. I Kapellet gjorde han sig gjældende paa forskjellig Vis og blev 1. Oktbr. 1869 ansat som Balletrepetitør, medens han dog bestandig fungerede som første Bratschist. Som Balletrepetitør har han arrangeret forskjellig Balletmusik, des­ uden komponeret Musiken lil Balletterne »Livjægerne paa Amager«, »Et Eventyr i Billeder« og »Mandarinens Døtre«. Han blev 1851 gift med Adolphine Li'ittichau v. Westen (f 187 5) og blev Fader bl. a. til nuværende Kapelmusikus

Ludvig Holm, der som bekjendt hører til de mest benyttede yngre Kræfter i Kammermusikforeningen. Vilhelm Holm døde 15. Oktbr. 1886 i Kjøbenhavn.

I de første Aar af Foreningens Til­ værelse var Edmund Neupert (født iste April 1842 i Kri- stiania) et særligt virksomt Medlem. Efter at have fuld­ endt sine Studier hos Kullak i Berlin havde han just be­ gyndt at vække Op­ mærksomhed som Klaverspiller ved for- skjellige heldige Koncerter rundt om i Tyskland og i

Norden, da han fik Ansættelse i Kjøbenhavn ved Musik­ konservatoriet i .den ved Anton Rées Bortgang ledigblevne Lærerpost. Det var i Foraaret 1868, just samme Aar, Kam­ mermusikforeningen blev stiftet. Neupert kom til os i sin

Manddoms første, friske Kraft, og med hans store Klaver- dygtighed, hans Interesse for Kammermusik og hans særlige Naturel, der efter en travl Arbejdsdag ikke foragtede det kammeratlige Samlag med Vennerne, maatte den nydannede Forening ganske naturlig øve stor Tiltrækning paa ham. Her færdedes han da ogsaa som i sit Hjem, gav sikkert Møde hver Aften og deltog som oftest selv i hvad der blev spillet. Den nyere Musik, der dengang endnu ikke var synderlig kjendt herhjemme, gjorde han sig til Tolk for og førte en stor Del moderne Klaver-Trioer, Kvartetter og Kvintetter frem, navnlig '^f Fr. Kid, sin Lærer, hvem han dyrkede med Forkjærlighed, iøvrigt ogsaa Bargid, Rnbinstein og flere nordiske Komponister, Grieg og G. Matthison-Hansen, Fr. BerwalcL og Norman. Ved Siden itf sine øvrige velkjendte Egenskaber som Solospiller i stor Stil var Neupert en fortræffelig Kammermusikspiller. Det robuste, haardhændede i hans Klaverspil blev dels afdæmpet noget i Sammenspillet, dels dannede det et kraftigt virkende Incita­ ment, der gav Emsemblet en vclgjørende rhytmisk Fasthed, skabte en Organisme med Marv og Ben. Dertil kom hans store Rutine, hans udviklede Evne til at læse fra Bladet og dermed hans Nyttighed naar det gjaldt at prøve alt og vælge det bedste til at spille ved Møderne. Man kan derfor sige sig selv, at Neupert maatte blive meget benyttet i For­ eningen. De første Aar, især den første Sæson, fik et fremherskende Klaverpræg paa Grund af ham; der var ikke

mange Aftener, hvor Flyglet ikke var fremme. Senere, da han blev saa stærkt optaget af den stadig voxende Lærer- gjerning, gik han mere og mere ud af Repertoiret og op- traadte kun ved enkelte særlige Lejligheder, f. Ex. naar hans Ven Edv. Grieg besøgte Foreningen. Dog var han en hyppig Gæst indtil han i Oktober 1880 forlod Kjøbenhavn for at tiltræde et Engagement ved Konservatoriet i Moskva. Som det vil vides, blev han dog ikke længe i denne Stilling, var en Tid i Kristiania, men drog saa til New York, hvor han efter nogle Aars Virksomhed døde af et Hjerteslag, d. 22. Juni 1888, kun 46 Aar gammel. Gulbrand Enger kan ikke regnes til de i direkte For­ stand aktive Medlemmer af Foreningen. Thi uagtet han var en flink Violin- og navnlig Bratsch-Spiller, ansaa han sig dog ikke for egentlig Fagmand her, og i Kammermusikforeningen har han saavidt vides kun spillet een Gang, i 1875, som Bratsch i et Strygeorkester, der udførte Grimms Suite i Kanon­ form Op. 10. Navnet Enger er paa Foreningens aktive Liste repræsenteret af hans ældste Søn, Poul Enger, der i flere Aar, indtil sin Bortrejse her fra Byen, var et meget virksomt Med­ lem som 2den Violin. Gulbrand Enger derimod var i anden Forstand en Befordrer af Kammermusik, i Egenskab af Instru­ mentmager. Fra hans lille, beskedne Værksted i Skvalder­ gade udgik en Samling fortræffelige Instrumenter, medens

gamle, kostbare Instrumenter fandt Vej derhen for at under­ kastes Engers kyndige og samvittighedsfulde Behandling. Navn­ lig i Benyttelsen af Materialet af gamle Strygeinstrumenter

