292643543

adskil igeMangler vedden offentlige „ Reenllghed 1KlObenhavn, . ' i sanitær ITenseende;

O g

;

omtn forbedret Vandforsyning som et Middel deriméd.

En Beretning til det kgl.*- medicinske Selskab, i den hygieiniske Comites Navn,

• '

ved'

E. H o r n e m a n n ,

, KjBbenhavn,

. .

9

♦

•

‘ i*

I Commission i den Gyldendalske Boghapdlingl ’ Trykt i Blanco Lnno« Bogtrykkeri.

D en reale Stræben, der yttrer sig i vore Dage, og som hvad Videnskaberne angaåer synes at have viist sig, deels som én Bestræbelse for at popularisere disse, deels som en mere udstrakt Ovérfdren af de viden­ skabelige Resultater i det praktiske Liv, den samme Stræben har ogsaa yttrét sig i Lægevidenskabens Ud- ovelse. Tbi skjondt Lægernes Bestræbelser altid have været praktiske, er det dog Vist, at disse Bestræbelser tidligere især gik ud paa at curere og at finde Midler mOd bestaaende Sygdomme,- medens man i vore Dage mere og mere synes at have opgivet dette, idetmindste* for en stor Mængde Sygdomme, som nu overlades til sig selv. Det ndiere Kjendskab man fik til Betingelserne og Lovene for det sunde og syge Liv har man der­ imod sogt at anvende til at forebygge Sygdommene, til at fjerne alle Sygdomsaarsager, alle Kilder til Usundhed, og saaledes gjore det daglige Liv baade sundere og behageligere. . • ; Paa denne Maade er den Green af Lægeviden­ skaben, der kaldes ffygieinen eller Sundhedspleien ap- staaet; og lige saa vist som Lægerne ikke kunde an-i" vende deres Kundskaber paa nogen bedre, reellere, eller for dem selv mere tilfredsstillende Maade", ligesaa

4 vist er det ogsaa, at der herved alt er udrettet saare meget Godt og Gavnligt. Det er vel sandt, at den stigende Cultur af sig selv har fjernet mangofor Sund­ heden og Livet skadelige Betingelser, men den inde­ holder dog nodvendigviis en Mængde andre, der til­ sammen overveie.hine, og hvis de ikke modvirkes, idet— mindste gjore Sygeligheden om ikke Dodeligheden storre. Som en af de vigtigste blandt disse maa man nævne Livets Sammentrængen i de store Byer (skjondt disse i ældre Tider i flere Henseender have været ugunstigere for Sundheden end nu, især for de lavere Klasser) og de fremskridende sociale Forhold overhovedet, hvorved Menneskene paa saa mange Maader fjernes fra den saakaldtp.naturlige Tilstand, paa samme Tid som Usund­ hed og Sygdommenes Udvikling derved begunstiges. Til Modvægt herimod Ssdger nu Hygieinen at anvende vor, om jeg saa tor sige, cultiverede Viden til Sund­ hedsregler for det offentlige og private Liv, og det er saaledes paa en Maade Civilisationen selv, der gjor det Onde, den selv bar bragt, godt igjen. Hygieinens eller Sundhedspleiens Vigtighed er derfor ogsaa til— strækkeligen erkjendt i alle de Lande, hvor Civilisation nen har gjort storst Fremskridt, og Virkningen af denne Erkjendelse kan letteligen eftervises i adskillige af de oplyste Regjeringers senere Bestræbelser. Som Exem- pel maa jeg forst og fremmest anfore England* Tivor man sætter Reform i de lavere Klassers sanitære For­ hold ved Siden af Reform i den offentlige Undervis­ ning, og hvor man, ligesom i Frankrig og i mange andre Lande, soger at forbedre Fangernes* de Fattiges

•s

Og de arbeidende Klassers Forhold, # ved at sSrge for Reenlighed, god Luft og en god Forpleining. Den samme Erkjendelse troer .jeg ogsaa kan efterspores i mange commuhale Anordninger, ogsa^ hos os, og i den paanye vakte Opmærksomhed for de fattige Fodende; men her i Landet ere Exemplerne dog sjeldnere, og vore Autoriteter synes desværre endnu ikke at være tilfalde gjennemtrængte af den. Skylden her­ for er vel for en Deel at soge hos Lægerne, 'der ikke have forstaaet at gjore deres Meninger gjældende; men ogsaa kun for en Deel Thi allerede Frankenau, Callisen og Tode, (der udgav en egen Sundhedstidende) have arbeidet i den omtalte Retning; men deres og Andres Stemmer ere hidtil kun lidet hdrte, og Lagernes Andeel i den fælleds Bestyrelse er hos os endnu saa godt som ingen. Vi see derfoT, at mange Foranstalt­ ninger, hvorved Lægernes Mening nddvendigviis burde hores, iværksættes uden Hensyn til om den offentlige Sundhed derved lider eller ei; og de eneste Autoriteter for den offentlige Sundhedspleie, som vi have, nemlig Sund- hedscollegiet og Staclsphysicus, ere ikke executive, og deres Raad, naar det forlanges, bliver ikke endda saa sjeldent ladef upaaagtet — Det var derfor naturligt, at det kgl medicinske Selskab, da det f afvigte Aar sogte at reformere sin Virksomhed, bestemte sig til, foruden andre Comiteer i praktisk Oiemed, ogsaa at nedsætte en saakaldet hygieinisk Comile , der kom til at bestaae af 5 Medlemmer*), og som skulde „liave "*) Nemlig Prof. Moppe,, Prof. Sommer, Rcgimentschifurg Schytz, Lic. Hricka og mig.

6 sin Opmærksomhed henvendt paa Staden Kjøbenhavns hygieiniske Forhold®, og „fremfor alt bestandig^være betænkt paa at gjore Autoriteterne opmærksomme paa de Sygdomspotenser, der forekomme rundt omkring i Byen, og, ved jevnligen at paaminde om disses Fjer­ nelse, bidrage til at forbedre Sundhedstilstanden i Kjo- benhavn.” . ’ Det medicinske Selskab har herved udtalt, at den Mangel hos os, som jeg ovenfor har omtalt, efter Sel­ skabets Mening virkelig existerede, og det har gjort Be­ gyndelsen til at afhjælpe den; men Comiteens Pligt bliver 4et altsaa, ikke at noies med at gjore sine Meddelelser til Selskabet alene , men og&aa at skaffe dem den storst mulige Offentlighed, for saaledes at paavirke baade Au­ toriteterne og Publikum. Som en ringe Bestræbelse i denne Retning dnskes nærværende Arbeide betragtet. ■Den nærmeste Anledning dertil er iovrigt fol- gende : Den kgl. Vandcpmmission i Kjobenhavn havde i en Indledning til Kammerraad Kabelis seneste Skrift*) om en forbedret Vandforsyning for Kjobenhavn, yttret det Onske, at Sagkyndige, den interesserede sig for Sagen, vilde fremsætte deres Bemærkninger ved Hr. Kabelis Forslag, og lovet, at.disse Bemærkninger med megen Omhyggelighed skulde blive paaagtede. Den hygiei- *) Detailleret Fortlag til en forbedret Vandforsyning for Kjdb'en- havn. Oldesloe 1845. Dette Skrift indeholder kun en nfiiere Udvikling af et af samme Forfatter Aaret iforveien udgivet: Forslag til en forbedret Vandforsyning og Gadeshylning for Kjobenhavn. Oldesloe 1844.

