SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Klage over Hosekræmmerne.

161

Have de ikke svoret Borgerskab, liave de ikke derved maattet opgive deres Næringsvej? Og skulde de være uvidende om deres opgivne og tilladte Haandtering? For os forekommer dette deres Andragende ligesaa besynderligt, som om Skoma­ geren, der sætter sig ned og tager Borgerskab paa at være Skomager, vilde forespørge sig, hvad han maatte forarbejde. Eli Skomager bliver en Skomager og en Hosekræmmer en Hose­ kræmmer. Navnene forblive deres Haandtering. Har Hose­ kræmmeren nedsat sig og taget Borgerskab paa at sælge Strøm­ per, saa bør han holde sig til sin Frihed, bruge sig i denne, be­ tjene sig af sine Rettigheder og lade andre beholde deres ube- .skaaren. Y i unde ham da gærne hans Næringsvej, om den end indbragte ham nok saa mange Fordele, og det vilde glæde os at se saavel ham som enhver ærlig Medborger blive lykkelig i den lovlige Kreds, hvori han har Ret til at virke. Men over­ skrider han denne, er han ufornøjelig og vil indtrænge sig i andres Rettigheder, da byder Billighed og eget Vel at modsætte os hans Gang og stanse ham i Løbet. Saaledes har og Kræm­ merlavet, betrygget ved Lavsartikler, maattet handle imod Hose­ kræmmerne for at soutenere dets Rettigheder, og saaledes tro vi at finde Medhold fra Tronen selv mod alle Fornærmelser og Indgreb i vor lovlige Handel. „Hosekræmmernes Praleri med at have opmuntret til den indenlandske Flittighed og Fabrikkers Opkomst, er saa svag en Egenros, at der behøves kun liden Styrke til at omkaste den. Hvori bestaar vel saadan deres Opmuntring? Mon der ikke var Strømpemagere til, førend der var Hosekræmmere? Mon det virkelig var dem, som de selv sige, der lærte den sælandske Bonde eller Landmand at virke Vadmel? Nej, det var Køb­ manden, der vidste at sætte Pris paa de første og forædle det sidste; det var ham, som opmuntrede Landmanden til denne Art af Flittighed ved Befordringen af disse nationale Varers Afsæt­ ning og Eftersøgning endog udenfor Riget, og det var den pengeelskende Jyde, der snu nok betjente sig af Lejligheden, forlod Ploven, tog Strømpeposen paa Ryggen, agerede Bisse- Il