var Enger et Stykke af en virkelig Kunstner, der forstod at skabe nyt. De mangfoldige Berøringspunkter, han herved havde med de ud­ øvende Kunstnere, det Venskab, der forbandt ham med Spidserne af dem, specielt med Neruda, endelig hans Glæde ved Musik, navnlig ved Kvartetmusik, førte ham til Kammermusikforeningen som en stadig og velset Gæst. Hjemme i sit Værksted havde han selv tidt Kvartetter, naar Kunst­

nerne samledes hos ham »for at ryge en Cigar«, og Enger tog da gjerne i al Beskedenhed et af Partierne, ligesom han hyppig kom ud i de mere bekjendte Dilettantkredse som Kvartetspiller. Djærv og ligefrem som den norske Odelsbonde, han var fra Fødselen, var han tillige godmodig og hjælpsom, og hans store Dygtighed som Fagmand gjorde ham søgt af alle, der havde med Violiner eller Violonceller at gøre. Blot maatte man ikke komme ham for nær, saa brød han overtvært uden Persons­ anseelse. Engang viste han i et saadant Øjeblik endog sin kjære

og stærkt beundrede Landsmand Ole Buil Døren, en Episode, der dog snart endte med Forsoning. A f Musikerne herhjemme var Enger baade agtet og afholdt, hvilket gav sig Udtryk i en Hædersgave, et Sølvdrikkehorn, der 1 881 blev ham overrakt af 25 danske Musikere med Paulli som Ordfører. Gulbrand Enger var født 18. Maj 1822 paa Gaarden Enger i Aadalen i Ringerike. Da den ældste Broder fik Gaarden og Gulbrands Hu stod til Musiken, lod han sig hverve som Militærmusiker (Tubablæser) i Kristiania. Det er karakteristisk for ham, at han skiltes fra denne Stilling, fordi Regimentschefen en Dag gav Korpset en drøj Overhaling og skjældte dets Medlemmer Hæder og Ære fra. Da Enger alle­ rede i længere Tid havde beskæftiget sig med Instrument­ mageriet, besluttede han at drage til Kjøbenhavn til den be- kjendte Instrumentmager Thomas Jacobsen. Han kom i dennes Brød 1853, men Paa den Betingelse, at han ikke maatte etablere sig i Kjøbenhavn. Skæbnen vilde det imidlertid anderledes. Ikke mange Maaneder efter døde Jacobsen af Kolera, Enger kom til at bestyre Forretningen og ægtede senere Jacobsens Enke. 1858 foretog han med Understøttelse af det Reiersenske Fond en Studie­ rejse til Tyskland og Frankrig og arbejdede hos Vuillaume i Paris. — Han døde 20. December 1886 i Kjøbenhavn.

d t de passive Medlemmer fra de fremfarne ige vil man særlig mindes Charles Theodor Schoru dt 24. Juli 1829, død 30. Januar 1886). Ikke

just fordi det passive i Grunden laa hans Personlighed nær. Tværtimod, et spillende Liv og en smittende Mun­ terhed gav ham sit Præg, og Medlem­ merne fra den Tid vil endnu sikkert mindes Schorns glade Humør og run­ gende Latter som et nødvendigt Attribut til en rigtig Kammermusikforenings- Aften. Men, skjøndt selv en ivrig Kvartetspiller, regnede han dog sig selv for ikke værdig til at virke som

en af de Kaldede i Foreningen, og han gav derfor sit for- øvrigt ikke lille Bidrag i samvittighedsfuldt at besørge Kas­ sererforretningerne efter den første Kasserer, Fr. Blauhuts Død. Schorn var en Musikentlnisiast af reneste Vand, han elskede Musik over alt og kunde aldrig faa nok deraf. I en ung Alder blev han anbragt i Olsens Musikhandel, hvor hans Kjærlighed til Musik fik øget Næring ved Omgangen med alle de Musikere, der her havde deres daglige Gang. Efter Olsens Død slog han ind i en anden Virksomhed, blev Sang­ lærer ved Kommuneskolerne. Violinen dyrkede han med

Iver. I et af Skolelokalerne i Nørre Allees Skole havde han sin Kvartet, hvor han Aar ud og Aar ind hver Ugedag sam­ ledes med sin faste Stok, der ikke gik af Vejen for noget, men dristig bandt an med de betydeligste Opgaver. Det gav ham en Kjendskab til og Forstaaelse af Kvartetlitteraturen, som gjorde ham til en intelligent Tilhører ved Foreningens Møder. Og det skulde gaa haardt til, om han forsømte nogle af de kjære Musikaftener.

Ogsaa Grosserer Carl Michael Holm (født 5. Septbr. 1828, død 13. Juni 1885) er en kjendt Type fra Foreningens Møder. Som Medlem af Bestyrelsen havde han ofte Anledning til at ud­ vikle sin naturlige Veltalenhed, der bi­ drog til at give det hele et vist Sving, især ved højtidelige Lejligheder, hvor det, som han kaldte det, kom an paa Lapidarstilen. Han var da ogsaa, navn­

lig efter Paullis Sygdom, i disse Aar Bestyrelsens selvskrevne Ordfører. Den betydelige Tømmerforretning, han drev, lev­ nede ham dog Tid til at pleje sine musikalske Interesser. Han spillede selv Violin, og i hans gæstfri Hjem samledes jævnlig en Kvartet, deriblandt de første Kunstnere af Faget. Flan har affattet Foreningens Musikkatalog, og hans kraftige Indgriben

paa Generalforsamlingen 1875 var medbestemmende i, at For­ eningen kom ind paa at anvende sit opsamlede Overskud som Dotationer til enkelte fremragende Kunstnere.

