SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

138 Pensions- og Begravelseskasse. De 32 Mænds Kommerceforsamling.

Direktøren for den af Kongen 19. Juli 1748 stadfæstede P e n s i o n s - og B e g r a v e l s e s k a s s e forKræmmerkompagnierne gjorde i Feb. 1765 Ansøgning til Kongen om, at disse Kasser, der hidtil havde været til stor Hjælp for mange trængende, inden kort Tid vilde gaa til Grunde, hvis de ikke bleve hjulpne ; han søgte derfor om, at ethvert Medlem af disse Kompagnier skulde være forpligtet til at være Medlem. I sin Erklæring herpaa svarer Oldermanden, at de fleste gifte Medlemmer vare villige til at indtræde, men de Ugifte mente, at det var tidsnok, naar de fik i Sinde at indtræde i Ægteskab. I Avgust 1765 er indført i Protokollen: „Siden ifølge af Stadens 32 Mænds Privilegium en K omm e r c e f o r s am l i n g er vedtagen at holdes udi Raadstuen hver første Onsdag om Maaneden udi Nærværelse af de af høj- og velædle Magistraten dertil kommit­ terede Lemmer, hvorudi en Beslutning er tagen, at ethvert af Købmandslavene skulde pro Memoria indkomme med deres Be­ sværing, for saa en general at gøre allerunderdanigst Ansøgning og Forestilling herom, har jeg altsaa som Oldermand for dette Kompagni ladet tilsige nogle af de ældste Kompagnibrødre at møde paa Kompagnisalen Tirsdagen den 27. Avgust, hvor da mødte Hr. Rosenberg, Hr. Joh. Jørgensen, Hr. Kaptejn Andresen, Hr. Atzersen, Hr. Tack, Hr. Vette, Hr. Nissen, Hr. Wasserfal og Hr. Hans Ade Brun for med samme at deliberere om be­ meldte Ansøgning, hvoraf efterfølgende, som jeg har ladet op­ sætte, fik Approbation: „Det er mere end vel bekendt for høje og lave, at Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet har lidt udi en Tid over meget mere end 20 Aar det meste af alle Lav, ti da der i Landet skulde oprettes Fabrikker, saa udfordrede Nødvendigheden, at enhver Interessent maatte ganske omdanne sin Handel uden at vide, hvorledes han samme skulde indrette, inden Tiden vilde lære, hvad der i denne ny Indretning kunde blive det solide. Da nu Interessenterne hverken maatte, vilde eller kunde handle med kontrabande Varer, saa var der ved saadan Handel (ikke) noget retskaffent at fortjene, helst saa længe Fabrikkerne vare