7 niske Comite, hvis Hverv det som sagt er, at under­ søge og overveie Alt hvad der henhorer til Staden Kjøbenhavns offentlige Sundhed, troéde derfor af det omtalte Onske at burde tage Anledning til at undersøge * de hygiejniske Forhold, dej staae i Forbindelse med Kjøbenhavns Vandforsyning; øg da disse Forhold deels angaae Drikkevandet, deels den offentlige Reenlighed overhovedet, saa overdrog den de i saa Henseende fornodne Undersøgelser til Prof. Sommer hvad Drikke­ vandet, og til mig hvad Reenligheden angaaer. ? Resultatet af mine Undersøgelser, saavidt de hidtil ere naaede, har jeg meddeelt i nærværende Beretning.

• !

(Oplæst i med. Selskab d. 12te Novbr. 1846.)

„' ;

Ved Kjøbenhavns offentlige Reenlighed forstaaer jeg Stadens Reenlighed, forsaavidt den staaer eller bor staae under det Offentliges Control; altsaabaade Luftens, Vandets og Fødemidlernes, baade Gadernes, Husenes, Afløbsren­ dernes, Kanalernes og de offentlige Anstalters Reenlig­ hed. Det kan imidlertid ikke være min Hensigt her at levere en fuldstændig Beretning om alle disse Punk­ ter, hvoraf enkelte desuden, blive specielt undersøgte af andre Medlemmer af Comiteen; min Hensigt er kun': at give en Oversigt over de vigtigste Mangler ved Kjobenhavns offentlige Reenlighed, over Betingelserne for disse Mangler, deres skadelige Virkninger og mulige, Afhjælpelse ved en forbedret Vandforsyningsmethode. Det behover ingen vidtloftig Beviisffirelse, at den offentlige Reenlighed i en Stad er en vigtig Be­ tingelse for Indvaancrnes Sundhed og Velbefindende. Thi uagtet vi" efter vore nuværende Kundskaber ikke vide hvor stor en Andeel den har i den almindelige Sundhedstilstand og i et gunstigere Mortalitetsforhold, uagtet vi kun i de, færreste Tilfælde kunne angive et directe Causalforhold mellem Ureenlighed, og hvad dermed staaer i Forbindelse, paa den ene Side, og de

forskjellige sporadiske, endemiske og epidemiske Syg­ domme paa den anden Side; uagtet vi endelig maae bckjende, at vore Kundskaber omMiasmacr, Sump- og *Moradsluft (malaria, aura cativa), og overhovedet om skadelige Uddunstninger som Sygdomsaarsager, i mange Tilfælde ere hoist usikkre og meest beroende paa lose Hypotheser, (fordi nemlig de physiske og chemiske Undersdgelser her ikke have naaet videre end til An­ givelsen af irrespirable Gasarter og disses umiddelbare Virkninger) —saa vide vi dog som en uomtvistelig Er-* faring, at Mennesker, der indaande og leve i reen og fri Luft, og mellem reenlige Omgivelser, ere sundere og mere velbefindende. end d e , der leve i ureen og indesluttet Luft; vi vide, at Reenheden og Friskheden af den Luft vi indaande, for en stor Deel afhænger af Reenligheden og Torheden af vore Omgivelser; og vi vide endelig, at mange Sygdomme (som d e . ende­ miske Febre, Hudsygdomme) ffnde deres bedste foci og Ledere i Smuds,' Fugtighed, forraadnede organiske Stoffer, i uréen Luft og ureent Vand. Derfor erkjende vi i Almindelighed Byluften for usundere. end Land­ luften, og naar vi see de stdrre Stæder udmærke ,sig ved stdrre Sygelighed og Dodelighed, tilskrive vi for- nuftigviis Ureenligheden og Luftens tilfældige Fordær­ velse en stor Andeel deri. At Ureenlighed desuden er v stodende baade for Sindet og Sandserne, kunne Alle bevidne. Det har derfor til alle Tider været en af Hygieinens vigtigste Opgaver at tage særligt Hensyn til den offentlige Reenlighed i de stdrre Stæder, og det

10 vil saaledes ikke være uden Interesse atsee, hvorledes Forholdet er for Kjdbenhavn. . >:y, >V- Jeg har ovenfor antydet, at i alle storre Stæder, hvor en stor Masse-Mennesker leve og boe sammen paa et * indskrænket Rum, Betingelserne for en ureen Luft og for Ureenlighed overhovedet maae være tilstrækkelfgeh til­ stede. Det vil udentvivl være ligesaa unddvendigt her at opregne, alle disse Betingelser, som at vise, at Kjobenhavn i sin store og tiltagende Befolkning, sine stærkt beboede • . Huse og tætbyggede Gader, næsten har alle disseBetingelser tilfælleds med andre storre Stæder; men det vil derimod ikke være afveien at lægge Mærke til, at vor Hovedstad har flere for den offentlige Reenlighed ugunstige Be­ tingelser forud for de fleste* Som en af de vigtigsté blandt disse tor man sikkert oævne den, at Kjobenhavn er en Fæstning og saaledes tæt afspærret med hdie Jordvolde og fugtige Grave. At den ligger ved Soen og gjennemskjæres af Ravnen er vistnok et Fortrin, den har for mange andre Hovedstæder;'men paa den anden Side mangler den, hvad de fleste af disse kunne glæde sig ved, nemlig'en stærkt rindende Strom og allé de Fordele for en stor Stads Reenlighed, som dette giver. I den nærmeste Omkreds af "Staden findes desuden de saakaldte Kuler (48 Td. L.) og Flader (38£ Td. L.), samt Leergravene ved Araagerfælled (5 Td. L.) og Vesterfælled (16 Td. L.) — alt sinnpigt og ureent Terrain — og iovrigt har Stadeq selv en meget lav Beliggenhed, idet kun et lille Strog, nemlig den nordvestlige Ende af Norregade med dens ‘nærmeste Omgivelser*), er 32 Fod *)j,Efter Vandcoinmissioncns Nivellement, (vide Kabella Kaart) og

over OCo: Middelvandstanden), hvorimod de dvrige Dele af Staden fra dette Punkt af blive gradviis lavere og lavere. Omtrent £ af det egentiigeKj obenhavn er saa- ledes kun 10 Fod og derunder over 0. , - Størstedelen af disse lavere Steder ere som bekjendt anlagte paa opfyldt Grund, og Bygningerne pilloterede; hvilket Alt tilsammen nodvendigviis medforer stor FugA tighed, Mangel paa tilstrækkeligt Fald og vanskeligt Af- lob for alt saakaldet skadeligt Vand. De seneste Un­ dersøgelser CUgeskr, f. Læger 1846, % Række IV, No. 4 p, 56) af Grunden paa disse Steder har desuden . viist, at* denne indeholder en Mængde organiske Stof­ fer og- er gjennemtrængt af Brakvand, hvorved der udvikles Svovelbrinte; rimeligvis ved en Vexelvirkning mellem de organiske Stoffer og Saltvandet. Fdies hertil de Oplysninger som de metereologiske Iagttagelser give os om Kjøbenhavns, i Reglen fugtige og sludfulde, kun undtagelsesvis med stærk Tdrke og tung Sommer­ varme afvexlende, Klima,- og erindrer man endelig det Hang til Ureenlighed, eller idetmindste den ringe Om­ sorg for Reenlighed, der udmærker en stor Deel af Stadens Beboere , da vil man i alle disse , almindelige. Forhold finde Betingelser nok for Hovedstadens mulige Ureenlighed og Byluftens Fordærvelse,; — Betingelser, der som sagt ingenlunde opveies ved den ifivrigt friev * Beliggenhed ved Havet og Climatets Vindighed. Man skulde altsaa formode, at der som Modvægt maatte exi-