Overretssagfører Harald Petersen (født 18. December 1839, død 8. Marts 1892) er ligeledes kjendt fra Forenin­ gens senere Aar. Han traadte ind som Medlem 1875 og hørte til de stadigste af T il­ hørerne. Kun ganske und­ tagelsesvis forsømte han noget Møde, overværede endog det sidste umiddelbart før han lagde sig ind paa den Klinik,

hvor han døde. Hans store Kjærlighed til Musik, aabne Væsen og elskværdige Optræden skaffede ham stor Yndest hos Kammermusikforeningens Flovedbærere, der ofte kom sammen i hans Hjem for at spille Kvartetter. Som Medlem af Bestyrelsen for Kammermusikforeningen var han denne til stor Nytte ved sin sunde Dømmekraft og Sindsligevægt. Ved sin Død var han tillige Formand for Repræsentantskabet i Musikforeningen.

de 25 Sæsoner 1868— 1893 har Kammermusikfor­ eningen afholdt ialt 604 Møder, der repræsentere en Sum af 1279 Musikopførelser. Som det af

nedenstaaendc Fortegnelse vil fremgaa, har BeetJioven i ganske særlig Grad været dyrket, idet over Tredieparten af samtlige Opførelser samle sig om hans Navn. De, der staa ham nær­ mest, Mozart, Mendelssohn og Haydn, komme først langt bag­ efter. Derimod er Beethoven ikke repræsenteret netop ved de to Værker, der oftest ere spillede og altsaa ved denne Lejlig­ hed blive Foreningens Jubilæumsværker, nemlig: Fr. Schubert: Strygekvintet Cdur Op.163 opført18 Gange Jobs. Brahms: Strygesextet Bdur Op.iS — 18 — Andre Værker, der særlig ofte ere fremdragne: Beethoven: Strygekvartet Fdur Op. 59Nr. 1opført 16 Gange Strygetrio Cmol Op. 9 Nr. 3 — 15 —

Schubert: Strygekvartet Gdur Op. 161

opført 14 Gange

Mendelssohn: Strygekvartet Ddur Op. 44 Nr. 1 —

14 — 12 —

Schubert: Strygekvartet Dmol Op. posth. N. IV. Gade: Strygesextet Esdur Op. 44 n — Ordnede efter Antallet af hyppige Opførelser bliver Række­ følgen af Komponisterne følgende: Beeihoven 51 Værker med 435 Opførelser Mozart 26 — — 108 Mendelssohn 15 — 98 Haydn 24 “ 89 Schubert 14 —. — 80 — Schumann 18 — 71 — Rubinstein 28 — 70 Brahms 16 — 53 Gade 9 — 36 Spohr 18 — — 26 Volkmann 5 — — 26 — Dvorctli 8 — — 21 Cherubini -» _ a — 17 — Kiel 9 — — 1 7 Grieg 8 — — 16 Onsloiu 10 — — 13 Raff 9 — 11 Handel 6 — — 10 Goldmark 3 — — 10 — — —

OPFØRTE MUSIKVÆRKER. y. December 1S6S. — 2/. April 1S93.

(Hvor ikke særlig Betegnelse findes, menes Kvartet, Kvintet osv. for Strygeinstrumenter.)

André, Elfrida: Piano-Kvintet Emol 1870. Asioli, B.: Sonate f. Piano og Violoncel Cdur 1871. Bach, Johan Sebastian: Sonate Cdur f. 2 Viol. og Piano 1872. Chaconne f. Violin 1876. Sonate f. Violin og Piano Adur 1877. Sonate f. Violin 1884. Bach, Philipp Emanuel: Sonate for Piano Gdur 1882. Bargiel, Woldemar: Piano-Trio Fdur Op. 6 1868—69: 2 Gange. Suite f. Piano og Violin Ddur 1870. Piano-Trio Bdur Op. 37 1874. Barnekow, Christian :Piano-Trio Fismol Op. 1 1874—82:2 Gange. Firhændige Klaverstykker 1883. Suite f. Fløjte m. Piano og Strygere 1887. Præludium og Fuga f. Violin 1893.

Bazzini, A.: Kvartet, ubenævnt 1875. Kvartet Ddur Op. 75 1875. Beethoven, L. v.: KvartetlFdurOp. 18 Nr. 118 70—9 2 :11 Gange

II Gdur Op. 18 Ni III Ddur Op. 18 Nr IV Cmol Op. 18 Ni V Adur Op. 18 Ni VI Bdur Op. 18 Ni VII Fdur Op. 59 Ni VIII Emol Op. 59 Ni 2 18 7 1—92: 9 3 1872—93: 9 4 1 8 7 2 - 9 1 : 9 5 1872—9 1: 12 6 18 7 1—90: 10 1 1872—9 3 :16 2 1875—93: 10 IX Cdur Op. 59 Nr. 3 1877—92: ‘8 — 8 — 1873—92: X Esdur Op. 74 XI Fmol Op. 95 XV Amol Op. 132 XVI Fdur Op. 135 XVII Qp. 133 Grosse Fuge 1880. Trio Gdur Op. 9 Nr. 1 1869—9 1: 9 Ddur Op. 9 Nr. 2 1872—92: 4 Cmol Op. 9 N r 3 1869—9 1: 15 (Serenade)DdurOp. 81876—93: 5 Esdur Op. 3 1869—88: 4 1 — 6 — 1870—92: 1869—91: 1870—84: 5 1870—90: 1875—9 1: 1869—90: XII Esdur Op. 127 XIII Bdur Op. 130 XIV Cismol Op. 13 1

Kvintet Cmol Op. 104 1872.

