SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

120

Handel med Snedkervarer. Forbud mod fremmede Varer.

24. Nov. 1740 klagede nogle S n e d k e r e til Magistraten over,, at de i et Aars Tid havde haft en stor Plads paa Børsen, hvor de havde falholdt adskillige Slags Snedkervarer, men de hindredes deri ved, at de Kræmmere, der holdt Krambod der, havde alle Slags Snedkervarer staaende i deres Boder og rundt omkring. Disse Kræmmere vare Garben, Feiser, Platfoed og Mundt, og der var desuden 6 Kældermænd, der solgte Snedkervarer. Hertil svarede Kræmmerne, at de altid havde ladet deres Varer gøre af Lavets Mestere — Skabe, Dragkister, Borde og Sengesteder — og næsten alle Snedkere havde arbejdet for dem og ofte vare forstrakte med Penge og Varer forud. „Denne Handel har des­ uden fra gammel Tid af været i vore Hænder, saa begriber jeg ikke, hvad Sollicitanten vil sige med sit Indgivende eller hvad Føje han kan have til sine Besværinger, ti skulde saa være, at ingen maatte sælge det, man har ladet gøre eller købt af en Haandværksmand, fordi han selv gør samme Varer paa Køb og sælger til andre i Almindelighed, turde man hverken handle med Possementere, Knapmagere, Gørtlere eller andre Haand- værkere.“ 15. Feb. 1741 fik Kræmmerne Befaling fra Kommercekollegiet om inden 3 Uger at indsende en Fortegnelse over alle deres f r emm e d e Kr amv a r e r , som kunde forfærdiges her i Landet. 15. Maj derefter udstædtes et kgl. Reskript, at da Klædefabrikkerne i Kjøbenhavn kunde forfærdige alle Slags Klæde, Drap de Hamme, Drap de Dame, Perpetuel, Ratin og Draguet af forsvarlig Godhed og til upaaklagelige Priser, blev det aldeles forbudt at sælge saa- danne Stoffer, der vare fabrikerede udenlands, under tilbørlig Straf ikke alene for dem, som solgte, men ogsaa for de Skrædere, som forfærdigede Klæder heraf, og for enhver, som lod dem gøre eller bar dem. Kræmmerne skulde derfor straks lade deres fremmedeVarer sende bort eller ombytte dem med indenlandske Fabrikvarer i det almindelige Magazin. Derimod skulde i Frem­ tiden al D e t a i l h a n d e l i Ma g a z i n e t ophøre. Dette var aaben- bart til stort Tab for Kræmmerne, der havde haabet paa Til­ ladelse til at sælge deres Varer ud, forat de kunde tilfredsstille deres