Forskønnelsen_1924

Vinhandlen og Cigarbutiken bor ogsaa af­ holde sig fra al markskrigersk Udvendighed og være sig deres Fags Anciennitet og høje Kulturstade bevidst uden lyriske Forsøg paa at genskabe de svundne Tiders Romantik saaledes som Hirschsprungs Gammeltorvbu- tik undtagelsesvis har forstaaet det. Nogen til­ svarende høj Standard findes ikke indenfor de moderne københavnske Vinforretninger, til Gengæld viser Tedds Tehandel, Østergade 44,

Paa dette Felt kunde Butiksmontør- og Bu ­ tiksinventarforretningerne, der har forvoldt megen Smagsforvirring i større, navnlig Ekvi­ peringsforretningers Udformning, maaske gøre Nytte med rationelle Løsninger af mange smaa Opgaver. Et enkelt Sted — Hjørnerne af Struensegade og Jesper Brochmannsgade — er ikke mindre end fem Butiker samlet under en kollektiv og fuldkommen ensartet Ramme, sikkert uden at

og Søeborgs Choko- ladeforretning. Kg. Nytorv 16. samt Ru- bows Bagerbutik, Vimmelskaftet 37, at selv de daglige For­ nødenheder kan ud­ styres med en pre­ ciøs Indramning. Dette lader sig me get vel forsvare, naar Talen som her er om Butikcr, der ønsker at hævde de­ res Fornemhed i B y ­ ens fineste Handels­ kvarter, men i al Al­ mindelighed bor Forsy ningsbutiken ikke ofre nogen Overdaadighed paa det Ydre — en Flot­ hed, som Forbruge­ ren mna betale, uden at faa noget til Gen­ gæld — men deri­ mod give det Indre et hygiejnisk og ge- diegent Præg. Thi

det derfor har voldt nogen Vanskelighed at identificere Meje­ riet ud fra Brugsfor­ eningen eller Slag­ teren fra Viktualie- handleren. Men a n ­ dre Steder — f. Eks. paa Trianglen og paa Vibenshus ved Strandboulevarden — er det oprindeligt planlagte Fælles­ skab i Skiltningen blevet slaaet i Styk­ ker af de enkelte Bu- tikers sorte og for­ gyldte Rædsler. Den moderne Ar­ kitekturs Nøgtern­ hed og Stramhed sy­ nes gunstig for en Disciplinering af Skiltene som et Led i Arkitekturen, for­ mede af samme Ma­ teriale og med s am ­ me Slags Bogstaver. Det viser sig da og ­

saa, at Butikstypen i de nybyggede Kvarterer i Reglen er baade praktisk og smukt formu­ leret, af en egen naturlig Beskedenhed, og n o ­ g e n Individualitet gives der altid Chance til. I Hjornebutikerne ved Fensmarksgade—Refs- næsgade er Ruderne bygget fremspringende ud, saa at de giver et ekstra godt Indblik i det lille flisebesatte Vinduesrum og trods Kar­ reens store Dimensioner giver en hyggelig Mindelse om Stuekarnapperne i vorgamle Køb­ stadsarkitektur. Men man træffer ogsaa adskil­ lige Fejlgreb og Misforstaaelser af Opgaven — specielt dens Milieu. Paa Hjørnet overfor har Arkitekten ofret en smukt profileret Sandstens­ indramning, der dog forekommer noget for pre­ ciøs til de smalle Vinduer og deres smaabor- gerlige Indhold. Og i Butikerne Borupsallé 5 og 23 er Vinduerne smalle og høje og snævre

Butiken i Beboelseskvarteret, som forsyner Be­ boerne med de daglige Fornødenheder, har ganske andre Vilkaar end Strogbutiken og har ikke nogen iøjnefaldende Reklame behov. E n ­ hver af Kvarterets Beboere ved, hvor Grønt­ handleren, Bageren og Mejeriet har sin Butik. Her er derfor det bedst tænkelige Grundlag for et vist Maadehold i Skiltningsformen, en vis Chance for at stemme Tonen ned. Der findes da ogsaa adskillige netteogbram- fri Forsyningsbutiker rundt omkring, men dog ikke flere, end at de danner Undtagelserne. Hist og her har en Arkitekt skabt en indivi- • duelt præget Indramning uden at skyde over Maalet. Som Eksempel kan nævnes Urtekram- forretningen Nørregade 22 og som et Forbil­ lede paa Losningen af en yderst vanskelig Sær­ opgave Ligkisteforretningen Smallegade 13. 2 2