Beethoven, L. v.: Kvintet Cdur Op. 29 1873— 9 2: 11 Gange. Esdur Op. 4 1878—92: 3 — Serenade f. Fløjte, Violin, Viola Ddur Op. 25 1869— 87: 6 Gange. Septet for Strygere og Blæsere Esdur Op. 20 1870— 92: 4 Gange. Piano-Trio (med Klarinet) Bdur Op. n 187 1— 76:

Ddur Op. 70 Nr. 1 1873—90: 2 Gange. Esdur Op. 70 Nr. 2 1876—90: 2 Gange. Bdur Op. 97 1877. Esdur Op. 1 Nr. 1 1877. Gdur Op. 1 Nr. 2 1884. Cmol Op. 1 Nr. 3 1882. Sonate f. Piano og Violin F. Op. 24 1870. Gdur Op. 30 Nr. 3 1874—93: 3 Gange. Adur Op. 47 1880—9 1: 2 — ~Cmol 1888. Sonate f. Piano og Violoncel Gmol Op. 5 Nr. 2 1870—9 1: 2 Gange. Adur Op. 69 1870—90: 2 Gange. Amol Op. 102 Nr. 1: 1870. Sonate f. Piano solo, ubenævnt 1874. Esdur 1871. Cmol Op. i n 1874.

Beethoven, L. V.: Sonate f. Piano Cdur Op. 53 1880. appassionata Op. 57 1875. Schottische Lieder 1869. »An die ferne Geliebte«, Sangkreds 1870—7 1: 2 Gange. »Adelaide« for Sang m. Piano 1872. Sange m. Piano 1871. Bechgaard, Julius: »Sømandsliv«, Sangcyklus Op. 9 1885. Franske Sange m. Piano 1886. Bendel, Franz: Piano-Trio 1874. Ballade og Marchenbilder f. Piano 1874. Bendix, Victor E .: Fem Klaverstykker Op. 1 1874. Serenade, Scherzo, Romance, Bacchantenzug f. Piano 1877. Piano-Trio Adur Op. 12 1878—9 1: 2 Gange. Sange m. Piano 1886. Bennet, W. St,: Piano-Trio Op. 26 1869—74: 2 Gange. Sextet for Piano og Strygere 1875. Berwald, Franz: Piano-Trio Fmol 1869. Kvartet Esdur 1885. Boccherini, Luigi: Kvintet Nr. 46 Cdur Op. 371869—92:3 Gange. Adur 1870. Nr. 51 Esdur 1870. Ivanimermusiltfortningen. i 3 Esdur 1870. Dmol 1870.

Boccherini, Luigi: Kvartet Gdur 1873.

Sonate f. Piano og Violoncel 1879. Bralims, Johs. : Sextet Bdur Op. 18 18 7 1—93: 18 Gange. Gdur Op. 36 1873—90: 6 Kvintet Fdur Op. 88 1883—9 1: 4 — Gdur Op. n i 1892—93: 2 — Kvartet Cmol Op. 51 Nr. 1 1879— 9 3 : 5 Gange. Amol Op. 51 Nr. 2 1874—87: 5 Bdur Op. 67 1879. Piano-Kvintet Fmol Op. 34 1874—$ 7 : 3 Gange. Piano-Kvartet Adur Op. 26 1874. Cmol Op. 60 1876. Piano-Trio Cmol Op. 101 1888. Sonate f. Piano og Violin Gdur Op. 78 1885—91: 2 Gange. Adur Op. 100 1889—90: 2 — Dmol Op. 108 1890. Sange med Piano 1874. Bronsart, Hans v.: Piano-Trio Gmol Op. 1 1878. Bruch, Max: Kvartet Edur Op. 10 1870. Piano-Trio Cmol Op. 5 1870. Cherubini, Luigi: Kvartet Gdur 1870—88: 9 Gange. Dmol 18 7 1—82: 3 — Esdur 1874—92: 5 — Chopin, Fr.: Sonate Gmol for Piano og Violoncel 1869—7 1: 2 Gange.

Chopin, F r. : Piano-Trio 1874.

To polske Sange, transcr. af Liszt f. Piano 1880. Polonaise og Nocturne f. Piano 1888. Corelli, Arcangelo: Sonate da camera Nr. 10 f. Strygere 1873. Sonate f. Piano og Violin 1881. Dahl, Holger: Piano-Trio Gdur 1871, Pianostykker 1881. »Svensk Lyrik« Op. 8 1882. »Lyriske Stemninger« f. Piano 1883. David, Félicien: »La nuit du désert« f. Tenor 1870. Ditters v. Dittersdorf: Kvartet Esdur 1889—90: 2 Gange. Dvorak, Anton: Sextet Adur Op. 48 1882—90: 4 — Kvintet f. 2 V., Viola, Vel., Bas. Gdur Op. 77 1892. Kvartet Dmol Op. 34 1882—93: 4 Gange. Esdur Op. 51 1882—86: 4 — Cdur Op. 61 1883—92: 5 Piano-Kvintet Adur Op. 81 1893.