12

stere en Mængde hensigtsmæssige Foranstaltninger til Reenlighedens Fremme, et strengt Opsyn og et vel­ organiseret Sundhedspoliti; men dette er desværre ikke Tilfældet, og det kan derfor ikke undre os, naar vi ved ndiere at undersøge de specielle Forhold komme til det Resultat, at den Kjobenhamske Luft og den Kjfi- benhavnske Reenlighed lader særdeles meget tilbage at finske. Dette skal jeg tillade mig at oplyse nærmere, hvilket jeg mener'bedst at kunne gjore ved forst at gaae noget tilbage i Tiden, og vise, hvorledes Forhol-* dene tidligere have været, øg dernæst sammenligne disse med. vore nuværende. > . ^ I Callisens physiske medicinske Betragtninger oeer Kjoberikaen have vi baade en ældre (1807), en tem­ melig omstændelig og en vistnok ikke for ugunstig‘Be­ skrivelse af Luften øg Reenligheden i Kjdbenhavn;hvis man ellers tor slutte Noget fra Tonen i den øvrige Deel af Bogen, og fra den Tids Tone overhovedet.' Paa flere Steder i denne Bog fremfores grundede og vigtige Anker over den offentlige Reenlighed; de vig­ tigste blandt disse skal jeg korteligen anføre. I et • V , ; eget Afsnit; om Reenligheden og Luftens tilMdige Fordærvelse, finde vi saaledes strax den Bemærkning: „at Kjobenhavn til alle Tider har vedligeholdt det vel­ fortjente Rygte at have skidne Gader.* Callisen klager, baade over den slette Brolægning (der tidligere skal have været bedre) og over den, især om Vinteren, mangelfulde Gaderenovation; over det Skadelige i at henlægge Gaderenovationen i store Bunker i Nærheden af Staden, (putrid Feber -Epidemie i Sommeren 1806

13 i Taarnbye paa Amager, frembragt ved Uddunstningen, fra Bunker af raadne Kaalstokke); ligeledes over Ud­ dunstningerne fra Kanalerne, „Ifvis Indhold i stille Yeir og ved den ofre manglende Strom er at ansee som staaende ureent Vand” ; over Lugten fra Kloaker og Slamkister; over den besyærlige og „mod Indvaanernes Næser, Lunger pg Helbred uskaahsomme Maade at rense /Priveterne og udfore Natterenovationenpaa” ; over det Væmmelige eg Ubehagelige i at der overalt findes aabne Urinkroge; overstanken og Uddunstningerne fra Stads- og Kastelsgravene, hvilke Uddunstninger „ved alle Vinde fores ud over Staden”, samt over det Skade-: lige ved denne Art Befæstning overhovedet naar Van­ det ikke er i idelig Strdm ; over de mange skadelige Fabrikker og Haandteringer, der findes i Staden; ove* de mange fugtige Kjældere og Kjældersumpe, som ere „en riig Kilde til fordærvet Luft”, og 'endelig, over den. „skjændige Misbrug” at begrave de Dode midt i Staden. Callisen anforer alle de Forholdsregler , der af Sund­ hedspolitiet^ indtil hans Tid vare anordnedertil Reenligr' hedens Fremme, Og skj ondt han i det Hele roser Au­ toriteternes Bestræbelser i denne og andre Retninger, indrømmer han dog, at. der, var. meget tilbage at onske9f at adskillige gode Foranstaltninger ikke overholdtes (f,Ex. den at rense Gaderne, udfore alt Koskarn, opmuddre * o. s. v.), at Omsorgen for Reenligheden og god Luft endnu havde adskillige Mangler, og at endog Oldtidens Nationer overgik oft* 4 flere vise og kloge Foranstalt­ ninger. Aht'.lC . V: , ■ > Ogsaa i den nogle Aar tidligere (1801) af Fran-

u

kenau udgivne Haandbog i den offentlige Sundhedspleie findes adskillige lignende Klager som de faos Callisen anførte. Frankenan klager navnlig over Latrinernes og Natterenovationens slette Indretning, over skadelige Fabrikker og Begravelser midt i Staden, og baade Frankenau og Callisen beklage meget , at et i 1797 af en anonym Forfatter fremsat Forslag til en Forandring i Latrinernes Indretning og Renovation (nemlig med Tonder , i Lighed med det Franskmændene nu kalde fosses d’aisance mobiles, af d’Arcet) ikke blev alminde­ lig fulgt eller paaagtet af Autoriteterne, allerhelst der paa den Tid, kort efter den store Ildebrand, var en gunstig Leilighed til at sætte det i Værk. ' alle de anforte specielle Forhold, foruden i Sta­ dens- almindelige Forhold som en stor og folkerig Bye, sdger Callisen Grunden til Luftens slette Beskaffenhed; og heraf forklarer han sig atter, hvorfor „Stadens Ind- byggere sædvanligen findes mindre, blegere, svagere, sygeligere end Landboerne; at Dødeligheden er storst blandt dem, og at kun faaé opnaae en meget hdi' Alder.’. . • - -i= ' •••. - Sammenholde vi nu de bestaaende Forhold med de tidligere fra Callisen anfortg, da komme vi til det Re­ sultat , at vi ikke l)lot endnu den Dag i Dag kunne *forenæsten alle de samme Klager som Calisen, men at vi endog kunne foroge dem med adskillige nye, der deels afhænge af nye opstaaede Betingelser for Ureen- ligbbd, deels af den Omstændighed, at flere gavnlige Anordninger, der dengang (idetmindste efter Callisens Sigende) overholdtes, nu sjeldent eller aldrig paaagtes,

eller ere gjenkaldte.Disse Påastande skal jeg sdge at bevise, og forst anføre nogle Exémpler til Oplysning .'3* af den.sidste. - ■': : Paa Callisens Tid var det anordnet; at Gaderne hver Dag til bestemt Klokkeslet skulde feies og Rende­ stenene hver Sdgnedag tilbunds udrenses paa samme Tid — samt Gadeskarnet, i det seneste een Time der­ efter udfores — (Anordn, af 7de Mai 1777.) — . - • . ' At nybrolagte Gader hver Morgen skulde bestænkes " med Vand - (PI. 25de Mai 1789.) ’ ’ At Afløbsrender fra Priveter, eller anden Ureen- ligheds Afledelse i Rendestenene, ikke kunde tillades «— (PI. 25de Mai 1789.) r ... j > r ' At alle Indretninger og Fabrikker og navnligen Sæbesyderier, Tranbrænderier o. s. v., der kunde art­ tages skadelige for Sundheden , ei maatte anlægges i Staden, og de nærværende ved Ledighed forflyttes —. (samme Placat.) -r ^ ,;v -f i At Renovationsvognene skulde kjore langsomt, i Fod­ gang og paa hdireSide af Gaden — (PI* 2den Jnni 1779. At Politiet skulde have ndieste Indseende med alle An­ ordninger omRcenlighed og Renovation— (PL8Mai 1788.) — - At Husene kun maatte have en vis H6ide i Forhold til Gadens Bredde; (Pl».4de og 8de Juli 1795. ) - r~ og flere andre Forskrifter, der Olle gaaé ud paa at > holde Gaderne rene; Priveterile rensede „ved mindste Uleilighed af ond Lugt” .*4 (PI. ,8de Mai 1788) — og Lutten reen og frisk. Nogle af disse Anordninger ere imidlertid senere > blevnc gjenkaldte (f. Ex. den om Fabrikker, om Husenes

