SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Fabrikanternes Klage over Kræmmerne. 131 Fabrikanterne skulde rullere, saaledes tvært imod Afsigten staa frugtesløse. Paa den anden Side maa man ugærne fornemme, at naar enten fornemme Herrer eller andre udi Butikkerne for­ lange Prøve af Klæde enten til dem selv eller til deres Livrée, at de hverken kunne faa det ene eller det andet, allermindst 2 eller 3 Stykker Livréeklæde af én Kulør, men at derimod først bliver sendt Bud op i Magazinet og udtaget Prøver af Klæderne, saa at man uden Grund ikke andet kan slutte, end at Klæderne ikke i Magazinet blive udtagne, førend de allerede ere solgte, og om end skønt sligt sker, finde vi dog ikke, at Kræmmerne indfinde sig med Betalingen for deres forfaldne Terminer i Magazinet, hvoraf vel ikke andet kan flyde, end at Magazinets Fond paa den ene Side stikker udi det meget Pant og paa den -anden Side hos Kræmmerne, og det rette Øjemærke, at Butik­ kerne skulle være saaledes forsynede, at enhver efter Forlangende straks kunde blive betjent, aldeles ikke i Agt tages“ , saa fore­ sloge Direktørerne, om Kræmmerne ikke kunde forene sig om at faa deres Butikker saaledes forsynede, at alle og enhver kunde forefinde i dem, hvad de behøvede, tage alle de til Magazinet pantsatte Varer til sig og betale det halve kontant og det øvrige efter 3 Maaneders Forløb. I modsat Fald vidste Direktørerne intet andet Middel end at genoptage Detailhandelen, hvortil de dog nødig vilde gribe. Hertil svarede Oldermanden: „Dersom Fabrikanterne ikkun vilde gøre deres Klæde af den Beskaffenhed og af saadanne Kulører, som der blev forlangt og var at afsætte igen, ikke heller vilde paastaa saa ubillig høje Priser, som de nu udi en 3 Aars Tid havde gjort, havde de ingen Aarsag til at beklage sig og ikke nødig at sætte saa mange deraf udi det kgl. Magazin i Pant; men slette, uafsættelige, efter egen Fantasi for­ færdigede og derhos dyre Varer fandt man sig ikke pligtig til at købe, og kunde Deres Høj- og Velædelheder bedst derom blive informerede, ifald De behagede at examinere iblandt andet de mange af Kasmus Andersen i Pant satte Klæder med de derpaa af ham satte Priser. Naar man holder Fabrikørerne de 9*

Made with