»Bagatellen« f. Piano, 2 Viol. og Vel. 1881. Sonate f. Piano og Violin Fdur Op. 57 1888.

Fesca, Fr. E.: Kvartet 1874. Franck, César: Piano-Kvintet Fmol 1892.

Sonate f. Piano og Violin Adur 1893. Franz, Robert: Sange m. Piano 1869—77: 3 Gange. Gade, Axel: Piano-Trio Cmol 1891.

Gade, Niels W.: Ol

Grandjean, Axel: Oder af Horats Op. 5 1875. Grieg, Edvard: Sange m. Piano 1869—86: 4 Gange.

Sonate for Piano og Violin Fdur Op. 8 1869—86: 3 Gange. Sonate f. Piano og Violin GdurOp. 13 1874—85: 3 Gange. Sonate f. Piano og Violin Cmol Op. 45 1888. Kvartet Gmol Op. 27 1886.

Tre norske Folkedanse for Piano Op. 35 1869. »I Høst« f. Piano 4/111 Op. n 1870—78: 2 Gange. Ballade f. Piano Op. 24 1876. Grimm, J. 0.: Suite i Kanonform for Strygeorkester Op. 10 1875. Gradener, Carl: Piano-Kvintet Gmol Op. 7 1869. Kvartet Bdur Op. 12 Nr. 1 1877—80: 2 Gange. Hansen, Nicolai: Kvartet Gdur 1882.

Dmol Op. 4 1884. Cdur Op. 5 1890.

Hansen, Robert: Kvartet Ddur 1877.

Dmol Op. 6 1891.

Hartmann, Emil: Kvartet Op. 15 1869.

Cmol Op. 36 (Prisbelønnet af KMF.) 1886. Serenade f. Piano, Klar. ogVcl. Op. 24 1877—79: 2 Gange.

Hartmann, Emil: Koncert f. Violoncel 1880. Hartmann, J. P. E.: Sonate f. Piano og Violin Cdur Op. 39 1869. Suite f. Piano og Violin Op. 66 1874—89: 3 Gange, Sange m. Piano 18 7 1—72: 2 Gange. Haydn, Joseph: Kvartet Belur 1874--86: 7 Gange.

Bdur Op. 17 Nr. 3 1875. Bdur Op. 76 Nr. 4 1880. Hmol Op. 64 1875—$5: 3 Gange. Cdur 1873—92: 3 Gange. Cdur (»Kejser-Kvartet«) 1872—92: 6 Gange. Cdur Op. 64 Nr. 1 1879. Ddur 1874—92: 11 Gange. Ddur Op. 76 Nr. ,5 1890. Dmol Op. 76 Nr. 2 1874—87: 7 Gange. Esdur 1869—9 1: 5 Gange.

Edur 1877—88: 3 — Fdur 1869—93: 7 — Fmol 1887. Gdur 1870—92: 11 —

Gdur Op. 54 Nr. 1 1884. Gdur Op. 76 Nr. 1 1885. Gmol 1876—92: 5 Gange. Gmol Op. 74 Nr. 3 1885—88: 2 Gange.

Haydn, Joseph: Kvartet, ubenævnt 1874—9 1: 6 Gange. Kvintet Cdur Op. 88 1872. Piano-Trio Esdur 18 8 1—83: 2 Gange. Edur 1870—78: 2 — Fismol 1871. Helsted, Carl: Piano-Kvartet Esdur Op. 2 1869. Helsted, Gustav: Sonate f. Piano og Violin Adur 1891. Heise, Peter: Sange m. Piano 1870. »Sydlandske Sange« 1874. Henriques, Fini: Kvartet Esdur 1890. Henselt, Adolph v . : Piano-Trio Amol Op. 24 1873. Herbeck, Johan: Kvartet Fdur Op. 9 1869. Herzogenberg, Heinrich v.: Duo f. Piano og Violoncel Dmol Op. 12 1873. Trio Adur Op. 27 Nr. 1 1885—93 : 3 Gange. Hiller, Ferdinand: Piano-Trio Esdur Op. 74 1871. Hofmann, Heinrich: Sextet Op. 25 1881.

Holstein, Franz v.: Piano-Trio Gmol Op. 18 1872. Handel, Georg F r. : Sonate Adur f. Violin 1874. Sonate f. Violin og Piano 1878.

Sonate f. Fløjte og Piano Gmol 1873—85: 2 Gange. Koncert for Obo 1874—86: 2 — Ko.ncert for Obo Gmol m. Strygeork. 1885.

Handel, Georg Fr.: Sonate for Obo og Piano 1888. Arie f. Bariton af »Messias« 1879.

Dito med oblig. Tromp. og Strygeorkester 1885.

Hornbeck, Louis: Sange m. Piano Op. 2 1869—72: 2 Gange. Huber, Hans: Sonate f. Piano og Violin Cmol Op. 18 1880. Jensen, Adolph: »Konzertlied« f. Bariton 1880. Kiel, Fr.: Piano-Trio Adur Op. 22 1869—7 i : 3 Gange. Esdur Op. 24 1870. Fismol Op. 33 1869—82: 3 Gange. Gdur Op. 34 1873. Piano-Kvartet Amol Op. 43 1868—8 1: 2 Gange. Edur Op. 44 1873. »Rejsebilleder« for Piano og Violoncel 1873. Kvartet Amol Op. 53 Nr. 1 1875. »Walzer« for Kvartet Gdur Op.7 3 18 8 1—90: 4 Gange Kjerulf, Halfdan: Sange m. Piano 1869: 2 Gange. Kirchner, Theodor: Sange m. Piano 1869.