16

Hoide) Og dé ovrige blive som bekjendt enten ikke over­ holdte élleri h6i Grad forsomte. Det er derimod en Kjends- gjerning, at for detForste vore Gader , selv de stSrre, efter den forskjellige Aårstid snart ere overfyldte med Smuds og fugtig Ureenlighed, snart med Stov og Sand; det er en Kjendsgjeming, åt vor Brolægning lader meget tilbage åt onske, idet Jorden og Sandet idelig træder frem mellem Stenene; at navnYigenAflobsrendeme eller Rendestenene , paa faae nyere Undtagelser nær, hverken ere vel construerede eller have tilstrækkeligt*) Fald, og næsten alle ere aabne; at de saaledes selv om Som­ meren staåe halvfyldte med ildestinkende Vand og Mud­ der, der deels siver ned i Jorden, deels bortdunster eller féies op paa Gaden; det er en Kjendsgjerning, at vor Gaderensning er yderst ufuldkommen i alle Hen­ seender, hvilket fornemmeligen beroer derpaa, at*den er overladt til ffmtseieme (med Undtagelse af de of­ fentlige Pladser og Strækningerne foran de offentlige Bygninger), og saaledes skeer skjodesldst og uden al Plan. Paa mange Steder bliver Gaderne under Fei- ningen bestænkede med det uhumske Vand fra Rende­ stenene, istedetfor med reent Vand, og da Enhver kun feier for sin D6r, og ofte til forskjellig Tid, saa bliver Rendestenen naturligviis aldrig fuldkommen fri. Ud- ' rensningen af Gaden og Rendestenen foretages des­ uden kun 2 Gange om Ugen, medens de storre Af-: lobsrender (Tverkisteme) endnu sjeldnere oprenses, og

*) Det mindste Fald skal være 1 Linie pr. Alen; men i mange Gader er det mindre, og ikke undersøgt overalt: '

de underjordiske Render (Kloakér Aqvæducter) kun eengang aarlig eftersees. Fdr iaar bleve de saagodt- som aldrig* efterseete. Slamkisterne, der til Slutningen optage Alt flydende Gadesnavs, renses kun naar den opsigthavende Betjent ved Opmuddringsvæsenet anseer det for nodvendigt. Disse Slamkister og Kloaker kunne ved stærkt Tilldb (Regnskyl, stærk Tde o. s. v.) ofte ikke modtage Alt hvad der tilflyder dem fra Rende­ stenene, hvorved da d isse . o\*ersv6mmes og senere efterlade et heelt Lag Dynd paa Gaden og Fortouget. Endelig bliver Gaderenovationen, ofte henliggendé til seent paa Eftermiddagen, eller til næste Dag, for den meget skjOdesidst læsses paa slet indrettede Vogne og bortkjdres, saaledes at altid en stor Deel spildes paa Veien. Gaderne bære endvidere (især enkelte af disse, paa Veien til Christianshavn) hver Morgen ildestih- kende Spor af de utætte Natterenovationsvogne; og paa mange Steder forfolges man, især om Sommeren, af den velbekjendte ammoniakalske Dunst fra Urinkrogene langs Murene og Portene. Gadernes Tilstand om Vin­ teren, naar store Bunker af frossent Snavs og ophug- gede lisbrokker ofte henligge i lang Tid til Tdeveiret ^ optøser dem, medens Rendestenene forstoppes, over- svdmmes, tilfryse og saaledes ladeAflobet fra Husene sdge hvorhen det kander sikkerlig endnu paa vor Tid saa­ ledes, at vi neppe kunne finde det overdrevent, naar Callisen i den Anledning udraaber: „Lykkelige ere da Stadens Indvaanere, naar de yelsignes med en Skylle­ regn , som forer Ureenlighederne ud i Kanalerne,.og med en Blæst, som fordeler deres skadelige Dunster.”

En %nden ogsaa gammel og ofte nok paatalt Kjends- gjerning er den, at Indretningen af vore Gaard-PH- veter Og Latriner samt disses Renovation, paa faa Und­ tagelser nær, strider mod alle sanitære Regler. Man behover blot een Gang at have indaandet Athmo- sphæren fra de snevre Gaardspladse .eller Trapper i Smaagadern.es Huse, eller .blot een Gang at have over­ været en Natterenovationscene, . for ei at tale om hvad Udbytte et ndiere Eftersyn af et stærktbefolkct Huus’s Privet giver, for at overbevises herom* ; Denne Om­ stændighed, at næsten ethvert nok saa lille Gaardsrum i Kjobenhavn har en muret Grav eller Kasse til Op­ tagelse af alle flydende og faste Exkrementer og anden Uhumskhed, (hvilke Kasser, vel at mærke, aldrig ere fuldkommen tætte, og i Reglen hverken, hav« Trækror eller anden Ventilation) at saaledes hver Bygning inde- slutter en Slags Renovationskule*), der afgiver rigeligt Stof heade til at gjore Luften, Grunden og gjenneui Grundvandet ogsaa Vandet i Bronde og Vandrender ureent, er udentvivl en af de, vigtigste Mangler ved den offentlige Reenlighed i Kjobenhavn. , . ^ v ‘ é ; Endnu een , efter min Mening, vigtig Betingelse for Ureenlighed og Luftens tilfældige Fordærvelse skal jeg omtale noget ndiere,, saameget mere som Callisen .ogsaa stærkt har anket over den, medens'der dog hidtil ikke synes at have været mindste Tale om at afskaffe ]eller

" *) Den samlede Ovérflade af disse Kuler beldber sig, efter Callisen, til 100,000 0 "Fod, indenfor Voldene.,

*. -

"•

t 9 ’ modarbejde den. Jeg mener de i:alle lave Qvarterer anlagte Kjældersumpe og disses Udpumpning. v Man har nemlig, ved at opfore Bygninger i de lavtliggende t}varterer i Kjobenhavn-, overalt brugt den lidet priselige Forsorg, ikke blot at grave ned i deri fugtige Grund for at danne en Kjælder under Bygnin- .* gen, men endog at grave endnu dybere, for at danne Vn såakaldet Sump, Tivori en Pumpe er anbragt til at udtomme det Grundvand der samler sig i Sumpen. Mari har gjort det i den forovrigt priselige Hensigt at skaffe Fugtigheden bort fra Kjælderen ( d e r uden denne'Sump ofte vilde staae under Vand), og fra den ovrige Byg­ ning; men man har ovérseet, at man saaledes byggede sit Huus paft én virkelig Sump , og ikke betænkt de mange Ulemper, en saadan Indretning overhovedet med- forer. Det er nemlig aabenbart,* at jo dybere man graver paa side Steder , desto mere Vand sdger der hen til denne Tragt; ligeledes, at jo flittigere man ud- pumper dette Vandhul, desto raskere strommer ^llér suges der nyt Grundvand til. Den, der altsaa har gravet dybest og pumper flittigst, har ogsaa det meste Grund­ vand, og maa arbejde, ikke blot for sig selv, men ogsaa for Naboerne, hvis Grundvand han suger til sig. Det ansamlede Vand er paa mange Steder i hdieste Grad ureent og stinkende — hvad Enhver, der har passeret et Sted, f. Ex. i Amaliegaden, hvor Kjælder- pumpen er i Gang, vil kunne have erfaret —■ og Åar- *sagen er vel oftest den, at Grunden er gjennemsivet af den flydende Ureenlighed fra Priveterne og fra det i Rendestenene stillestaaende Slam o. s. v. — foruden .-■■ 2*

