Forskønnelsen_1924

boelseshuse — noget ikke længere helt sjæl­ dent Fænomen — der er Gavlen hjemfalden til Reklamebrug; Slyngplanter er der i alle Til­ fælde ingen Mulighed for at faa anbragt, med mindre der træffes ganske særlige Foranstalt­ ninger med Plantebeholdere paa Bazarbygnin- gens Tag eller andet ret omstændeligt, der kun rent undtagelsesvis kan ventes udført. Heller ikke ved Gavle, som er overskygget af Træer, eller som af anden Grund mangler det fornødne Lys, lønner det sig at plante; selv Vedbend, der ellers godt kan vokse ved en nord­ vendt Væg, kan faa det for mørkt. Selvfølgelig vil det heller ikke under alle Om­ stændigheder betyde en Forskønnelse af Gade­ billedet, at en Husfa<;ade vokses over; men selv med disse Forbehold kan der uden Tvivl plan­ tes hundredevis af Slyngplanter her i Byen paa Steder, hvor det kun kan virke forskønnende. Naar dertil kommer, at Beplantning vel nok er den billigste Udsmykning, man overhovedet kan anvende, billigere, vil jeg antage, end selv en Gang Hvidtekalk, skulde man synes, at alt taler for at gøre Brug af dette simple Middel. Af overvejende Betydning for Økonomien er det imidlertid, at der plantes s e l v k l a t r e n d e Arter, altsaa Planter der ved særlige Hefteor­ ganer er i Stand til selv at holde sig fast paa Muren, og som derfor ingen Opbinding har nødig. Foruden den stedsegrønne Vedbend fin­ des forskellige Vildvinsarter med denne Egen­ skab, saavel den saakaldte Raadhusvin (par- thenocissus tricuspidata eller ampelopsis Veit- chi), der vokser mere vedbendagtig, som og- saa den egentlige _______________________ Vildvin eller Jom- !

eller hvad Planteskolen ellers finder mest be­ tegnende, blot Rankerne holder sig fast, saa- ledes at der slet intet Arbejde bliver med se­ nere Pasning. En virkelig selvklatrende Vild­ vin hefter sig lige saa fast og fuldt saa smukt, som nogen Gartner kan binde op. En af Grundene til, at de grimme Gavle saa sjældent overvokses, er jo nok den, at ingen ved, hvor længe den enkelte Gavl skal staa syn ­ lig, og at det i Almindelighed antages, at Grun­ den vil blive bebygget, længe for Slyngplanter vilde kunne naa at gøre nogen Virkning; et Ræsonnement der som oftest baade regner med for kort Ventetid og samtidig undervurderer Vildvinsarternes Vokseevne. Under gunstige Forhold kan en 4 5 Etagers Gavl være næsten overvokset i Løbet af ganske faa Aar, idet det slet ikke er ualmindeligt at se Vildvin vokse baade 3 og 4 Meter paa en enkelt Sommer. 1 denne Forbindelse kan der vist være An­ ledning til igen at minde om de enkcltstaaende Træers store Værdi for Byens tiltalende Ud­ seende, hvad enten de staar paa kommunal Jord eller paa private Grunde. Man maa haabe, at de Arkitekter og Ingeniører, der projekterer de nye Gader, i højere og højere Grad man gna bort fra Alléprincipet — Trærækkerne og i Stedet afsætte Pladser paa egnede Steder, hvor et enkelt eller nogle faa Træer kan faa Lov at vokse sig store og kønne; og af næsten lige saa stor Værdi vil det være, om private vilde plante Træer paa Steder, hvor disse kan fan fredede Forhold at vokse under, medens deres Kroner vil føje sig ind i Gadebilledet og frembringe den Modsætning til

den megen Sten, der tiltaler de aller fleste Bybcboere. Med ringe Be­ kostning — i god Kontakt med Ti­ dens Krav — kun­ de Hovedstaden vinde betydelig i Skønhed og Ynde, naar der i højere Grad end nu blev gjort Brug af de to simple Forskøn- nclscsmidlcr: Selvklatrende Slyngplnnter og velplncerede T ræ ­ er. E. Eratad- Jørgenaen.

fruvin (p. quinque- folia) med sine for­ skellige Varieteter. Desværre er der et syndigt Virvar i Vildvinsarternes Benævnelse, hvor­ for det ikke altid er saa let at vide, hvad man køber; H o ­ vedsagen er, at Heftetraadene er forsynet med tyde­ lige Hefteskiver; lad Sorten saa blive kaldt parthenocis- sus eller ampelop­ sis med Tilnavnet quinquefolia, ra- dicantissima, vir- giniana, muralis

Det KanneworfTske Hus paa Hjørnet af Bredgade og St. Strandstræde.

35