Kvartet Op. 20 1876—82: 2 Gange. Serenade f. Piano-Trio Edur 1880.

Klauwel, Otto: Piano-Trio Gmol Op. 20 1882. Klughardt, August: »Schilflieder« f. Piano, Obo og Viola 1873.

Krause, Olivo: Sonate f. Piano og Violin 1886. Kuhlau, F r. : Fløjte-Kvintet Emol Op. 51 1869. Adur 1874.

Kuhlau, F r. : Sonate f. Piano og Fløjte 1883. Lachner, Franz: Piano-Kvintet Cmol Op. 139 1872.

Præludium og Toccata f. Piano Op. 57 1883.

Lanye-Muller, P E.: Franske Sange m. Piano 1886. Sange m. Piano 1889. Fantasistykker f. Piano og Violin Op. 39 1890. Lembcke, Gustav Ad.: Sange m. Piano 1869—86: 3 Gange. »Hertug Abel«, Ballade 1870. Liebmann, Axel: Sonate f. Piano og Violin Gdur 1871. Kvintet Esdur 1873. Sange m. Piano 1874. Lindblad, A. F.: Trio f. Piano, V. og Viola Gmol Op. 10 1872. Liszt, Franz: Sonate for Piano Hmol 1877—79: 2 Gange. Ave Maria, transkriberet f. Piano 1880. Polonaise Cmol f. Piano 1880. Locateili, Pietro: Sonate Gmol f. Piano og Violin 1873. Lux, Fr.: Pris-Kvartet Op. 58 1879. Lovenskjold, H. S.: Piano-Kvartet Fmol 1874, Malling, Otto: Sange m. Piano 1886. Marcello, Benedetto: Solo-Sonate f. Violoncel Dmol 1890. Solo-Sonate f. Violoncel Cdur 1890. Marschner, Heinrich: Sang m. Piano 1869. Matthison-Hansen, Gotfred : Piano-Trio Fdur 1869—74: 2 Gange. Kvartet Dmol 1869.

Matthison-Hansen, Gotfred: Sonate f. Piano og Violin Fmol 1871. Duo f. Piano og Violoncel 1871. Matthison-Hansen, Waage: Piano-Trio 1879. Piano-Trio Drnol 1888. Maurer, Ludvig: Solokvartet 1873. Mendelssohn-Bartholdy, Felix: Oktet Esdur Op. 20 1869—92: 8 Gange. Kvintet Adur Op. 18 1869—9 1: 9 Gange. Bdur Op.87 1870—93: 9 — Kvartet Esdur Op. 12 1873—92: 10 — Amol Op. 13 187 1—92: 9 —

Ddur Op. 44 Nr. 1 1870 —92: 14 Gange. Emol Op. 44 Nr. 2 18 7 4—93: n — Esdur Op. 44 Nr. 3 1871 88: 7 — Fmol Op. 80 1870—88: 7 Gange. (Andante, Scherzo, Finale) Op. 81 1877 —88: 5 Gange.

Piano-Sextet Ddur Op. 110 1872. Piano-Trio Dmol Op. 49 1879—9 1: 2 Gange. Cmol Op. 66 1873—80: 2 — Variationer for Piano og Violoncel Ddur 1870— 9 1: 3 Gange. Sange med Piano 1875. Mozart, Wolfg. Amadeus: Kvintet Cdur 1869—93: 7 Gange. Gmol 1869—92: 9 —

Mozart, Wolfg. Amadeus: Kvintet Ddur 1870—93: 6 Esdur 18 7 1—87: 4

— Kvartet Adur 1875—89: 5 Gange. Bdur 1873—85: 7 — Cdur 1873—92: 6 — Ddur 1872—92: 12 — Dmol 1870—87: 4 — Esdur 18 7 1—93 : 10 — Fdur 1870—90: 4 — Gdur (Serenata) 1875. Gdur 1878—9 1: 5 Gange. Introd. og Fuga Cmolf. Kvartet 1872. Kvartet, ubenv. 1875—79 • 3 Gange. Divertimento Esdur f. Viol, Viola, Vel. Op. 19 1869—89: 3 Gange. Kvartet Cdur f. Fløjte, Viol, Viola Vel. 1870—73: 2 Gange. Divertimento Bdur f. Strygere og Horn 1872—89: 2 Gange. Serenade Esdur f. 2 Klar., 2 Fag., 2 Horn 1869. Kvintet Esdur f. Viol., Horn, 2 Vio­ laer, Vel. 1870—84: 2 Gange. Klarinet-Kvintet Adur 1879—86: 3 Gange.

Mozart, Wolfg. Amadeus: Duo f. Violin og Viola Bdur 1885. Oktet Cmol for Blæseinstrum. 1869. Sextet Ddur for Strygere og Horn 1868—78: 3 Gange. Trio f. Piano, Klar., Viola Esdur 18 7 1—83: 4 Gange. Piano-Trio Edur 1873. Nr. 1 1877.