20

Grundens egen 'Beskaffenhed, naar den,* sum ved den ældre Fødselsstiftelse, ér opfyldt af organiske Stoffer, gjennemtrukket af Brakvand, og svangret med Svovel- brinte — eller naar den tidligere har været brugt til Kirke'gaard eller deslige. Jeg har paa flere Steder fun­ det Kjælderen, Porten og Trappegangén heelt op i Huset fyldt med den afskyeligste Stank fra disse Sumpe, især snalænge Pumpningen varer, og blandt de Ulempe/ de idvrigt medfore skal jeg blot nævne den, at der næsten overalt, hvor de findes, tillige viser sig en egen Art ndgné Snegle, der ofte i stor Mængde udbrede sig i de lavere Dele af Bygningen, og overdrage Træværket, Fodemidlerne og hvad de ellers soge t il , med den Sliim de afsondre. Stanken fra disse Sumpe forplanter Sig naturligViis heelt ned ad Gaden med dét i de aabne Rendestene udpumpede Sumpvand; og at den Masse, der saaledes udpumpes* ikke- er nogen Ubetydelighed, kan jeg bevise derved^ at alene fra eenGaard i Amaliegaden, der rig­ tignok ligger imellem fOrsommelige Naboer, kan der i den fugtige Foraarstid udpumpes mellem 3 og 400 Spande daglig ($ Pumpeslag regnet paa een Spand), medens det til - andre Tider kan være nok at pumpe hvéranden Dag, og om Sommeren kun ved indfaldende Regnveir. Jeg haaber ved eh anden Leilighed at kunne meddele noget Udførligere om disse Sumpe, der staae i noie Forbindelse med Grundens Sidhed og slette Be- ’ skaffenhed; her maa det være nok at have viist, at de umiskjendeligén bidrage til at fordærve Luften' og fylde Aflobsrenderne med een Uhumskhed mere. Det bor

endnu bemærkes, at deres -Anlæg, ligelige Udpump­ ning o. s. v. aldeles ikke controlleres af det Offentlige; men at dette burde være Tilfældet har alt Callisen om­ talt, med Tilfoiende, at Grunden til ethvert nyt Huus forst'burde undersoges, for det tillodes at bebygge den og at anlægge Kjælder under Huset. • Jeg har nu omtalt de 3 Punkter , som jeg. med Hensyn til denne Beretnings nærmeste Hensigt især har onsket at henlede Opmærksomheden paa, nemlig: Gadernes Ureenlighed, Priveternes og Renovationens Siethed, og Kjældersumpene i den side og urene Grund. Det er nemlig disse Forhold især, som vil kunne paavir- kes ved en Forandring i Systemet for Vandforsyningen, hvad jeg strax skal vise. Men da det er mig af Vigtig­ hed tillige at paavise do ovrige Kilder til Ureenlighed og Luftens Fordærvelse her i Staden, for endnu stær­ kere at overtyde omNytten af ethvert Middel derimod, saa skal jeg fremdeles, men i al Korthed, erindre pra: At man endnu ligesom tilforn begraver en stor Mængde Liig i. Staden; Caarlig over 200) • t At Vandet i Fæstningsgravene endnu ligesom paa Callisens Tid mangler tilstrækkeligt Til-*) og Aflob, og paa enkelte Steder modtager Alskens Ureenlighed; At enkelte aabne Kloaker (f. Ex. langs Philosoph- gangen til Langebro), Slamkister og lukkede Havneender (f. Ex. ved 0 væsthuusgaden) endnu ofte afgive Stank; At man endnu aflosser en stor Deel Gaderenovation i Nærheden af Staden, f. Ex. paa Glacierne ned imod

*) .TillObel fra 86erne er saagodtsom afbrudt.

22 Soerne, hvor det i store ophoiedé Bunker bliver gjen- nemrodet af de Svineflokke, der fodes dermed **) j endelig: ^ r ' ' '■ at der endnu findes mange. Fabrikker og Anlæg i Staden (Trankogerier, Fiskebloderi, Osteoplag o. s. v.), der helst burde være udenfor. - ^ - Siden Callisens Tid er derimod baade Folkemæng­ den, Kreaturholdet (med Undtagelse af Kder), Husenes Antal og Overfyldning med Beboere o. s. v ., altsaa Grundbetingelserne for Byens og Byluftens Ureenhed, tiltaget, medens Pladsen indenfor Voldene ikke er ble­ vet storre, men kun stærkere benyttet, ved deels at opfore flere Bygninger i de lavere Qvarterer af Staden, deels, sætte flere og flere Etager ovenpaa Husene*) — alt tvertimod tidligere Bestemmelser, - og til Skade for Luft, Lys, Reenlighed og Torhed. De Oplysninger, jeg i denne og andre Henseender har kunnet indhente for min Beretning, bar jeg samlet i hosfdlgende Tabel, hvoraf man blandt Andet vil see, at Natterenoyationen ikke er tiltaget forholdsviis til Befolkningen. Heraf *) Gaderenovationen fra et tenkelt Qvarteer i Staden'brudes f. Ex. for sig alene til at fode 100 Sviin med. **) Paa Callisens Tid havde Husene, i Reglen kun 3 Etager; nu findes mange med 5 å 6, og de færreste have kun 3. PI. 4de og 28de Juli 1795 bestemte, at i Gader af 18 Alens Bredde, maae Husene kun være 18 Al. til Taget — i bredere Gader24Alen; men Cancellie-Pl. a f i l Jan. 1810 giver Tilladelso til at opføre 21 Alens Bygninger i 18Alens Gader, imod at Eieren overholder visse.Betingelser for den indre Reenlighed. Hjørnehuset mellem Regnegadcn og Gammelmynt har 6 Be- hoclses-Etagcr, og velider ud til 3 smalle Gader, alle under 18 Alens Bredde (12—13 Alen).

■Jr '

33 kan man drage den ubehagelige Slutning, at en stor Deel Ikke bliver udfort, men skaffet af Veien paa anden . Maade, og neppe til Gavn for Reenligheden; det er f. Ex. tilladt at blande Natterenovationen med Hestegjod- n ing, og saaledes kjore den paa aabne Vogne, om Dagen ud af Staden. -■ ; • > Jeg kommer nu til det sidste Punkt> nemlig Con­ troller* og Opsynet med den offentlige Reenlighed/ i hvilken Henseénde jeg blot skal bemærke, at dette Opsyn ialtfald er meget spredt og usikkert. Thi hvad Gader og Rendestene angaaer, staaer det under Gadecommis- sairerne, hvis Control med Gaderensningen efter For­ holdenes Natur kun. kan være sparsom; hvad>I(Ioakerne angaaer, er det Brolægningsvæsenet; hvad/Kanaler og Slamkister angaaer, Opmuddringsvæsenet) og endelig hvad Renovationen og Kreaturholdet angaaer, er dét Renovationsbogholderen, der skal fore Opsynet og. sorgé for Reenligheden.. - - ’<■>?. ; A, Politiet, der vel egentlig skulde fore Overopsynet, holder idetmindste ikke nogen regelmæssig Control med den offentlige Reenlighed, og Sundliedscollegiet med Stadsphysicus er j Hovedsagen kun raadgivende. Vel­ organiseret troer jeg derfor ikke man tor kalde vort^ Sundhedspoliti. ' * >*»> • ■/ : . Saaledes ere altsaa de bestaaende Forhold; og sporges der , om :der siden Calljsens Tid aldeles ikke er foretaget *Noget til den offentlige Reenligheds Fremme, da veed jeg i Sandhed* ikke at anfore andet, end at Kloakerne paa enkelte Steder (den nordre) have faaet en forbedret Retning, at enkelte nye ere bievne

