SilkeUldenLærredskræmmerlave_1651-1861

180 Indenlandske Silkevarer. handlernavnet for det meste det Skjul eller Slør, under og bag hvilket de næsten med Tryghed sælge og falholde en Del Vare- sortementer, hvortil Kræmmerlavet ved allern. Lavsartikler er forundt Hjemmel og Eneret. Hver Modehandler gør derfor unægtelig Skaar i Lavets Rettigheder, og at dette skulde ske, er og var dog tvært imod Kongens allern. Hensigt og givne Løfte“ . I Okt. 1797 søgte S i l k e f a b r i k ø r Brandorph om Tilladelse til at udsælge Fabrikkens Varer i en aaben Butik, hvorimod Older­ manden gjorde den indstændigste Indsigelse, der endte saaledes: „Skulde nu det høje Kollegium, som dog næppe er muligt at tænke sig, efter alt, hvad jeg her har forestillet, samtykke Brandorphs Projekt, da er det bedst at hæve Lavets Rettighed for ikke at gøre Regeringen den hæslige Plet, at den er uord­ holden, men tillige bliver det da en Retfærdigheds Pligt af høj- bemeldte Kollegium at foranstalte, at Landet sørger for os og vore Familiers Udkomme, den Tid, vi endnu have tilbage at leve, ti uden egen Brøde at lade uskyldige Mennesker omkomme, hørte man, Himlen ske Tak, endnu aldrig blandt kristelige, op­ lyste og kultiverede Nationer og allermindst ved den danske“ . Paa Lavsmødet 26. Febr. 1798 omtaltes Lavsfabrikkens vok­ sende Underballance. Der var nu kun 9 Væverstole istedenfor 28 til 30 før Ildebranden, og der var intet Haab om Bedring, førend Staden blev opbygget paany. 31. Maj samme Aar gik den virksomme Helgerud af som Oldermand. I hans Afskedstale omtaler han sine Sorger: „Sorg var det mig naturligvis, naar jeg ofte maatte erfare, at mine forskellige Slags Bestræbelser, mine Besøg hos de vedkommende Store, mine idelige Erklæringer paa uberettigede Ansøgninger, mine mange haarde Strabadser og Tidspilde med idelig Retter­ gangs Løben og saa videre var forgæves og frugtesløs. Sorg var det mig fremdeles, naar jeg saa, at jeg paa engang og aldeles uforskyldt tabte den velvillige Godhed, man engang bar for mig, og det netop paa den Tid, hvor jeg egentlig blev trængende til den, hvor den gyselige Brand røvede mig alt det,