Sonate f. Piano og Violin Adur 1875. »An Cloe« f. Sang m. Piano 1870.

Nardini, Pietro: Sonate f. Violin 1875.

Sonate f. Viola 1882—88: 2 Gange.

Neruda, Franz: Sextet Op. 22 1871.

Sextet (med Klarinet) Op. 24 1871. Kvartet Edur 1873. Fdur Op. 27 1874.

Neupert, Edmund: Sange m. Piano 1869.

Variations sérieuses Desdur f. Piano 1869. Koncert-Etuder f. Piano 1870. Oktav-Etuder f. Piano 1871.

Nielsen, Carl: Kvintet Gdur 1889. Kvartet Gmol 1889. Norman, Ludvig: Piano-Kvartet Emol 1869. Piano-Trio Op. 4 1871.

Sonate f. Piano og Viola 1877.

Onslow, George: Kvintet f. 2 Viol., Viola, Vel. og Bas 1871 —79: 2 Gange. Hmol Op. 40 1872. Emol 1874—78: 2 Gange.

Ddur 1875. Gdur 1880. Kvartet Emol Op. 20 Nr. 2 1871.

Bdur 1874. Gmol 1877. ubenævnt 1876—84: 2 Gange. Sonate f. Piano og Violoncel Fdur 1875. Patlerewski, Ignaz Johan: Sonate f. Piano og Violin 1888—92: 2 Gange. Thema m. Variationer f. Piano 1888. Palmer, F r. : Sange m. Piano 1868—69: 2 Gange. Paulli, H. S.: Sange m. Piano 1889. Pergolese, Giov. Battista: »Siciliana« f. Bariton m. Piano 1887. RafF, Joachim: Kvartet Amol Op. 137 1879. Dmol Op. 77 1892. A f Kvartet Op. 192 Nr. 2 Scherzo (»Die Miihle«) 1885. Piano-Kvartet Gdur 1877—80: 2 Gange. Piano-Trio Gdur Op. 112 18 7 1—79: 2 Gange. Cmol Op. 102 1889. ubenævnt 1875.

Raff, Joachim: Sex Stykker f. Piano og Violin Op. 85 1872. Sonate f. Piano og Violin Ddur Op. 128 1875. Ravnkilde, Niels: Kvartet Fdur 1869. Reber, Henri: Kvartet Bdur Op. 4 1869. Reinecke, Carl: Kvartet Adur Op. 30 1872—75: 2 Gange. Piano-Kvartet Esdur Op. 34 1870. Sonate f. Piano og Violoncel Op. 89 1869. Sonate f. Piano og Fløjte (»Undine«) 1887. Rheinberger, Joseph : Piano-Kvartet Esdur Op. 38 1872: 2 Gange. Sange m. Piano 1872—73: 2 Gange. Sonate f. Piano og Violin Esdur 1877. Richter, Ernst Fr.: Sonate f. Piano og Violoncel Amol Op. 37 1871. Ries, Ferdinand: Kvintet Amol Op. 167 1872. Kvartet Fismol Op. 70 1877. Ries, Franz: Suite for Violin og Piano Gmol Op. 26 1876—77 : 3 Gange. Piano-Trio Ddur Op. 38 1870. Serenade f. Piano-Trio 1874.

Kvartet Bdur Op. 22 1879—82: 2 Gange. Suite f. Violin og Piano Fdur Op. 27 1890.

Ritter, A . : Kvartet Cmol Op. 1 1873. Romberg, Andreas: Kvartet Gdur Op. 53 Nr. 1 1870. Rosenfeld, Leopold: »Svundne Dage«, Sangkreds 1881. Sange m. Piano 1886.

Rosenhoff, Orla: Kvintet Fdur 1872. Sange m. Piano 1872. Sextet 1875.

Rubenson, Albert: Kvartet Fdur Op. 2 1 8 7 0 - 7 1 : 2 Gange. Rubinstein, Anton: Sextet Ddur Op. 97 1878—83: 2 Gange.

Kvintet Fdur Op. 59 1869—86: 7 — Kvartet Gdur Op. 17 No. 1 1870—9 1: 8 Gange, Cmol Op. 17 Nr. 2 1874 — 93 : 8 Gange. Fdur Op. 17 Nr. 3 1876—92: 6 Emol Op. 47 Nr. 1 1872. Bdur Op. 47 Nr. 2 18 7 1—85: 4 Gmol Op. 90 Nr. 1 1875—92: 2 — Emol Op. 90 Nr. 2 1876—80: 3 Gange. Asdur Op. 106 Nr. 1 1882—89: 4 Fmol Op. 106 Nr. 2 1882 : 2 Tema con variazioni 1891. Piano-Kvintet Gmol Op. 99 1878. Piano-Kvartet Cdur Op. 66 1869—75: 2 Gange. Piano-Trio Gmol Op. 15 Nr. 2 1883. Bdur Op. 52 1875. Amol Op. 85 1871. Sonate f. Piano og Violin Amol Op. 19 18 7 1—85: 3 Gange.

