Forskønnelsen_1924

RENLIGHED SOM LED I BYENS F O R S K ØNN E L S E

V i har allerede nogle Gange her i Tidsskrif­ tet drøftet Begrebet Renlighed — men væ­ sentlig G a d e r n e s Renlighed. Om Gadernes Renlighed — eller Mangel paa Renlighed (jfr. de af Automobilerne overstænkede Husfaçader — Forskønnelsen 1923, Side 40) kan der frem­ deles siges adskilligt, som lejlighedsvis ogsaa skal blivesagt. DenneGangvildevigæ rnefrem - drage et Forhold, der i langt højere Grad end selve Gadernes Renlighed præger Byens Ud­ seende — nemlig Husfaçadernes Renholdelse. I Forskønnelsen 1924, Side 16, bragte vi et Bil­ lede af Hotel d’Angleterre, et Billede, der viste Hotelfaçadens Udseende paa et Tidspunkt, da den var under Afvaskning. Det var meget op­ lysende at se Forskellen mellem den renva­ skede og snavsede Del af Façaden, og det kan ikke nægtes, at Bygningen tog sig adskilligt pynteligere ud i vasket Stand end i snavset. Som Tilfældet var med denne Bygning, var det med andre Bygninger hist og her i Byens Ga­ der, og som almindelig Regel kan det siges, at en meget stor Del af Byens Husejere har saare ringe Interesse for, hvorledes deres H u ­ ses Façader tager sig ud. Vort Klima med den ret store Nedbørprocent i Forbindelse med den Omstændighed, at de talrige Fabriksskorstene selv i de tættest bebyggede Bydele til Stadighed faar Lov at spy deres fede Røg ud over Byens Tage og faar den til at klæbe paa Husenes Mure, gør, a te n nymalet Façade i forbløffende kort Tid antager et med et mildt Ord snavset Udseende. Et Exempel herpaa kan anføres. En Ejendom i Lille Kannikestræde (Krigsraad Mørks Minde) blev malet. En Maaned efter var Façaden plettet af Regn og Røgnedslag, ganske fedtet at føle paa og i Virkeligheden næsten lige saa snavset som før den blev malet. Det er i de fleste Tilfælde slet ikke saa meget Ommaling. Husfaçaderne trænger til som til en almindelig Afvaskning. Det vakte derfor vor Interesse at erfare, at man i den norske Hoved­ stad havde indført en Renlighedsuge, og som tidligere omtalt satte vi os i Forbindelse med den Afdeling af Kristiania Kommune, der hedder »Tilsynsraadet med Byens Utseende«, hvis Formand tidligere var Borgmester S o p h u s A r c t a n d e r , og som efter dennes Afgang ledes af Hr. N i l s V o g t . Ved sidstnævntes velvillige Imødekommenhed fik vi en Udtalelse fra Kri­ stiania Sundhedskommissions Ingeniør, Hr. E. B o r c h , der skriver følgende: F O R S K Ø N N E L S E N . XIV. AARO. 1924. Nr. 6.

»Idéen til renholdsuken i Kristiania — efter amerikansk mønster — blev optat av Kristiania sanitetsforening og av denne sat ut i livet efter conference med stadsfysikus i Kristiania og av en av sanitetsforeningen for anledningen nedsat komité bestaaende av foreningens for­ mand, 2 representanter fra Kristiania sundhcts- kommission Dr. D i e s e n og undertegnede , en representant fra Kristiania gaardeierfor- ening og en fra »Hjemmenes vel«. Som sekre­ tær blev ansat en fagkyndig reklnmechcf. Det hele var bygget paa frivillig arbeide, hvorfor pressen maatte bearbeides. Da man straks var paa det rene med, at »uken« stod og faldt med kommunens stolte, søkte man denne om de nødvendige penge og fik straks baade fra raadmandens og formand- skapets side en meget velvillig behandling av saken. Der blev nu utarbeidet plan for urbeidet, trykt cirkulærer, plakater etc. til gaardeiere og leieboere. Kristiania Rcnholdsverk overtok saa bortskaffelsen av avfaldet, men paa grund av den forventede svære søppelmængde maatte der tiltransporten benyttes privat leiede kjørere, og da Renholdsverket ikke kunde opta søppel- mængden i sine prammer, hvori søppelcn ordi­ nært føres til øer i fjorden, og da det gjalt at faa avfaldet fjernet hurtigst mulig, besluttede man sig til at utfinde hensigtsmæssige store aapne arealer til opbrænding av avfaldet. Med vel­ villig bistand fra Kristiania brandvæsen blev saa disse »Jubilæumsbaal« sat fyr paa efter- hvert, og paafyldingen foregik stadig, mens branden holdt sig vedlike. Der blev bortkjørt ca. 10 000 læs, og omkost­ ningerne dreier sig om ca. 60 000 kroner. Av klutesamlcre, skraphandlere, »jobbere« etc. er der desuden bortkjørt sikkert 2 3000 læs nyttig avfald, filler, metaller, brukbare møbler etc. Herved er indsamlet beløp, som sikkert kan skrives med sekscifret tal, hvorhos en masse mennesker har skaffet sig en pen extraskilling. »Uken« maa saaledes i det hele siges at ha været meget vellykket. Som et exempel paa. hvad der er kommet paa fyldpladserne, kan nævnes, at man har fundet hele fuldt bruk­ bare møblementer, pianoer, penge og en bank- bok. Som det sees av vedlagte cirkulære, er der ogsaa skeet henvendelse til gaardeierne om at 41