Forskønnelsen_1924

Teaterplakater. Desværre var den ene fortrins­ vis pyntet med Reklamer for en litografisk An ­ stalt, og paa den anden var den midterste Række erstattet af Plakathoveder, d. v.s. halverede Pla­ kater. Hvad iøvrigt Plakaterne angaar, mødte hvert udstillende Medlem af »Tcgnersamfundet« med cn, men blandt de 24 Udstillere fandtes ingen, der gav Grund til større Fremtidsforhaabnin- ger. Thi N a vn e som B øgelund , S etoft , S ven H enriksen , S æbye og blandt de yngre H enry A ndreasen og H akon S pliid tilhører alle Nu­ tiden og de øvrige viste oftest Magtesløshed over for Opgaven eller en mere eller mindre nærgaaende Snylten paa udenlandske Fo r­ billeder uden at naa blot den gode Kopis Højde. Disse Plakater, den retrospektive Afdeling, Konkurrencerne og Udstillingens Gadeplaka- tcr vil iøvrigt blive omtalt nærmere i »Forskøn­ nelsenos aarlige Plakatrevue. I Udstillingskataloget findes flere Artikler, af hvilke kan nævnes P oul H enningsens om Butikcrs Udstyr, Kontorchef K røyers om Lys- reklamer og H ennino B røchners om Gade­ plakater. Særlig bemærkelsesværdig er Lito­ graf C. A ndreasens »Aabenhjertigc Udtalelser om Friluftsreklamer«, hvis Slutning fortjener at citeres: »Er der nogen Reklameform, der kan ærgre og irritere — i hvert Fald det dannede Publi­ kum — saa er det en smagløs G a v l r e k l a me. En Gavl — hvor trøstesløs den end kan være i sin hæslige Nøgenhed — den er dog patineret nf Vejr og Vind, har næsten faact en Forsvin­ dingsfarve. Men saa kommer »Atelier 00«. Her er Plads for en flot Reklame —, og Resultatet bli­ ver en kæmpemæssig Dame paa en grufuld Baggrund. Et andet Sted i en gammel Gyde smækkesen Palmelund eller et eksotisk Land ­ skab op med cn Kæmpepaafugl. Er det ikke Hæslighedcns Apotheosc ? Den hyggelige Gy ­

de er ødelagt, og Reklamen, der maaske har vundet nogle ukritiske Kunder, har mistet endnu flere ved denne Vandalisme. Men jeg skal ikke heller ivre imod Gavlreklamen, blot vise hvordan den ik k e bør være. Se ved Nør­ revold lige ved Nørregade, hvor den gamle morsomme, skæve Gavl er bleven beplastret med — ja med hvad — det er umuligt at finde ud af. Se et Modeksempel i Gothersgade over det interimistiske Posthus. Paa Bagsiden af »Gutenberghus«, hvor »Hjemmet« har T ryk­ keri, findes en-mægtig Reklame for Bladet, en ­ kel og godt reklamerende. Her er et Bevis paa, at en Galvreklame med smaa Midler kan gø­ res god. Blandt Friluftsreklamerne findes et Vildskud, som i de senere Aar har faaet Lov at gro over­ alt i Byen, tilmed paa de mest udsatte Steder. Det er de smagløse Reklamer paa alle Byens Filmsteatre. Det er beskæmmende for vor Pla­ katindustri at se de ofte gode og smukke, i hvert Fald af Kunstnerhaand skabte, uden­ landske Plakater ved Siden af vore dels trykte og dels malede Filmsreklamer. I Filmens Barndom, hvor Forevisningen fo­ regik i nogle Sidegadebutiker, kunde man til­ give disse Alleenbergske Malerier, men nu, hvor det ene Filmspalæ efter det andet dukker op, bygget af anerkendte Arkitekter, der vaa- ger over selv den mindste Detaille, nu skulde den gamle Indianers Krigsmaling være b an ­ lyst. Men næppe er Arkitekten ude af Døren, førend en Stab af Malere klasker og klistrer hele Arkitektherligheden over med Ild og Blod, og da Braset som et andet Omslag skal skiftes hver Uge, maa det ikke koste noget. Films­ teaternæringen er endnu bunden, og derfor findes der endnu en Del ikke ødelagte E jen ­ domme, men den Dag, da der bliver frit Slag, vil Vildskudet i »Friluftsreklamen« sikkert ud ­ folde sig i al sin Herlighed, hvis det ikke luges bort i Tide.« ©

12