Forskønnelsen_1924

Eksempelvis kan nævnes de høje Stuebuti- ker, henholdsvis Sværtegade3 (Schwartz), Bred­ gade 10 og Skindergade 38 (Struer), samt de lavere i Bredgade 4. I alle disse Eksempler er Butiksfaçaden ikke blot en integrerende Del af Bygningens Façade, idet Vinduernes Form og Størrelse de fleste Steder er direkte bestemt af Portenes Dimensioner, men i de Tilfælde, hvor et og samme Firma ikke optager hele Husets Bredde, staar hver enkelt Butik i Geled med sine Kolleger, ja de staar endog solidarisk i Anvendelsen af en minimal Skiltning — ud fra den fuldkommen korrekte Opfattelse, at Buti- ken er karakteriseret tilstrækkelig tydeligt ved sin Indgang og sine Vinduer samt disses Ind­ hold. Den arkitektonisk prægede Fremhævelse af Butikens Stueetage i Forhold til den øvrige F a ­ çade ved Hjælp af kraftigt profilerede Karme finder vi i to andre gamle Butiker, Gætjes paa Fælledvej 10 og Dalhoffs i Store Kongens­ gade 22. I den første finder vi et andet Princip for Butikens Forhold til Helheden: Den hæv­ der sin Ret til Selvstændighed, men hævder den dog hensynsfuldt, idet den anerkender Underetagen som Husets bærende Element, der vel taaler at blive kraftigere accentueret, men ikke at blive udhulet med store Spejlglas­ ruder, der slaar Benene fra Bygningen. De Tilfælde, hvor man i den moderne Tid fra forste Færd har skabt Bygningen med tidssva­ rende Butiker, er ikke altfor talrige. Det mest afklarede Eksempel er Varehuset, paa hvilket Wertheim i Berlin staar som Prototypen. Dette M k s s e l s Storværk er en Forædling af Vare- huscttilden sociale Rang, som Kobmandshuset havde under Handelens tidligere Storhedsti­ der. Men Bygningen er ifølge selve sit Princip indadvendt og ofrer derfor lidet paa sine U d ­ stillingsvinduer. Andre Varehuse: P o e l z i g s i Breslau, S c h e r i n q s for Tietz i Berlin og Bo- b e r g s for Nordiska kompaniet i Stockholm viser en storre Aabenhed ud mod Gaden, men ogsaa for disses Vedkommende gælder det, at den udsatte Beliggenhed paa aabne Pladser el­ ler Gadehjørner forpligter Arkitekten til at ska­ be et Grundlag for de overste Etager og et vist Sammenhæng med disse. I Magasin du Nords Bygning har vi et ty­ pisk Eksempel paa den manglende Opfyldelse af disse Krav. Den fremskudte Spejlglasun­ derdel mangler den fornødne Bærekraft for Overdelen, ligesom de taler hver sit Sprog — lidt forældet Fransk og nymodens Esperanto. Ogsaa de moderne Tilfælde, hvor Butiken er skabt som et harmonisk underordnet Led i Byg­ ningen og samtidig med denne, er ret sjældne. 18

Gads Boghandel, Vimmelskaftet 32, og Dahis Skomagerbutik, Højbroplads 5, er gode Eks­ empler, fordi Bygningernes Overdel i hol­ landsk Renæssance med sine Karnapper og For­ siringer ikke slaas i Stykker af Butikerne, der til Gengæld faar en ret underordnet Rolle, der i det store og hele sikkert ikke vil tilfredsstille en Butiksejers Selvhævdelsestrang. I langt de fleste Tilfælde vil Butiken til en større eller mindre Grad isolere Facadens ne- derste Etage, og her bør i Udstyret skelnes mel­ lem Strøgforretningerne i den typiske Handels­ gade og Forsyningsbutikerne i Beboelseskvar­ teret. I Strøggaden maa der gives Skiltningen en vis Frihed, for at de enkelte Butiker kan hævde sig i den stærke Konkurrence. Trods al Forskelligartethed fremkommer der dog en vis levende Helhed, og selv om mange Skilte slaar Fagaden i Stykker eller helt ihjel, giver de i al Fald et broget Billede, som maaske til s y ­ vende og sidst er at foretrække for hæslig el­ ler aandløs Arkitektur. Selv de store Udstil­ lingsvinduer, der fjerner Husets bærende Led, kan tolereres i Butiksgaden. Thi den stærke Færdsel, den ofte smalle Gade og Butikernes suveræne Betydning vil i Reglen praktisk talt eliminere Bygningens øverste Del for Blikket. Man har oftest Huset paa saa nært Hold, at man ikke faar noget samlet Overblik, og Kor- dongesimsen danner saa at sige den øverste Begrænsning af Gadevæggen. Et karakteristisk Bevis har man deri, at saa godt som ingen, selv af Strøgets Stampublikum, aner Eksisten­ sen af Bestes morsomme lille Skiltetavle med Bagersvenden og den forgyldte Kringle (Øster­ gade 36), fordi den er anbragt over første Etages Højde. Derfor er den fremskudte Spejlglasun­ derdel paa Illums Bygning naturlig, men den bombastiske Marmoroverdel nærmest et Spild af endda ikke særligt skønne Kræfter. Selv hvor Butiken er placeret paa et Hjørne af en aaben Plads, behøver der ikke at frem­ komme noget Sammenspil med den øvre Del af Fagaden. Paa Gammeltorv har vi to ellers vidt forskellige Eksempler herpaa. Hirsch- sprungs Butik genopliver ved diskrete og eks­ klusive Midler noget af en gammel engelsk Bu ­ tiks Patricierstemning og staar godt til den in­ differente Arkitektur, og Obels spidsfindigt ud­ styrede Butik sætter takket være den adskillen­ de Balkon ustraffet sin Wienerstil op mod H u ­ sets Efterligning af nederlandsk Renæssance. Men selv om Konkurrencen i Handelsgaden giver en vis Frihed, er denne dog at opfatte som en Frihed under Ansvar. Det vil sikkert være haablost at docere æstetiske Principer for Butiksindehaveren. Dertil er hans ubæn-