24 anlagte (skjondt; af' meget ringe Udstrækning), at Slam­ kisterne paa flere Steder ere bievne ombyggede o g ’ forflyttede,, at Slagterboderne ere bievne bedre indret­ tede, og endelig, at Stadens fuldstændige Nivellement er begyndt*}. At der hos de forskjellige Injpectioner for Brolægningen og Yandvæscnet, og hos flere andre Autoriteter, findes den bedste Villie Og den bedste Hen­ sigt til, saavidt de flnde, det muligt at forbedre og reformere, erkjender jeg villigen; men dette formilder ikke de bestaaende Mangler, saaledes som jeg i det Foregaaende har beskrevet dem. ;• - - . Efter denne Beskrivelse er Kjåbenhavn altsaa en meget skiden Bye. Skulde Nogen i denne Henseende ville sammenligne den med andre st&rre Stæder, og muligen finde Fordelen paa Kjøbenhavns Side, da vilde dette dog ikke være noget Beviis for ,at Reenligheden hos os var tilstrækkelig; men Sammenligningen falder desuden ikke gunstig ud for Kjobenhavn, naar man tager tilborligt Hensyn til Forkj ellen i Folkemængde, Færdsel, Fabrikkernes Antal o. s. jr.; og baade i Ber­ lin, Wien, Paris og London er der forholdsviis gjort more for den offentlige Reenlighed end hos os. Ethvert ^Forslag, der gaaer ud paa at forbedre vore Forhold, bor derfor modtages med Taknemmelighed og „paaagtes med Omhyggelighed”.; og et saadant Forslag er Hr. Kabells. Fdr jeg imidlertid nærmere omtaler dette, troer jeg forst at burde paavise de, tidligere antydede, skadelige'Yirk- ninger, som disse bestaaende Forhold maae antages at medfore for Sundhedstilstanden i Kjobenhavn. , *) Enkelte udkomne Anordninger, der ikke blive overholdle, kan jeg naturligviis ikke regne med.

Der kaft for det Fdrste ikke være Tvivl om at vi, ligesaavel somGaUise% ére berettigede til af de nævnte m Forhold at forklare os den slette Luft, som Enhver, deif fra Landet kommer ind til Staden, ved Indtrædelsen af Porten strax bliver jlaaét af; skjondt det paa den anden " Side maa indrømmes, al vi ikke kunne bestemme, hvor meget enhver af de enkelte Betingelser bidrager til Luftens Fordærvelse. Yi ere dernæst berettigede til; hos os, som i andre storre Byer, at tilskrive denne • Luft og disse specielle Forhold deret Andeel i alle de ugunstige baade Nativitets og Mortalitetsforhold*), der udmærker vor Hovedstad fremfor det ovrige Land,, hvor de Betingelser* der i Hovedstaden ere forenede, ikke gjenfindes samlede; men ogsaa her maa det indrommes, at andre Aarsager tillige ere medvirkende, og at vi . ikke kunne bestemme, hvor meget hver enkelt bidrager. Det var i denne Henseende onskeligt, om man havde detaillerede Oplysninger om Sygeligheden i det Hele, ligesom om Dødeligheden, samt om hele Sundhedstil­ standens Forskjellighed efter de forskjellige Districter og efter de forskj ellige locale Forhold i Kjobenhavn; thi saadanne Oplysninger vilde rimeligviis godtgjore, at den iheer eller mindre rene Luft, de meer eller 25 * *) Den sOrgetige Overvægt, somHovedstaden i saa Henseende har, er tilstrækkeligen bevjist i 6te Hefte af det statistiske Tabelværk. Frof. Fenger bar sammesteds meddeelt en Afhandling om Mor­ talitetsforholdene i Danmark, af hvilken det fremgaaer, at Leve­ varigheden er langt mindre i KjObenhavn end i det Ovrige Dan­ emark, og navnligen for den yngre Alder. Et Barn, der fodes i Fyen, har saaledes Sandsynlighed for at leve 15 Aar længere end et Barn, der fodes i KjObenhavn.

26 mindre rene Omgivelser, have en afgjort Indflydelse paa de sanitære Forhold (Kaserne-Epidemien, Amaliegade- feberen *), Men slige Oplysninger mangle os. I England har dérimod „Poor Law Commissionen” saavidt muligt sogt at tilveiebringe saadanne for Lendon og det for­ enede Kongerige, ved at indhente detaillerede Beret­ ninger fra Læger, Ingenieurer, Architekter, Districts- forstandere, Entrepreneurer for Gadefeining o. fl. A., og sammenligne disse med lignende Beretninger og Forhold paa Continentet og i fjerne Lande. Af alle de *) Hvad denne, for faa Aar siden herskende, Typhus - Epidemié . angaaer, da er det yel rimeligt at antage, at den varme Som­ mer, fler begunstigede de skadelige Uddunstninger fra'den fug­ tige Jordbhnd i det lave og side Qvarteer og fra alle de der- * værendeKjældersumpe, har bidraget meget; men Adskilligt taler ,vogsaa for, at den af Hiv Kabelt.omtalte Communication mellem en Vandrende og en Kloak i Bredgaden, hvorved Drikkevandet inficeredes, har vieret med blandt Sygdommens Leilighedsaar- sager. Det er nemlig oplyst, at den omtalte Communidatiort, ... der opdagedes i 1844, idet man lagde nye Vandrender i Gaden, (fordi der fra Bredgadens Arbeidshuus var klaget over slet Vand) rimeligviis havde bestaaét i 4 Aar; thi saalænge havde man Sporet Vandmangel i Gaden og mærket slet Lugt ved Vandet — ogEpidemien udbrød i 1842. Ved de gamle Benders Optagelse •« mærkede man en usædvanlig Stank, og opdagede dahændelses- viis et Hul af 4 Tommers Diameter, der førte 'fra den under­ liggende Vandrende til den overliggende Kloak (der blandt An­ det modtager Afløbet fra Frederiks Hospitals Liighuus). Vandet • fra Vandrenden kunde saaledes strømme frit ind i Kloaken (og •ir -dette var Aarsagen til Vandmanglen); mon Kloakens Indhold kundo ogsaa frit synke ned i Vandrenden. Man kanderfor > ikke undre sig over, at det ildelugtende og ildesmagende. Vand var blevet sporet baade foran Communicationsstedet og bagved samme, endog heelt ned forbi Katholsk Kirke, saa at man tyde- ligen havde lugtet Stanken ved Udskylning af Renden bagved Stedet. : •" : • uv; ■; *

27 indkomne Oplysninger har Commissionens Secrétair udarbeidet en fuldstændig Rapport Con an inquiry into the sanitary condition of the labouring population of Great Britain. London 1842]) , der i særegne Kapitler vidtloftigen afhandler den sanitære Indflydelse som Luftens Forbedring ved Reenlighed og Udtdrring, (Gader* rensning, Kloaksystemer, Vandforsyning o, s. v.) frem­ bringer , og hvis Hovedresultater derfor i fléré»Hen­ seender oplyse det, der er Gjenstand for nærværende Undersøgelse. Men da jeg mangler Kundskaber til cri- tisk at undersøge alle de Data, hvorpaa dens Resultater støtte sig, saa tor jeg heller ikke videre beraabetnig paa disse, skjdndt de fuldkommen bekræfte den oven­ for] udtalte Mening*). Det e r desuden vanskeligt at overfore saadanné fremmede Forhold paa^vore egne, Og sammenligne de sanitære Forhold i de forskjellige Landes Hovedstøder med hverandre, At man i Lon­ don fortrinsviis har tFoet at forbedre Sundhedstilstan­ den, -ved at sørge for den offentlige Reenlighed, er ' - •’ *' - - 'i i,V" i* j At de forskjellige Former af epidemiske, endemiske og an*, dre Sygdomme, overalt hvor de fayppig vise sig, altid Ore fundne at staae i Forbindelse med ureen Luft, frembragt ved for— raadnede organiske Substanser, Fugtighed, Snavs og overbe­ folkede, satømentrængte Boliger; ' r / At disse Sygdomme aftage i samme Forhold som Luften forbedres ved Udtørring, Reenlighed og bedre Yentilation; \ At mangelfuld Reenlighed i Byerne demoraliserer den lavere ■ Befolkning; og • x -yy At de ødelæggelser, som Epidemier og andre udbredte Sygdomme frembringe, snarere forøge end formindske Popu­ lationstrykket. . . *) Som Hovedresultater anføres f. Ex.:

