SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

Forbud til Hosekræmmerne mod at handle med fremmede Varer. 171

Tale. Vi toge derpaa Turen til Frederiksberg ved Valby lios Hr. Gehejmeraad von Brandt, Præses i det danske Kancelli, med ham talte vi V2 Times Tid; han var særdeles naadig og lovede os alt Godt. Om denne Herre kan gjøre noget for os, bliver et Spørgsmaal.“ Resultatet af Oldermandens Anstrængelser fremgaar af en Kancelliskrivelse af 7. Dec. 1793: 1) At med Hensyn til Udsalgsoplaget fra Klæde- ogBomulds- manufakturet paa Blaagaard, da var Rettigheden dertil og Nød­ vendigheden deraf forhen bevist, og de Varer, der udsolgtes derfra, modtoges kun af de Fabrikanter, der gave Afkald paa at benytte sig af Rettigheden til at udskære deres Varer, hvor­ med Lavet følgelig ikke kunde fornærmes. 2) Fabrikanterne havde i over 30 Aar været i Besiddelse af Rettighed til at udsælge deres fabrikerede Varer, de Om­ stændigheder, der 1761 fremkaldte dette, vare endnu tilstede og denne Ret kunde saa meget mindre ventes hævet, som Kræm­ merne selv tilstod, at deres Evne til at understøtte Fabrikanterne havde aftaget i de senere Tider. 3) Hvad den paaklagede Udvidelse i Hosekræmmernes Handel angik, var der vel ved Res. af 30. Juni 1787 (se foran S. 163) tilvejebragt en nøjere Bestemmelse og Orden i disses Rettig­ heder, men ikke bevilget dem nogen ny Handel, ti paa den Tid blev det bevisliggjort, at de længe tilforn havde upaatalt givet sig af med at sælge Filt og Multum. Men iøvrigt mente Økon.- og Kom.-Kollegiet, at det ikke vilde være utjenligt, om alle H o s e k ræmm e r n e bleve opkaldte af Magistraten og advarede om, at de, under Fortabelse af deres Handelsret, maatte afholde sig fra at handle med fremmed Filt og Multum, saa at alt, hvad der fandtes deraf i deres Butikker, bevislig maatte være af Landets egen Tilvirkning. Denne sidste Tilføjelse, der var det eneste, Kræmmerne opnaaede for deres Ulejlighed, kom dog meget tilpas, ti samme Efteraar havde Oldermanden stævnet 4 af de største Hosekræmmere, Mads Tver- moes, Søren og Hans Albeck og Mads Fonnesbeck, fordi de