SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Oldermandens Anstrengelser til Lavets Forbedring.

170

staaende allerunderdanigste Supplik samt en Kopi af Lavets allerunderdanigste Ansøgning til Hs. Maj. Kongen. Samtalen varede omtrent i 20 Minutter, og fis. kgl. Højhed lovede meget naadig at mile se, hvorledes Lavets Klager paa det bedste kunde blive afhjulpne. „Torsdagen d. 4. Juli om Formiddagen mellem 10 og 11 slet indfandt vi os ude paa Slottet Bernstorff og fik Avdiens hos hans højgrevelige Excellence Hr. Statsminister von Bernstorff, som meget naadig imodtog os, og havde vi en Samtale med ham, som varede henimod 3 Kvarter; vi vare særdeles vel for­ nøjede, baade fordi vi fik sagt i vor Sag alt, hvad der kunde siges, og fordi han lovede at overtage sig vor Sag, saa vidt som det stod i hans Magt. Jeg overleverede ham foranstaaende Supplik samt Kopi af vor allerunderdanigste Ansøgning til Kongen. Supplikken læste han i vor Nærværelse og den gjorde sin gode Virkning, ti han indlod sig derpaa med os i Diskurs om alle Ting, om Jøder, hvoraf han ingen Ven var, om Hose­ kræmmerne, om det kgl. Oplag, om Fabrikørernes Udsnit, om Marskandisere, om Skrædere, Omløbere osv. Tiden vil nu lære, om vore Bestræbelser for Lavet have virket eller om de, lige­ som forhen, have været forgæves og frugtesløse. „Endvidere vare vi foranskrevne Onsdagen d. 10. Juli om Formiddagen fra Kl. 8 til 10 slet hos den anden Deputerede i det danske Kancelli S. T. Hr. Konferensraad Oolbjørnsen i oven- meldte Anledning; Hr. Bernhard Thortsen som en bekendt Ven af bemeldte Hr. Konferensraad fulgte med os og talte ligesom vi andre med ham til vort Lavs Bedste. Da vi gik herfra, gik vi ligeledes (Hr. Thortsen undtagen) til den første Deputerede i det danske Kancelli Hr. Konferensraad Schow, hvor vi vare V2 Time. Kancelliets Præses, Hr. Gehejmeraad von Brandt var forrejst til det Meklenborgske, desaarsag kunde vi ikke søge nogen Cour hos ham. „Den 1. Sept. kørte jeg og Hr. Jacobsen ned til Seelust forat insinuere vor Ansøgning til Hs. Excellence Grev Schimmel- mann, men han var rejst til Løvenborg, altsaa fik vi ham ej i