Rubinstein, Anton: Sonatef.ditoHmolOp.98 18 78 -79 :2Gange. Duo f. Piano og Viola Op. n Nr. 1 1880. Op. 11 Nr. 2 1881. Sonate f. dito Fmol Op. 49 1871. Sonate f. Piano og Vel. Ddur Op. 18 1873. Gdur Op. 39 1869—9 1: 2 Gange. Sange f. 2 Stemmer af Op. 67 1872. Sange f. 1 St. m. Piano 1874—8713 Gange. RudorfF, Ernst: Sextet f. 3 Viol., Viola og 2 Vel. Op. 5 1881. Rung, Frederik: Franske Sange m. Piano 1886. Suite f. Trompet m. Strygeorkester 1887. Rung, Henrik: Trubadursang m. Piano og obl.Viol. d’amour. 1873. Rust, Fr. Wilh. : Violin-Sonate m. Piano 1885. Riifer, Philipp: Kvartet Dmol Op. 20 1876. Sahr, Hans v.: Piano-Trio Cmol Op. 7 1872. Saint-Saéns, Camille: Piano-Kvintet Adur Op. 14 1891. Piano-Kvartet Bdur Op. 41 1876—9 1: 3 Gange. Piano-Trio Fdur Op. 18 1879. Sonate f. Piano og Violin Dmol Op. 7$ 1890—93: 2 Gange. Sonate f. Piano og Vel. Cmol 1879. Sarti, Giuseppe: Arie f. Tenor 1870. Schneider, F.: Piano-Kvartet Esdur Op. 24 1873. Scholtz, Bernhard: Kvintet 1878.

Schubert, Franz: Oktet f. Strygere og Blæsere Fdur Op. 166 18 7 1—90: 6 Gange,

Kvintet Cdur Op. 163 1868—92: 18 Gange. Kvartet Amol Op. 29 1874—93: 9 — Gdur Op. 161 1875—92: 14 — Esdur Op. 102 1876. DmolOp.posth. 1873—9 2 :12 Gange. KvartetsatsCmolOp.posth. 1886—93: 5 - - Piano-Kvintet Adur 1869—9 1: 4 Gange. Piano-Trio Bdur Op. 99 1869—88: 3 Gange. Esdur Op. 100 1872. Sonate f. Piano og Violin Ddur 1872. Duof. Piano 4/mOp. 140 1870—74: 3 Gange. Divertissement hongrois f. Piano 4/m 1877. Sange med Piano 18 7 1—90: 2 Gange.

Schumann, Clara: Sange m. Piano 1869.

Piano-Trio Gmol Op. 17 1872—75: 2 Gange. Schumann, Robert: Kvartet Amol Op. 41 Nr, 1 1869—93: 12 Gange. Fdur Op. 41 Nr. 2 1875—92: 6 Gange. Adur Op. 41 Nr. 3 1873—9 1: 14 Gange. Piano-Kvintet Esdur Op. 44 1879— 9 I: 3 Gange.

Schumann, Robert: Piano-Kvartet Esdur Op. 47 1890.

Piano-Trio Dmol Op. 63 1869—76: 2 Gange. Fdur Op.801869—78 :3 — GmolOp. 110 1869—-77: 4 — Fantasistykker Op. 88 1870—73 : 2 — Marchenerzahlungen f. Piano, Klar., Viola Op. 134 18 7 1—85: 3 Gange. Sonate f. Piano og Violin Amol Op. 105 1872—92: 3 Gange. Dmol Op. 121 1881. Marchenbilder f. Piano og Viola Op. 113 1870—85: 3 Gange. Etudes symphoniques f. Piano Op. 13 1883. Fantasi f. Piano Op. 17 1873—92: 2 Gange. »Davidsbundlertanze« f. Piano 1879. Arie af »Faust« f. Bariton 1883. Sange m. Piano 1868—83: 9 Gange.

Scliiitt, Edvard: Piano-Kvai'tet Fdur Op. 12 1889. Schytte, Ludvig: Etuder af Op. 40 1883.

Folkeviser og Danse af Op. 35 1883. »Pantomimes« f. Piano 4/m Op. 30 1883.

Sick, Theodor Bernhard: Kvartet Cmol 1870.

Piano-Trio Ddur Op. 1 1870. Nonet f. Stryge-og Blæseinstr. 1873. Sjogren, Emil: Sonate f. Piano og Violin Emol Op. 24 1890.

Spohr, L : Nonet for Stryge- og Blæseinstr. Op. 31 1868—81: 2 Gange. Oktet Emol Op. 87 1891. Septet for Piano, Strygere og Blæsere Amol Op. 147 187 1—74: 2 Gange. Sextet Cdur Op. 140 1873—86: 4 Gange. Kvintet Hmol 1877 Gdur Op. 33 Nr. 2 1869. Adur Op. 91 1889. Dobbelt-Kvartet Esdur Op. 77 1869—83: 2 Gange. Kvartet Gdur Op. 4 1873.

Esdur Op. 15 1874. Gdur Op. 45 1874. Emol Op. 45 Nr. 2 18 7 1—83: 2 Gange.

Esdur Op. 58 Nr. 1 1885. Bdur Op. 72 Nr. 2 1878. Adur Op. 74 Nr. 1 1880. Dmol Op. 74 1876. Gmol 1875—83 : 2 Gange. Arie af »Faust« for Bariton 1880. Stradella, Alessandro: »Se nel ben«, Arietta 1873

Canzonetta 1887. Johan S.: Oktet Adur Op. 3 1869—89: 4 Gange. Kvintet Cdur Op. 5 1872—93: 5 —

Svendsen,

Tartini, Giuseppe: Sonate f. Violin og Piano 1881.