SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Angivelse om Toldsvig. Fabrikkernes Detailhandel.

125

I Anledning af en Plakat af 13. Avg. om Opfordring til at gøre Angivelse om T o l d s v i g , klagede Oldermanden til Kongen 6. Okt. 1745. Kræmmerne vare forsikrede om, „at Deres Maje­ stæt ikke vil, at nogen af Deres Majestæts Undersaatter udi sin Husro skal trubleres og chikaneres formedelst onde, hadefulde eller egennyttige Menneskers paa selvgjorte Oisninger eller selv- fingeret Kundskab grundede Angivelser til det højlovlige Rente­ kammer. Intet er vissere, end at ifald enhver, som ved An­ givelse forebringer noget, skulde have de Beneficia, at hans Navn skulde dølges, at hans Anmeldelse paa Slump eller paa visse Varer skulde give Anledning til Inkvisition over alle en Mands Varer og i alle Husenes Lukkeiser indtil Hustruers, Børns og Tjenestetyendes Skabe, Kister og Skrin, at ifald noget par Hazard fandtes, han deraf skulde nyde en Del, men ifald intet fandtes, han da, som en ubekendt, skulde være angerløs, og at ifald noget blev borttaget, som ved Lands Lov og Ret kunde tilbageholdes, man da ikke skulde eller kunde vide’, hvo den rette Kontrapart var og hos hvem man, naar man befandtes uskyldig at være sat i Miskredit og gjort Tort samt foraarsaget Omkostninger, kunde nyde Erstatning; intet, sige vi, er vissere end, at naar saadant kunde og maatte ske, jo onde og egen­ nyttige Mennesker ikke aleneste vilde foraarsage os og andre Tort, men Kreditspilde og mange Ulejligheder.“ 5. Nov. 1745 tilskrev Oldermanden alle K l æ d e f a b r i k a n t e r og forestillede dem den Skade, de tilføjede Kræmmerne ved at sælge i smaa Partier, og opfordrede dem til at opgive, hvorledes Fabrikkerne kunde holdes vedlige uden dette og uden at Kræm­ merlavet var nødt til at modtage andre Varer, end det behøvede. De svarede, at de vare nødte hertil paa Grund af, at de ikke solgte nok i store Partier, men opfordrede Kræmmerne til at opgive, hvor mange Varer, de behøvede i et Aar. Kræmmerne søgte nu Kongen om at blive fritagne for 12 pCt. Rente af de Penge, de ikke indbetalte til Magazinet i rette Tid, og om at give som Betaling for Varerne Regninger til kgl. Betjente, hvis Beløb Kongen igen kunde indeholde i disses Løn, men intet af