imidlertid ligesaa vist, som at vi hos os aldeles intet Begreb have om den engelske Reeoolighed og om de Foranstaltninger , der i denne Henseende udmærke London.' Kjobenhavn er derimod jevnligen hjemsogt af Epidemier; den typhoide Feber (Typhus, Nervefeber, gastrisk Feber> er saagodtsom endemisk i Byen; og allé andre.Sygdomme, der kunne sættes i Forbindelse med en fordærvet Atmosphære, (Brystsyge, Bleegsoot, Skrophler og andre Cachexier) hore hjemme her i Staden. • Disse og lignende skadelige Virkninger af Ureenlig« hed har Hr. Kabell, især i det forste Skrift, sogt at oplyse ved at anfore detaillerede Brudstykker af den engelske Rapport, Sammenholdt med andre lignende Beretninger; men han har gjort dette uden streng Critik; og anfort Ting, han hellere burde, have udeladt. Thi at. f. Ex. Uddunstningerne fra Gadesnavset forlrinsmis ■ skulde frembringe Skrophler, Rheumatisme og ondartede Febre, lader sig , som: jeg tidligere har viist, neppe bevise; ligesom dét heller ikke mangler paa Paastande i mod­ sat Retning, (vide: Magnus; fiber das Flusswasser und die Kloaquén grosserer Stådte. Berlin 1841). Alle ere derimod enige i, at Kloak-Luften er skadelig og i en­ kelte Tilfælde endog dræbende, og herpaa kan der an- fores Exempler nok (v. Parent du Chatelet). Hvad Kjobenhavns faa Kloaker angaaer, kan jeg give. den Oplysning , at da for et Aar siden den nordre Kloak blev udrenset, bleve alle Arbeiderne mere eller mindre syge, endogsaa for længere Tid;* og heri have vi altsaa et directe Beviis at holde os til Denne Kloak­ luft har jeg derfor iaar besorget undersogt, uden at

29 denne Undersøgelse dog gav andet Resultat , end at Slammen fra Kloaken (der ifjor blev udrenset, dg iaar var urtdør Renovation) udviklede Luftbobler, der, som man kunde vehte, bestode af en Blanding af ath- mosphærisk Luft, Kulsyre, let Kulbrinte og lidt Svovel- " brinte, hvoraf der ogsaa fandtes Spor i den egentlige- Kloakluft. Da nu denne Slam er den Samme som fin­ des i alle vore aabne Rendestene/ der som sagt optage Sumpvandet fra Kfælderne , og med et Fladerum af idetmindste 34,000 □ Fod (ikke $ Million, som Kabefi antager) slynger sig gjennem alle Dele af Staden; og da fremdeles Gadesnavset er af samme Beskaffenhed som Rendesteensdyndet,— saå er det vistnok tilladt at slutte: at denne Ureenlighed bidrager meget til at for­ dærve Luften, og gjennem Luften Sundheden i Staden, At Privet- og Renovationsuddunstningerne paa lignende Maade ere skadelige, er bekjendt nok; øg jeg troer derfor med Rette ogsaa paa dette Sted af kunne ud­ hæve de 3 tidligere omtalfe Betingelser (nemlig Ga­ dernes Ureenlighed, Sumpene i Kjælderne, og Priveterne med Renovationen) som nogle af de vigtigste Aarsager til Byluftens Usundhed. ' : - •' - * Men Aarsagerne ere som sagt mange, der allé . virke i Forening; man b6r altsaa see at fjerne eller at modarbejde saamange af disse" som muligt. Dette indsaae man ogsaa meget vel da Choleraen truede os for nogle Aar siden, og dengang sdgte man især at fremme Reenligheden og at skaffe god Luft; men Iveren herfor ophdrte desværre med Skrækken. . Det er imidlertid ikke Stedet her a f omtale Alt

so hvad der nu burde gjoresy Dg jeg tilstaaer ogsaa gjerne, at jeg endnu ikke er såa bekjendt med alle Forhold, at jeg med Sikkerhed turde indlade mig herpaa. Kun et enkelt i denne Retning fremsat Forslag, samt dette Forslags Nytte til at fjerne eller modarbeide de 3 oven­ for; nævnte Betingelser, er det min Hensigt her at un­ dersøge noget noiere. - Dette Forslag indeholdes i den a f Hr. Kabell frem­ satte Plan til én forbedret Vandforsyning for Kjdben- hatrn ; hvilken Plan i Hovedsagen gaaer ud paa at fil­ trere det Vand vi for Oieblikket have, og derefter drive det med et stedsevarende Tryk igjennem Rot; til alle Dele af Staden, og op i alle Husenes Etager. Det er dette stedsevarende Tryk, der især vedkommer Reen-^ ligheden , forudsat at Vandet* er nogenlunde reent og i tilstrækkelig Mængde forhaanden; ligesom. det o g - . sira, *med Hensyn til den Gavn den oifenllige Reenlighed skal have deraf, er ligegyldigt, om Trykket frembringes' ved naturligt Fald eller ved Dampkraft. Vandmester Sorensens Forslag øm at lede Kildevand til Staden, gaaer ligeledes ud paa at fordele dette Vand ved et stedsevarende Tryk, og det kan forsaavidt ogsaa tages med i nærværende Undersøgelse. Forslagets Detail, forsaavidt mit Emne angaaer, be- staaer deri, at der i alle Stadens Gader med passende Mellemrum skulde,anbringes de saakaldte Gadestændere, eller opstaaende Ror, hvorigjennem Vandet ved det stærke Tryk kunde i en kraftig Straale drives, ud i Rende­ stenene , og saaledes flere Gange om Dagen udskylle disse, de storre Afløbsrender og Kloakerne, .samt (for-

31 uden iit afgive en almindeligere ^Vandforsyning) ogsaa bruges til at . bestænke Gader >og Huse , til at dæmpe Stovet og forfriske Luften. . ^ ^ , Vandet skulde endvidere ledes; op igjennem alle Etager i, Husene og saaledes kunne anvendes til Water- closets, og til ål anden huslig og personlig Reenlighed. Hvad for det Forste Gadeskylningen angaaer, da et det bekjendt nok, at en rask Strom af reent og friskt Vand horer til de kraftigste Udrensningsmidler; og Enhver vil let kunne indsee, at disse Gadekilder ville hindre Ansamling af Dynd og stillestaaende Grund­ vand i Afløbsrenderne, befordre en raskere og'sta-* digere Stromning i Kloakerne, samt borttage eller for-* mindske den slette Lugt, og afgive det bedste Middel til at holde Gaderne rene og frie for Stov. • »i Den gode Virkning af en periodisk Gjennemstrom- ning af reent Vand kan man vallerede nu overbevise sig om paa de Steder her i Staden, hvor der findes Bræn- derier eller Dampmaskiner; thi det derfra udstrdmmende rene Svalevand .holder de tilsvarende Rendestene fuld-*- kommen klare og frie for Dynd og Stank. > En saadan Udskylning a f Gader, Afløbsrender og Kloaker,, er for lang Tid siden .indfort i mange storre Byer i Udlandet, og disses Erfaringer (som Hr« Kabell og den engl. Rapport ogsaa omtaler og meddeler), tale alle til Fordeel fo r,denne Indretning, der navniigen i hoi . ¥ - Grad letter Gade- og Kloakrensning (i Hamborg f. Ex.). Hos os vilde denne Udskylning maaskee endnu lufte den “Nytte, at Rendestenene ikke saa let tilfrosvved

