SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

174 Klage over Jøderne. stræbsomme som retskafne Borgere og Interessenter i Lavet prøvet denne tunge Skæbne, hvorved, deres Koner og Børn iberegnede, 24 Personer foruden Tjenestetyende, ere bievne brød­ løse, og flere vil det gaa ligesaa inden Aarets Ende. Ti Jøder­ nes uendelige Omløben og Palbyden raner os ganske og aldeles vort Levebrød, de handle alle, lige fra Børnene af, paa vor Vel­ færds Bekostning, og især gøre de os ubodelig Skade, som paa rigtig eller urigtig Maade have vidst at erhverve eller at tilsnige sig et kgl. allern. Privilegium at handle med alle Slags Kram­ varer i aaben Butik, ti Fordomme om bedre Køb gøre, at alle, baade høje og lave, ty til Jødens Butik, som da, forat tiltrække sig Næring og at komme i Udraab, i Førstningen sælger i Flæng og under Indkøb, men siden, naar en slig Jøde er kommen i Folke-Munde, som den der giver godt Køb, lader han sig dyrt betale, uden at Folk enten mærke eller tro det, og altsaa er og bliver den privilegerede, i hvad Fag det end er, stedse en Kilde til Lavsborgerens Ødelæggelse; i det mindste har Erfaringen lært mig, at dette er Tilfældet i Kræmmerlavet og at Jøder, især de privilegerede, forvolde, at vi fra den tidlige Morgen til sildig Aften som oftest ikke ved al vor Flid og Paapassenhed kunne erhverve os det nødtørftige, men maa daglig tilsætte og fortære det lidet, vi have, saa at det desværre er mere end øjensynligt, at ligesom Jøderne tiltage i Antal, Velstand og Flor, saaledes formindskes og alt mere og mere vor Velstand, vor Handel og Brød og aabnes os de bedrøveligste Udsigter“ . I Anledning af den foreliggende Ansøgning fra en Jøde om Tilladelse til at overtage en andens Privilegium, ytrer- Older­ manden følgende: „Supplikanten søger at erholde Transport paa et Privilegium, som efter min underdanige Formening ikke engang kan anses tor at være det, som det kaldes, men snarere af det høje kgl. Kollegium burde tilbagetages og indeholdes, eftersom de Vilkaar, hvorefter det allernaadigst i sin Tid blev forundt, ingenlunde af Moses Marcus Valentin ere bievne opfyldte. Ti i Bevillingen siges tydelig, at bemeldte Valentin er bleven kendt med en