Forskønnelsen_1924

3. m a i : Utdel bilagene til denne brochyre saa at hver leilighet faar sit eksemplar. Ophæng plakaten : »Ut av huset med alt unødig rot« i trappeopgangene — saa at den virker som en huskeseddel for Deres leieboere. Plakaten faaes for en krone i kjosker- ne. Anskaf den i god tid. F aa dannet en lokal arbeidskomite, som derefter sætter arbeidet igang efter timeplanen. 5. m a i : Anvis leieboerne plads for søppelhau- gen. Giv portneren besked om at ren ­ ske op i lyskassen. Avtal med de øv­ rige huseiere i kvartalet om rotteudryd- ning. 7. m a i : Hæng plakaten: »Ut av h u s e t. .. « paa yttersiden av porten. Naar De — efter at alt det overflødige som ligger rundt om i Deres gaard er bragt ut paa gaardspladsen — hænger plakaten paa ytter­ siden av porten, er det et tegn til renovations­ væsenet om at det, uten utgifter hverken for Dem eller leieboerne, kan kjøre rotet bort. Renovationsvæsenet vil gjøre det og ta med sig plakaten. Vi har anmodet kommunen om at koncen­ trere sin arbeidsstyrke paa bortkjøringen av alt det som renskes ut av husene, og kommu ­ nen, som gjerne vil ha byen ren til jubilæet, har lovet det. Brandvæsenet vil hjælpe kommunen igjen ved at la søppelen brænde paa »jubilæums- baal« paa ledige tomter i og omkring byen,, under brandvagt. Paa denne maate biir søppel- transporten kortere end vanlig — og hver vogn kan greie tre ganger saameget som almindelig.« Det vil af det foregaaende ses, at »Renlig­ hedsugen« i Hovedsagen tog Sigte paa H jem ­ menes Renselse, paa Husets I n d r e mere end paa det Y d r e . Dette gav os Anledning til at rette den Forespørgsel til forannævnteTilsyns- raad, om der i Tilknytning til »Renligheds­ ugen« var iværksat eller paatænkt at iværk­ sætte en lignende Renlighedsuge med Hensyn til Afvaskning af Husfagader o. 1. Gennem Raadmanden for Kristiania Kommunes 2. Af­ deling modtog vi derefter fra Bygningschefen en Erklæring, i hvilken det udtales, at der saavidt Bygningschefen bekendt — ikke havde været saadanne Planer oppe. »En egentlig Af­ vaskning af Husfagader« — hedder det videre i Erklæringen — »er her i byen forholdsvis sjel- den, idet denne fremgangsmaate passer daar- lig til vore almindelige bygge materialer — kalkpuss og overkalkede facader.

interessere sig for at bli kvit rotter og duer og har man allerede seet resultater herav. En mængde utøi er blevet luernes bytte. Dette er konstateret ved vor kontrol paa fyld­ pladsene. Der har været frygt for, at brændingen skul­ de foranledige sanitære misligheter ved rok, men det kan oplyses, at der til dette kontor kun er indkommet en eneste klage fra en liten bygning ved en av pladsene.« Kristiania Sanitetsforening udsendte en Pje­ ce, i hvilken det bl. a. hedder: •Det norske folkelynne er rart. Man lar det seile og skure saa længe det gaar — indtil man en dag sier stop, og tar et skippertak for at rette paa alt det som er gaat skjævt. Folk i sin almindelighet samler paa alt mel­ lem himmel ogjord, som muligensf?) engang i tiden vil kunne brukes til et eller andet. Der samles paa gammelt tøi, straahatter, ramponert bohave, gamle sko, tomæsker, mere og mindre ødelagte elektriske apparater, aviser o. s. v. De finder det paa loftet, i kjælderen, i kotter °K ‘ — kjokkenbænken. Se bare efter paa disse steder hos Dem selv og hos et par andre. I kjælder, paa loft. i kotter og skaper ligger det. Ligger og samler støv og skidt. D e t v o k s e r — indtil skippertaket kommer. Desuten er det brandfarlig, dette med opsamling av skrot og skrammel paa loftet. Bortset fra det uæstetiske og det brandfar­ lige ved ophopning av gamle ting paa loft og i kjælder er det sundhetsfarlig. Der hvor det ikke biir gjort rent, der trives tuberkelbacillen. Tuberkelbaciller dræper flere paa et aar end der blev dræpt under den 4-aarige verdenskrig, tiltrods for »vor tids moderne krigsforsel«. Endnu en ting: Skrot og skrammel samler i sig fugtighed og er en god grobund for sopp — og sopp gaar over paa og angriper træverket i huset. Derfor: Rydd i kjælder. paa loft, i kotter og i skaper. »Ut av huset med alt unødig rot.« Ta et skippertak. Skippertaket er helt frivillig. Rcnslighetsukcn truer ingen til at ta det. men ber at gaardeiere og leieboere vil gjore sit bedste og motes i sin fælles in­ teresse: At faa gaarden ren fra kjælder til loft. Resultatet vil bli: En ren gaard — mange rene gaarde — en ren by. D e t er Renslighetsukens maal: Byen ren til jubilæumsaaret. Vi foreslaar. at De sætter arbeidet igang i Deres gaard saaledes: 42