SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Klage over Jøderne.

151

„Hvilken Nytte liar Staden af Jøderne? de ere hverken i civile eller andre Statens Tjeneste at employere, og dog giver man dem endnu Midler i Haanden at berige sig paa Stadens og Undersaatternes Bekostning! Hvilken Nytte vil ilyde deraf, naar de saaledes ere bievne rige? Ligesaa godt de vide at ind­ snige det, som forbudt er, ligesaa godt ville de ogsaa vide at udsnige det, som de paa ret- eller uretfærdig Maade erhvervet have, naar de mærke, at det vil ankomme paa at understøtte Staten med en Del af deres Midler. Yi vide, at vi som Eders kgl. Majestæts Undersaatter ere pligtige til i dybeste Under­ danighed at underkaste os Allerhøjstsammes Befalinger.“ 24. Dec. 1777, da 3 Jøder samtidig søgte om Handelsret, henvendte Lavet sig til Statssekretæren Etatsraad Guldberg, som „en Talsmand for alle, som i en retfærdig Henseende vende sig til Tronen.“ 6. Avg. 1778 fik Oldermanden igen Lejlighed til at udtale sig om Jøderne i Anledning af et Forslag om en almindelig Handelstilladelse for dem, og 18. Nov. 1779 blev der givet en ny Indstilling om samme Emne: „Den Ukyndighed i Kunster og Videnskaber, som stedse har hersket hos dette Folk, deres Ulyst til Agerdyrkning, Skibsfart og andre nyttige Arbejder har allerede gjort, at de af Mængden mere anses for tærende end arbejdende Lemmer i Staten; til Landets Forsvar have de aldrig været brugte, og det er os ubevidst, om de i andre Dele have erhvervet sig Navn af nyttige Borgere. Den store For­ skel i Religion, Love og Skikke, som afsondrer dette Folk saa meget fra alle andre, forvolder, at de ikke selv anse sig som Borgere af nogen viss Stat; af den Aarsag ere de i mange Lande ikke bievne taalte og i andre ikke uden med megen Varsomhed, især har man fundet det betænkeligt at betro dem Handelen, som den vigtigste Kilde til Landets Rigdom. „Saaledes tænkte Deres Majestæts højsalige Forfædre, Kong Frederik III og Christian V, da de ved Forordningerne af 1651 og 1681 forbød Jøderne al Handel her i Riget. De indsaa, hvad Indflydelse Handelen har i alle de øvrige Dele af Stats