SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Stempling af indførte Yarer. 101 petuan. Sars. Rask. Camelotte de Brussel. Percian. Uldne stribede og blommede Stoffer. Effene dito. Danziger Sajette. Sardug. Bommersi og Eifskaft. Flanel. Blommet Flanel. Mul- tum. Uldne Vanter. Uldent Garn, alle Slags uldne Snorer. Silke dito. Lybsk Haardug. Glanslærred. Katun og lybsk Lærred, Dvelg (bliver her i Staden fabrikeret). Kamelhaar. Hollandsk Fiskeben. Kaarde-Gehæng. Mands- og Fruentimmer- Handsker af Skind. Katuns Nathuer. Ulmerdug. Voksdug, blommet og slet. Læ r r e d og Kamme r d u g : Hollandsk Kammerdug. Dito Nonnenskier. Hvid Katun. Trykt hollandsk Iitz Katun. (Ordi­ nære Katuner blive trykkede her.) Linned-Damask. Drej el. Kammerdugs, Netteldugs, Katuns og Lærreds Halsklude. Hol­ landsk Lærred. Wahrendorfer Lærred. Bihlefeldts Lærred. Schles Lærred. Commis Lærred. Ubleget Pak-Lærred. Stribet Dynevaar. Hvide Noppen. Twell de Marseille. Stribet Lærred. Hvide Traad-Kniplinger. Dito Silke-Kniplinger. Sejldug. Kort Kellinghusen (1732—39) valgtes til Oldermand 29. Feb. 1732. Hans Talesprog var tydsk, ti han holdt sin Tiltrædelsestale paa dette Sprog. 8. Maj 1732 fik Oldermanden Anmodning fra Toldinspek­ tørerne om at overveje med de andre Kræmmere, hvorledes ind­ førte Varer bedst kunde blive stemplede, saa S t emp l e t kunde blive siddende fast, at de ikke skulde komme i Forlegenhed, hvis der blev fundet ustemplede Varer hos dem. Det anbefaledes at stemple uldne Varer og Lærred med godt og fint Lak paa den ene Ende af Stykkerne, men Silkevarer, „naar dertil blev brugt et lidet ved en god stærk Traad hængende Blylod, som paa franske Tafter og Flor gærne findes, hvorpaa Toldstemplet kunde slaas, eller med Farve, der kunde med Ens eget Stempel trykkes og mærkes Tøjet med“ . Dette sidste blev siden antaget af Toldvæsenet. — Ved samme Lejlighed skrev Oldermanden, at forat al Mistanke af sig selv maatte bortfalde, bad han om,