SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Ansøgning om forskellige Benaadninger.

164

Huer, Handsker, Filt og Multum. En fornyet Ansøgning til Kongen fremkaldte en kgl. Resolution af 2. Jan. 1788, at det skulde have sin Forbliven ved, hvad Kancelliet havde skrevet. Det gjaldt nu om at komme Hosekræmmerne tillivs ved at bevise, at de handlede med forbudte Varer. 16. Juni 1788 til­ taltes M. P. Kierkegaard og Tyge Waad for at have solgt Silke- og Bomuldsvarer. Kræmmernes Tilstand var dog ikke glædelig, ti en ældre Sag mod Hosekræmmerne Kierkegaard, Tvermoes og Lund tabte Lavet ved Højesteret og det var nu i denne Retning roligt i nogle Aar. I Avgust 1786 søgte man Konnnercekollegiet om forskellige Benaadninger: 1) om Diskontofriheden paa 18 Maaneders Kredit med 4 pCt. Rente, da Fabrikkerne ikke kunde give Kredit, 2) Forbud mod Fabrikanternes Detailhandel, 3) om Indskrænk­ ning i Katuntrykkernes Tilladelse til at sælge i Smaapartier, „hvorved en stor Del af dem, der sidde i andre borgerlige Næ­ ringsveje, som omløbende Jøder, fremmede Rejsende, Skippere og Søfolk, Smughandlere og Vinkelkræmmere under dette Paa- skud have fundet Lejlighed at tilsnige sig Handel med andre Kramvarer, hvilken de baade aabenbare og hemmelig drive, lige­ som og alle privilegerede The-, Porcellain- og Kaffe-Handlere betjene sig af denne Frihed“ . 4) „Da det er noksom bekendt, at mange Sorter Kramvarer, som hverken kunne blive eller blive fabrikerede her, bæres og bruges som en kurant og ej af Mode gaaende Kram, saa forat forekomme al Misbrug med denne Handel og ikke alene betrygge Hans Majestæts Toldintrader men endog forøge dem, ansøges underdanigst, at det naadigst maatte tillades Kræmmerlavets Interessenter ene og alene at forskrive og lade hidkomme fra fremmede Steder og falholde i deres Butik­ ker: alle Sorter uldne Damasker, Kallemanker, Taboretter, Thamisser, engelske og danziger Kamlotter og Sajetter, vævede Kniplinger. Foruden disse .Kramartikler, som ikke fabrikeres hos os, have vi endnu andre, som vel for en Del forfærdiges hos os selv, men ej i saadan Kvantitet, at vi dermed kunne for