32 maadelig Frost, hvorimod Erfaringen maaskee vil vise, at man ved stærkere Frost ,bor holde inde dermed. Selv under vore nærværende Gadeforhold kan- alt— saa den forealaaede Udskylning være til Gavn; men det blev dog altid et SpdrgsmaaL, om dette vilde svare til den med Indretningen forbundne Bekostning. Dette Sporgsmaal troer jeg derimod vil falde 'bort, naar der samtidig med denne Forbedring indfdres andre til - svarendef sfia at de gjensidigen forhoiede hinandens Nytte.- . - . *. Det Forste jeg i denne Henseende maa nævne, er et udvidet og forbedret Kloaksystem , omtrent saaledes som dette er forsogt paa en Deel af Ostergade. Det er nemlig klart, at det ikke er nok at lade Yand strom- me md i Rendestenene ; dette Vand maa, med Alt hvad det forer med sig , ogsaa have raskt Aftob, og stæ rkt. Fald, da det ellers let kan blive.til Skade (Fugtighed.) istedetfor til Gavn. Hertil maae Kioskerne i hver Gade tjene; og da disse Kloaker, der desforuden skulle modtage alt Aflob fra Gaderne og alt Udflåd o. s. v. (med Und­ tagelse af faste Exkrementer) fra Husenet i en Stad som Kjobenhavn ikke kunne have stort Fald, ville de neppe •kunne renses tilstrækkeligen eller udfdre hvad de skulle, med mindre de daglig gjennemstrommes af det rene •Vand. Kloakerne ere altsaa lige saa nodvendige for Gadekiljlerne og for Udskylningen, som disse for hine. JDa Kloakerne desuden komme til at ligge saa dybt som muligt tinder Jorden, vil de kunne optage Aflednings- kanaler fra Grundene, og saaledes bidrage til at udtorre disse og gjore Sumpene overflodige; —men herom og

33 om- de Vanskeligheder ^ der unægtelig ere forbundne dermed (skjdndt dé vel kuhne overvindes),? skal jeg for Oieblikket ikke yttre mig videre, v v ) ; . '• - Dét er desuden at haabe, at det forslag, som Hr. Kabell senest har udarbeidet om Kloaker' for Kjo-r benhavn, i Lighed med de nye, der ere byggede i: Hamborg, snart vil blive offentliggjort, og disse Spdrgs* f maal deri afhandlede. Antages Forslaget, uden at Kloaker tillige indfores overalt (de, vi nu have ere saagodtsom > for Intet at regne), da bor i alt Fald Rendestenene overalt gives et forbedret Anlæg med tilstrækkeligt Fald og hugtte Steen i Bunden, samt foroven være til­ dækkede; — ligesom det Overhovedet vilde være 6n- Skeligt om Brolægningen kunde forbedres saaledes at Stenene passede ndiere sammen, s r :; - Som den anden nodvendige Forbedring, der ikke b6r adskilles fra den omtalte Gadeskylning, maa jeg nævne: en formåret 'Plan for Gadefemingenog for Gade - renovationens Bortskaffelse. Gåderensningen bor nem­ lig overtages af det Offentlige, saaledes som det an-, detsteds er Tilfældet, (navnligen i London, ,hvor den bortaccorderes til1de saakaldte Gademesterc, der > ved eghe Folk lade Gaden methodisk udrense og Snavset umiddelbart derefter bortkjore i egne dertil indrettede VOgné*)) ; ‘den vil saaledes kunne skee ’inere plan- ; i*«v*?-• t-vwv-’-b»;hi f.:h*i f'i-v'iK Gaderensningen i London foretages i fteglen om Natten /eller meget tidligt om Morgenen,:for ikke et hindre Passagen. ! Hos Vos derimod ere som bekjendt Gaderne hele Dagen fgjennein be- t . lemrede med Skarnvogne og Sneevogne, der ofte spærre Gadea aldeles og stoppe Veien for andre Vogne. ■ •>■ 3

34

mæssigtrog eensartet end nu er Tilfældet, og foret saaledes vil Udskylningen kunne gidre al den Nytte, som man tor vente af den. < Samtidig hermed burde« der’indfore s e n strængere Control og et ndiere Opsyn méd>den offentlige Reenlighed, thi uden dette vil hver-- ken Udskylningen eller Gaderensningen haye meget at« betyde;:^ v- ■;«> .-i.;:u ! •-,«? \ / i;/ » ...M v . Der staaer endnO tilbage at omtale den store blytte, som et 'vedvarende Vandtryk ‘ kunde afgive vi andre Reenligheds Oiemed, blandt hvilke jeg især skal nævne Indretningen' a f Waterclosets og Udskylning a f Urin-, krogene. ' — Hvad Waterclosets angaaer er det klart,« at Hovedbetingelsen for disse ogsaa findes i det. Vedvarende Vandtryk, der giver Vand til alle Etager, t . Boligerne. Har man nemlig Vandtrykket, kan man ledie en Straale af reent Vand hvorhen man vil, og fra : hvilkensomhelst Retirade oieblikkeligen bortskylle Altf gjennem særegne Afledningsror. Det er derimod in­ genlunde nodvendigt til Indretningen af Waterclosets, at have den Slags Kloaker, der baade modtage den faste og den flydende Privetureenlighed, som Vandet bort­ skyller gjennem Afledningsrorene; thi var det det saa, (hvad Hr. Kabell synes at antage}, da vilde denne Ind­ retning aldrig kunne komme; istand i Kjobenhavn, hvor Kloakerne' ikke umiddelbart.kunne udmunde sig i Soen eller i en forbiflydende stærk Strom, og hvor de alt— saa aldrig ville kunne optage andet end det flydende Afldb fra Priveterne, for ikke at gjore Kanalerne og Havnen (der kun sjelden have en stærk Strom} endnu mere stinkende og urene end de ofte ere. Hvis de

35

omtalte Watercloséts derimod sættes i Forbindelse med lukkedeTonder, hvori dé friste Exkrementer adskilles fra det Flydende, srialedes at det Faste bliver i , Tan­ derne , medens det Flydende strax Idber fra gjennem dukkede Aflobsrender, da vil der ikke væreNogét til Hinder for deres-Anbringelse overalt, . ligesom, de al­ lierede nu paa mange Steder er© indrettede her i Byen. .Herved mari dog bemærkes, ;at de Waterclosets , man -hidtil h&r Indrettet her i Staden, kim ere beregnede paa huslig Beqvemmelighed og Reenlighed, medens de langtfra gavne den offentlige* Thi de faste Exkremew- ,ter kastes, nu fra Tonden. i det almindelige Gaardprivet, og det Flydende lader man lobe ud i den aabne Rende- .Steen. Den offentlige. Reenlighed har altsaa snarere tabt end vundet Ved dem. Kunde det Flydende.deri­ mod strax ledes ned under; Jorden til. den lukkede Kloak, og de faste Exkrementer fores ud af Huket. inden -samme Tonde hvori de ansamles, da vilde briade den offentlige og den huslige Reenlighed vinde derved; og det sees let, at disse Waterclosets da efterhaanden vilde kunne fortrænge de nu brugelige Priveter og den nu brugelige Renovation, der paa den: Maade 1kun kom til at! -udforé faste Exkrementer i>lukkede, Tonder — en-Fr.emgangsmaade, der har saa lidt Siddende og Ube*- hageligt ved sig, at den! endog kan udfores om- Dagen, saaledes som det allerede, nu er Tilfældet paa enkelte Steder hvor der haves Tonder (Prindsens Palais). 1. Udskylningen a f Urinkrogene ér